Grønåret Kålsommerfugl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Grønåret Kålsommerfugl ?
Grønåret kålsommerfugl. Foto: Olaf Leillinger, 1999
Grønåret kålsommerfugl.
Foto: Olaf Leillinger, 1999
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Arthropoda (Leddyr)
Klasse: Insecta (Insekter)
Orden: Lepidoptera (Sommerfugle)
Familie: Pieridae (Hvidvingefamilien)
Slægt: Pieris
Art: napi
Videnskabeligt artsnavn
Pieris napi
Linnaeus 1758

Grønåret Kålsommerfugl (Pieris napi) er ikke en plage for haveejere med kål som de to andre pieris-arter: stor og lille kålsommerfugl, da den grønårede kålsommerfugls larver lever på løgkarse og andre vilde korsblomster, men ikke på kål. Den grønårede kålsommerfugl vandrer heller ikke som de to andre kålsommerfuglarter. Man kan møde sommerfuglen i skove og i områder med næringsrig og gerne fugtig jord. Den dukker frem samtidig med aurora i begyndelsen af maj og kan ses helt hen først i oktober. Den grønårede kålsommerfugl er almindelig over hele landet, selv på mindre øer og den er også meget almindelig over hele Europa.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Den grønårede kålsommerfugl kan forveksles med både stor og lille kålsommerfugl, men den har små gråsorte trekantede pletter på forvingens søm, der markerer ribberne, hunnens tegninger er her tydeligere end hannens. Bagvingernes underside har farvede ribber, der fremtræder olivengrønne. Den olivengrønne farve bliver dog svagere om sommeren. Artens farver varierer meget mellem generationerne og mellem hvert individ.

Livscyklus[redigér | redigér wikikode]

Den grønårede kålsommerfugl har to generationer hen over sommeren i Danmark. Æggene lægges på korsblomster, gerne sammen med æg af aurora. Larverne fra de to arter konkurrerer ikke, da auroralarverne æder af skulperne og larverne af grønåret kålsommerfugl æder plantens blade. Efter en uge klækkes æggene og larverne er udvoksede efter 2-3 uger. Larverne forpupper sig herefter og puppen klækkes efter ca. en uge. Den anden generation overvintrer i puppestadiet til næste forår.

Foderplanter[redigér | redigér wikikode]

Almindelig Løgkarse, Eng-Karse, Vand-Karse, Vej-Sennep, Stor Fladstjerne og forskellige arter af Kål.

Kilder/Henvisninger[redigér | redigér wikikode]