Grønlands Lufthavne
Grønlands Lufthavne ((Grønlandsk): Mittarfeqarfiit) driver offentlige lufthavne i Grønland. Mittarfeqarfiit er en nettostyret virksomhed under Grønlands Selvstyre og har ansvaret for de to atlantlufthavne i Kangerlussuaq og Narsarsuaq, 11 regionale lufthavne, 6 heliporte samt 40 helistop. Derudover har Grønlands Lufthavne to hoteller i atlantlufthavnene – Hotel Kangerlussuaq og Hotel Narsarsuaq – som drives på kommerciel basis.
Indholdsfortegnelse |
Internationale lufthavne i Grønland [redigér]
| Lufthavn | Kommune | International forbindelse | Flyselskab |
|---|---|---|---|
| Ilulissat Lufthavn | Qaasuitsup | Reykjavík-domestic | Air Iceland[1] |
| Kangerlussuaq Lufthavn | Qeqqata | København | Air Greenland[2] |
| Kulusuk Lufthavn | Sermersooq | Reykjavík-domestic | Air Iceland[1] |
| Narsarsuaq Lufthavn | Kujalleq | Reykjavík-domestic | Air Iceland [1] |
| Nerlerit Inaat Lufthavn | Sermersooq | Reykjavík-domestic | Air Iceland[1] |
| Nuuk Lufthavn | Sermersooq | Reykjavík-domestic, Reykjavík-Keflavík | Air Greenland,[2] Air Iceland[1] |
Virksomhedens drift [redigér]
Grønlands Lufthavne er en nettostyret virksomhed under for Departementet for Sundhed og Infrastruktur i Grønlands Selvstyre, som virksomheden har indgået en resultatkontrakt med. Kontrakten udspecificerer 19 strategiske mål for virksomheden. Driften af Grønlands Lufthavne er garanteret af Grønlands landskasse; virksomheden fik for første gang i en årrække et overskud i 2008. Overskuddet var på 10,6 millioner kroner. Grønlands Lufthavne har hovedkontor i Nuuk og pr. 1. juni 2012 ledes Grønlands Lufthavne af Jens Lauridsen, der senest kommer fra stillingen som adm. direktør for Samson Agro i Viborg. Før det har han arbejdet internationalt for Danfoss i Mexico, Slovakiet og Italien. Jens Lauridsen tog over efter den tidligere direktør, Niels Kreutzmanns pludselige bortgang i januar 2012. Virksomheden beskæftiger i dag ca. 450 medarbejdere fordelt over hele Grønland. Grønlands Lufthavne bedriver uddannelsesvirksomhed gennem "Skolen for interne uddannelser" og uddanner selv AFIS-operatører, HIS-operatører, flyveledere og trafikassistenter. Virksomheden gennemfører desuden uddannelse indenfor brand- og redningstjeneste, security, søredning og ledelse.
Udover lufthavnssdriften der inkluderer passager- og baggagehandling, security og AFIS, har Grønlands Lufthavne ansvar for en række andre funktioner omkring et udsnit af lufthavnene, herunder energiforsyning, værksteder og butikker herunder toldfrie butikker i flere lufthavne. Grønlands Lufthavne er under bemyndigelse af Trafikstyrelsen i Danmark, som er myndighed for civil luftfart i Danmark, Grønland og Færøerne.
Grønlands Lufthavnes historie [redigér]
Grønlands Lufthavne blev etableret 1. januar 1988 under navnet Grønlands Lufthavnsvæsen som koordinerende og styrende organisation for Grønlands offentlige lufthavne. Tidligere havde de forskellige lufthavne i Grønland været styret af Kongelig Grønlandske Handel, KGH, (nu KNI) og Grønlands Tekniske Organisation, GTO, (nu Nukissiorfiit) Samtidig blev Grønlands Lufthavnes logo indført, og det tilskrives daværende landsstyremedlem for Handel og Trafik, Josef Tuusi Motzfeldt. [3]
I løbet af 1980´erne blev GTO og KGH overført fra dansk myndighed til Hjemmestyret under den daværende Regeringen Poul Schlütter. Pr. 1. januar 1986 have Hjemmestyret overtaget de væsentlige sagsområder, der muliggjorde en grønlandsk drift af intern transport.[3]
Ved Hjemmestyrets etablering i 1979 var administration og tilhørsforhold for de grønlandske lufthavne og helikopterlandingspladser fordelt på en række ministerier, myndigheder og institutioner - Forsvarsministeriet, mineselskabet Greenex A/S, Grønlandsfly A/S (nu Air Greenland), GTO og KGH, US Air Force samt Statens Luftfartsvæsen.[3] I dag er det alene Grønlands Lufthavne, der driver offentlige lufthavne i Grønland.
Grønlands Lufthavne [redigér]
Ved en organisationsændring blev Grønlands Lufthavnes 13 lufthavne på opdelt i fem administrative enheder, hvor atlantlufhavnene udgør hver deres enhed.[4]. Dernæst er Mellemstore-, små- og grusbane-lufthavnene enheder. Helistop og heliporte ligger administrativt under de nærmeste lufthavne:
Atlantlufthavne [redigér]
Mellemstore lufthavne [redigér]
Små lufthavne [redigér]
Maniitsoq
Paamiut
Upernavik
Aasiaat
Grusbane-lufthavne [redigér]
Qaarsut
Nerlerit Inaat
Qaanaaq
Kulusuk
Heliporte [redigér]
Nanortalik
Qaqortoq
Narsaq
Qasigiannguit
Qeqertarsuaq
Alluitsup Paa
Helistop [redigér]
Uummannaq
Ittoqqortoormiit
Tasiilaq
Isortoq
Tiniteqilaaq
Kuummiut
Sermiligaaq
Eqalugaarsuit
Qassimiut
Aappilattoq
Narsaq Kujalleq
Tasiusaq
Ammassivik
Upernavik Kujalleq
Kangersuatsiaq
Aappilattoq
Innaarsuit
Tasiusaq
Nuussuaq
Kullorsuaq
Illorsuit
Nuugaatsiaq
Ikerasak
Saattut
Ukkusissat
Niaqornat
Kangaatsiaq
Ikerasaarsuk
Attu
Niaqornaarsuk
Iginniarfik
Kitsissuarsuit
Akunnaaq
Ikamiut
Saqqaq
Qeqertaq
Ilimanaq
Savissivik
Moriusaq
Siorapaluk
Ekstern henvisning og noter [redigér]
- ↑ 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 Air Iceland Timetable
- ↑ 2,0 2,1 Air Greenland, Departures and Arrivals
- ↑ 3,0 3,1 3,2 E. Ancker, Paul (1999). cand. Phil i historie. Grønland: Dansk Institut for Aeronautiske Studier. ISBN 87-987256-0-2.
- ↑ Grønlands Lufthavnes hjemmeside