Gravamina

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Gravamina – gravamen, lat.: trykkende last; flertal: gravamina (kilde: tysk Wikipedia) – var en samling anklager mod paven vedtaget på en fyrstedag i 1456; de blev den protest, der lydende igen og igen til sidst fandt sin handling i Luthers oprør. Det var Rom der var på anklagebænken, ikke kirken, som nød humanisternes respekt, modsat renæssancens u-religiøse strømninger, som ikke nåede Tyskland. Bibelhumanismen – hvortil blandt andre Erasmus af Rotterdam hørte – ønskede at reformere kristendommen inden for den bestående kirke.

Kilde[redigér | redigér wikikode]

  • Kompendium til Frands Ole Overgaards KIRKE OG KRISTENDOM ved Claus Pallesen
Historie Stub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.