Grønlandshaj

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Somniosus microcephalus

Grønlandshaj (Somniosus microcephalus - hvor somniosus er latin for "søvnig" [1]) er også kendt under navnet havkal eller havkarl. På engelsk kaldes den bl.a. for sleeper shark [2] pga. sit ry for at optræde særdeles sløvt og bevæge sig langsommeligt; maksimal hastighed anslås til 2,7 kilometer i timen. Inuitterne kalder den eqalussuaq.

Adfærd og levevis[redigér | redigér wikikode]

Grønlandshajen tilhører pighajfamilien og vokser sig større end sine frygtede slægtninge hvidhaj og hammerhaj. Den kan blive syv meter lang og veje op til et ton, men det er sjældent. Den er mørk af farve, og munden fyldt af skarpe savtænder. [3] Den har været observeret på 2.200 meters dybde, men holder sig normalt på mellem 200 og 600 meters dyb.

Grønlandshajen er den hajart i verden, der lever nordligst; bl.a. findes den i havene omkring Grønland og Island, og sydpå så langt som Cape Cod og Den Engelske Kanal. [4]

Bedømt ud fra maveindhold, man har studeret på fangede eksemplarer, spiser den tilsyneladende langsomme haj hurtigt bytte, såsom fisk og sæler. Man har desuden fundet rester af isbjørn, rensdyr og heste i hajernes maver. Blandt inuitter verserer historier om, at slædehunde ind imellem er blevet taget af grønlandshajer, som er lokket til kysten af nyligt fangede sæler, der endnu ligger blødende i vandet. Verdens nordligste sælkoloni på Svalbard mentes at være uden naturlige fjender, men bestanden har så store problemer, at grønlandshajen er kommet under mistanke. [5]

Grønlandshajen er kendt for sit ringe syn, der skyldes en parasit ved navn Ommatokoita elongata, som hænger ud fra grønlandshajens øjne og er fæstet med et anker til hornhinden. Da parasitten er selvlysende, kan den tænkes at tiltrække byttedyr. [6] Den kan gøre hajen delvis blind; [7] men til gengæld for sit ringe syn, har hajen evnen til at lugte et bytte på flere kilometers afstand, og er forsynet med en elektrisk sans, der afslører muskelbevægelser hos dyr i nærheden.

Grønlandshajen regnes som ufarlig for mennesker; men ved et møde mellem haj og en gruppe dykkere i floden St. Lawrence, fulgte hajen efter dykkerne hele vejen op til overfladen, og GEERG-forskerne Harvey-Clark og Gallant gjorde en førstehånds erfaring med grønlandshajens evner til at lure på levende bytte under et frygtindgydende møde på grundt vand (5 meter) uden sigtbarhed i juni 2004. [8]

Man kender ikke så meget til grønlandshajens liv i øvrigt, men studier tyder på, at arten kan blive endog meget gammel – helt op til 200 år. [9] Foreløbige målinger tyder på, at en haj på lidt over 2 meter er omkring 50 år gammel. Da grønlandshaj-hunner først bliver kønsmodne i en størrelse på omkring 4,5 meter, må de være over 100 år gamle. [10] En rognsæk med omkring 500 appelsinstore æg er rapporteret, men hunnen føder alligevel kun et lille antal levende unger på omkring 40–70 cm. Sandsynligvis har disse - som hos andre haj-arter - i løbet af svangerskabet fortæret de andre æg og unger. [11]

I juli 2013 blev der ved Boknafjorden fanget et eksemplar med vægt anslået til 1.099 kilo. [12]

Fangst[redigér | redigér wikikode]

Grønlandshajen er berygtet for sit kød, som indeholder store mængder urinstof og virker kraftigt berusende, når det er ferskt. Det kan først spises efter en lang koge-tørre-koge-proces, [13] og blev mest benyttet til hundefoder. I Norge var der lang tradition for at fiske grønlandshaj. I 1700- og 1800-tallet foregik det i mindre skala langsmed kysten, men i 1900-tallet måtte fiskerne længere af sted. Hajen blev fisket for sin store levers skyld, hvorfra man udvandt tran og lampeolie. [14] 1960 er det sidste år, hvor norsk fiskeristatistik har tal for grønlandshaj. Det år var udbyttet 101 tons lever af grønlandshaj til en værdi af 95.000 kr. [15]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. http://www.merriam-webster.com/dictionary/somniosus
  2. http://animaldiversity.ummz.umich.edu/site/accounts/information/Somniosus_microcephalus.html
  3. http://www.geerg.ca/gshark_1.html#Dentition
  4. North Atlantic and Arctic: Cape Cod and the Gulf of Maine, Gulf of St. Lawrence to Ellesmere Islands, Greenland, Iceland, Spitzbergen, White Sea, and Norway to the North Sea, sometimes south to the Seine River mouth, France and maybe Portugal. South Atlantic and Southern Ocean: South Africa, Kerguelen and Macquarie islands. Citeret fra http://www.mmm.pri.ee/blog_view_138_Somniosus-microcephalus.html
  5. "En teori er at grønlandshajen (...) kan stå bag": http://www.online.no/innhold/en_dyp_hemmelighet.jsp
  6. Ole Thomas Albert, forsker ved Havforskningsinstituttet: "Verdens største rovhai svømmer i havet rundt deg", Bergens Tidende 28. juli 2014
  7. "- render the shark partially blind", citeret fra http://www.geerg.ca/gshark_1.html#Parasites
  8. "the shark's ability to ambush live prey was experienced firsthand by GEERG researchers Harvey-Clark and Gallant during a frighteningly close encounter in zero visibility and shallow water (5 m) in June 2004", citeret fra http://www.geerg.ca/gshark_1.html#Attacks
  9. http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Naturvidenskab/2013/10/02122736.htm
  10. Citeret fra http://www.oresundsakvariet.ku.dk/blog/
  11. http://snl.no/h%C3%A5kjerring
  12. Monsterfisken blev målet 4,79 meter lang og 2,66 meter omkring bugen. Det her gør at fiskerne har konkluderet med en vægt på fantastiske 1099,2 kilo: http://www.nettavisen.no/nyheter/3653176.html
  13. The meat is toxic when fresh, inducing a drunk like state in both humans and dogs, but becomes edible once it has been dried: http://www.dutchsharksociety.org/the-greenland-shark-worlds-oldest/
  14. Ole Thomas Albert, forsker ved Havforskningsinstituttet: "Verdens største rovhai svømmer i havet rundt deg", Bergens Tidende 28. juli 2014
  15. http://snl.no/h%C3%A5kjerring
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: