Gravering

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 25. maj 2015, 10:14 af Bot O'Sarrus (diskussion | bidrag) Bot O'Sarrus (diskussion | bidrag) (Retter flertydige links (Træ))
Graveringsredskaber
Guillochering på et hjul i et urværk.

Gravering består i reglen i at indskære figurer, bogstaver eller linjer i metal, træ, sten, elfenben eller andet materiale. Den kan udføres på flere måder og således, at man fordyber enten selve tegningens linjer eller mellemrummene mellem dem.

Hensigten med gravering kan være højst forskellige. I mange tilfælde skal gravering ligefrem tjene som prydelse, men tit går den ud på at danne forme eller stempler, der kan afformes eller afpræges i andre stoffer.

Man graverer ornamenter og indskrifter på guld, sølv og andre metaller, på våben og instrumenter m.m. Undertiden bliver gravering udfyldt med en eller anden masse (emalje, niello). Særegne arter af gravering er signetstikning, gravering af bogbinderstempler og af prægestempler til mønter og medaljer (stempelskærerkunst) eller til knapfabrikation.

Stik

En meget omfangsrig og vigtig anvendelse af gravering består i at danne forme eller plader til aftrykning, se kobberstik, stålstik, træsnit, litografi. Den egentlig gravering er i reglen håndarbejde, der udføres ved hjælp af gravstik; dog bruger man også radernåle, hvorved man foreløbig antyder linjerne, skrabere, hvorved man borttager den ved gravering dannede ophøjede rand (den såkaldte grat), polerstål m.m. Undertiden bruger man særegne maskiner, især hvor det gælder om en vis regelmæssighed, der ikke kan opnås ved håndarbejde. Til at danne en grund af parallelle linjer i samme indbyrdes afstand bruges særegne gravere- eller skraveremaskiner. Hertil hører også indgravering af delestreger på målestokke og kredse på matematiske instrumenter ved hjælp af delemaskiner samt guillochering.

Ved fremstilling af zinkætsninger og lignende til bogtryk benyttes undertiden en slags fræsemaskine til uddybning af de større partier. Til gravering, bl.a. i litografisk sten, bruges også diamanter. Ved sædvanlig gravering føres redskabet frem med hånden, dog bruges undertiden gravstikker og især mejsler, der føres frem ved hjælp af hammeren som ved ciselering. Fordybningerne i metallet kan også udføres dels ved gravering og dels ved at benytte punsler eller stempler, der drives ned med en hammer, eller ved at forbinde gravering med ætsning; således er det ikke sjældent, at raderede og ætsede kobberplader gås efter med gravstikken.

Eksterne henvisninger


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.