Gravand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Gravænder)
Gravand
Han
Han
Hun
Hun
Bevaringsstatus

Ikke truet (IUCN 3.1)[1]

Sårbar (DKRL)[2]
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Aves (Fugle)
Orden Anseriformes (Andefugle)
Familie Anatidae (Egentlige andefugle)
Slægt Tadorna
Art T. tadorna
Videnskabeligt artsnavn
Tadorna tadorna
(Linnaeus, 1758)
Kort
Gravandens udbredelse: Gul: Sommer Blå: Vinter Grøn: Hele året.
Gravandens udbredelse:
Gul: Sommer
Blå: Vinter
Grøn: Hele året.
Hjælp til læsning af taksobokse

Gravanden (latin: Tadorna tadorna) er en andefugl, der dels findes udbredt i Nordvesteuropa og dels fra middelhavsområdet og videre østover gennem Centralasien. I Danmark er gravanden en ret almindelig ynglefugl med 2000-3000 par (2000), men var inden den blev totalfredet i 1922 temmelig sjælden. Den yngler især ved strandenge og placerer sin rede i f.eks. rævegrave eller hule træer. Ynglebestanden er vurderet som sårbarden danske rødliste.[2]

Udseende[redigér | rediger kildetekst]

Gravanden har en størrelse på 55-65 cm og et vingefang på 100-120 cm lang. Den kan leve helt op til 15 år.[3] Fjerdragten er ens for de to køn, men hunnen er mindre end hannen og den har desuden en mindre knop ved næbroden end hannen. Fuglen er overvejende hvid med mørkegrønt hoved, der kan virke sort på afstand, kraftigt rødt næb, et bredt kastaniebrunt bånd over brystet, og sorte skulder- og svingfjer. Der er desuden en sort stribe på bugen, der ses bedst på overflyvende fugle. De sorte svingfjer og brystbåndet er også nemme at erkende i flugten. Ungfugle mangler det brune brystbånd og den sorte stribe på undersiden. De er desuden hvide omkring næbbet og på forsiden af halsen, men gråbrune på oversiden af hovedet og bag på halsen. Skulderfjerene er også lysere end hos de voksne. De sorte svingfjer er ikke så skarpt aftegnede, og vingen har hvid bagkant.

Adfærd[redigér | rediger kildetekst]

Gravanden graver huller til reder i brinker og skrænter, men den kan også ruge i kaninhuller og rævegrave, selvom der stadig er kaniner eller ræve tilbage. Det siges, at gravænderne hvirvler sand i øjnene på ræven, hvis den bliver for nærgående. Gravanden bygger ikke nogen egentlig rede, men samler kun lidt mos, løv, strå og rigeligt med dun. I juni lægger den 8-9 store, tykskallede hvide æg, som under rugningen antager en gullig tone.

Føde[redigér | rediger kildetekst]

Gravænder lever mest af små muslinger og krebsdyr, som de finder i vandhuller og på sandbanker tæt på kysten [4]

Kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Tadorna tadorna rødlistestatus og globalt udredelseskort på iucnredlist.org hentet 29. januar 2021
  2. ^ a b Gravand Den danske rødliste, bios.au.dk hentet 29. januar 2021
  3. ^ Politikens stor fuglebog
  4. ^ Danmarks Fugle - Gravand (dofbasen.dk)
  • Tommy Dybbro og Henning Anthon: Politikens store fuglebog, samtlige danske fuglearter, 1994, side 64.
  • Dansk Ornitologisk Forening. "Gravand (Tadorna tadorna)". Arkiveret fra originalen 2007-09-27. Hentet 2013-12-19.
Gravand, hun med to halvvoksne unger.
Gravand, hun med ti syv dage gamle unger.
En flok gravænder flyver forbi.
Tadorna tadorna æg