Grímsvötn
| Grimsvötn | ||
|---|---|---|
|
||
| Højde | 1725 m | |
| Beliggenhed | Island | |
| Bjerg | Vatnajökull, Grímsfjall | |
| Breddegrad | 64/25/00/N | |
| Længdegrad | 17/20/0/V | |
| Region | Suðurland | |
| Type | Subglacial | |
| Sidste udbrud | Maj 2011 | |
| Specielt | Subglaciale søer | |
Grimsvötn er en isdækket sø og en vulkan beliggende i Nationalparken Vatnajökull, Suðurland i det sydøstlige Island. Vulkanen ligger i den nordvestlige ende af gletsjeren Vatnajökull og er dækket af en iskappe. Søen ligger 1.450 meter over havet og under dem er vulkanens magmakammer. Grimsvötn er en af de mest aktive vulkaner i Island.[1] På grund af den vulkanske aktivitet stiger vandspejlet hvert 5 til 10 år, som tømmer søen og der opstår jøkelløb som løber ned over den 1000 km² store slette Skeiðarársandur mellem gletsjeren Vatnajökull og kysten.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Vulkancentrerne
Grimsvötn liggeri én af Islands mest aktive vulkanske zoner. Den vulkanske zone er opstået, fordi Island er placeret oven på den såkaldte midtatlantiske spredningsryg, som er det område, hvor den amerikanske lithosfæreplade og den eurasiske lithosfæreplade bevæger sig væk fra hinanden.
Under Vatnajökulls ca. 8300 km² store gletsjerskjold befinder der sig flere store vulkancentre. Bárðarbunga og Grímsvötn er de mest kendte af dem. I randen af centralvulkanens hovedcaldera ligger det 1.725 m høje bjerg Grímsfjall, som er danner centralvulkanens højeste punkter.
Centralvulkanen består af forskellige calderaer og en gletsjer sø i hovedcalderaet, der på grund af af den geotermiske varmekilde i undergrunden ikke fryser til. Den nyeste forskning regner også Laki-kraterne til dette vulkansystem. Laki-sprækkerne havde i 1783-1784 et kraftigt udbrud, der havde klimatiske konsekvenser for hele hele kloden. Grímsvötn har et sprækkesystem som går diagonalt fra sydvest til nordøst, og det massive udbrud fra Laki 1783-84 er en del af det samme sprækkesystem.1783 blev en stor del af Nordeuropa indhyllet i Laki's gsssky. På Island medførte udbruddet at 50-80 procent af kvæg, heste og får omkom, og syreregnen ødelagde høhøsten, der igen førte til omfattende hungersnød, hvor cirka 25 procent af øens befolkning bukkede under. Grímsvötn havde også et udbrud på samme tidspunkt som Laki i 1783, men udbruddet på Grímsvötn uddøde først i 1785.
På grund af at størstedelen af vulkanen ligger under Vatnajökull, er de fleste udbrud sket under gletsjeren.
I nutiden udgør vulkanerne ikke nogen reel trussel mod den islandske befolkning, men når de er i udbrud, stiger asken op i 10–20 km højde og kan udgøre en risiko for fly, i værste tilfælde kan et udbrud stoppe hele den nordatlantiske flytrafik.
[redigér] Typiske udbrud i nutiden
Ca. hvert hvert 10 år har vulkanen et udbrud. Der var små udbrud f.eks 1983 og 1998, hvorved der ved hvert udbrud blev produceret ca. 0,1 km³ tefra, det store udbrud fra 1996 skete ved Gjálp, der regnes til det samme vulkansystem.
Grímsvötns udbrud begynder altid med en flere timers jordskælvsserie.
De mest aktive udbrudssteder er 50-200 m under isen på Grímsfjalls nordside. Et begyndende udbrud kan som f.eks ved udbruddet i 1998 hurtigt gennembryde dette isdække; men udbruddet kan også vare fra en halv time til en time.
Det handler altid om eksplosive udbrud, hvorved magmaen ved mødet med det indflydende vand splittes til en finkornet aske.
Udbrudssøjlen kan nå en højde af 10-14 km og asken kan fordele sig over hele landet; ganske vist var den samlede mængde i de sidste år før 2011 ringe.
De første to dage kan Grímsvötns udbrud være kraftige, men aftager derefter. 1998 og 2004 var magmaopstrømningen de første to udbrudsdage 150-200 m3/s elller 500 t/s.
Udbruddene varer for det meste 1-2 uger, men der kan også være længere og kortere udbrud. Det højeste askenedfald sker de første to til fire dage.
[redigér] Udbruddene
Grímsvötn-vulkanens indtil nu kendte udbrud begyndte for ca. 8.230 år siden med et kraftigt eksplosivt udbrud. Det mest kendte effusive udbrud fra Laki-krateret i det 18. århundrede havde også forgængere i området. Forskerne har faslagt et udbrud af ukendt styrke som skete for ca. 4500 år siden. Der er også belæg for andre forhistoriske udbrud for ca. 3500, for ca. 2000 år og fra omkring 50 år efter vor tid.
Siden år 1000 har vulkanen ca. været i udbrud 2-3 gange i hvert århundrede. I det 17. århundrede steg udbrudstallet tydeligt, dog kan nye udbrud også lettere tidsbestemmes, blandt andet på grund af at vulkansk aske og lavalagene ikke er så meget overdækkes af andre lag.
En stor del af Grímsvotn-vulkanens ca. 60 kendte udbrud i de sidste 800 år er forløbet med i korte udbrudsperioder i hovedcalderaet. I de sidste 30 år kender man også kraterets placering. Udbrudsstederne fra 1934, 1983 og 1998 befinder sig ca. på de samme steder, under det vestlige Svíahnjúkur og under nordsiden af Grímsfjall. Bjergets nordside hæver sig stejlt 200-300 m over isdækket, der dækker den underliggende gletschersø. Bjergsiden består af palagonit og danner samtidig sydranden af Grímsvötns hovedkrater. Men udbrudsstedet fra 2004 befinder sig et andet stedt, nemlig i den sydvestlige del af gletsjersøen, ca. 2 km mod vest. Ved udbruddene i det 19. århundrede befandt nogle af kraterne sig på dette sted..
[redigér] 1934
Først 1934 kunne man i nær afstand iagtage de første udbrud, selvom man allerede i århundrerne før fra en lang afstand bemærkede askenedfaldet og udbrudssøjlen. 1996 blev den islandske hovedringvej med flere store broer skyllet bort ved et voldsomt jøkelløb fra nabovulkanen Bárðarbunga.
[redigér] 1998
Et udbrud som varede ca. en uge begyndte ved Grímsvötn den 28. december, men det resulterede ikke i de såkaldte jøkelløb, som er en pludselig oversvømmelse fra en gletsjer. Vulkansk aske fra udbruddet forårsagede kun midlertidige problemer for flytrafikken til og fra Island.
[redigér] 2004
I november kom der et nyt udbrud som igen varede ca. en uge. Dette udbrud førte heller ikke til jøkelløb.
[redigér] 2011
I november 2010 måltes der øget aktivitet i vulkanen og Grimsvötns seneste udbrud begyndte den 21. maj 2011 kl. 19.25 (lokal tid).[2] Der blev oprettet et lokalt flyveforbud på 220 km i alle retninger fra vulkanen.[3] I løbet af kort tid var et areal på over 5000 km² dækket af et askelag på mellem en og fem centimeters tykkelse.
Tirsdag den 24. maj lå askeskyen i seks kilometers højde, og får sandsynligvis ikke betydning for ruteflyene, som flyver højere oppe. Ifølge Københavns Lufthavn betyder vulkanudbruddet indtil videre kun aflysninger på ruter til og fra Island og Grønland. Hvilken retning askeskyen tager, er afhængig af i hvilken højde asken bevæger sig, da der er forskellige vindretninger i de forskellige højder.
Ifølge GEUS udsendte Grímsvötn de to først døgn 120 millioner ton aske ca. 20 km op i luften. Det er lige så meget aske, som Eyjafjallajökull udsendte under hele sit udbrud sidste år.
Udbruddet i Grimsvötn betegnes som 10 gange så kraftigt som sidste års udbrud i Eyjafjallajökull, der ellers var voldsomt nok til at lamme hele den europæiske flytrafik i næsten en uge.
Grunden til at Grimsvötn ikke havde de samme omfattende konsekvenser, som Eyjafjallajökull, skyldes at Grimsvötn udsender mere grovkornede partikler, som derfor falder hurtigere ned. Ganske vist blev ca. 500 fly den 24.05 forsinket eller aflyst i Skotland og Skandinavien, på grund af askeskyen.
Den 25. maj faldt udbruddets styrke og asken blev kun sendt op i 5-8 km højde. Lufthavnene i Bremen og Hamburg var den 25. maj lukket, - i Danmark var der samme dag ikke de store problemer, bortset fra i Sønderborg Lufthavn.
Om morgenen den 26. maj ophørte vulkanen med at sende aske op i luften. Der trængte kun vanddampe ud af krateret.
Lørdag den 28. maj omkring klokken 7 endte udbruddet.
[redigér] Jøkelløb
Vulkanudbrud under gletsjerne medfører nogle gange de såkaldte jøkelløb. Udbrudene smelter så meget is at Grímsvötns caldera, der er næsten 30 km² stor, bliver fyldt med vand og trykket fra vandet løfter isen hvorved der frigøres store mængder af vand på meget kort tid, der bliver til floder der løber mod havet. Derfor bliver der hele tiden holdt øje med Grímsvötns caldera. Da der var et stort udbrud i 1996 vidste geologerne i forvejen at der ville komme et jøkelløb. Det skete først flere uger efter vulkanudbruddet var færdigt, men fordi man har et overvågningssystem nåede man at lukke ringvejen inden vandet kom. Broer og en del af vejen blev skyllet væk men ingen mennesker kom til skade.
[redigér] Bakterier i indsøerne
Sommeren 2004 fandt forskere bakterier i Grímsvötn indsøernes vand under gletsjeren. Det var første gang der er blevet fundet bakterier i indsøer under gletsjere. På grund af den geotermiske varme fryser indsøerne aldrig helt. Bakterierne er også i stand til at overleve på små mængder af ilt.
[redigér] Eksterne henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Beskrivelse på dmi.dk
- Grímsvötn, Iceland's most active volcano
- Aktuelle islanske jordskælvsmålinger ved Vatnajökull
- ↑ Grimsvötns røgsøjle rykker mod sydøst - dr.dk/Nyheder/Udland
- ↑ Islandsk vulkan går i udbrud - www.b.dk
- ↑ Flugbannssvæði í 120 sjómílur - Ríkisútvarpið vefur (Islandsk)
