Greenpeace

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 21. apr. 2015, 10:25 af KnudW (diskussion | bidrag) KnudW (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra 185.59.105.15 (diskussion | bidrag))
Greenpeace
Eksterne henvisninger
Hjemmeside Greenpeaces hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Greenpeace er en international miljøorganisation grundlagt i Canada i 1971, grundlagt af blandt andet Paul Watson.[1]

Greenpeace har nationale og regionale kontorer i 41 lande over hele verden, alle hørende under Greenpeace International med base i Amsterdam. Organisationen får sine indtægter gennem individuelle bidrag fra sine anslåede 2,8 mio. økonomiske støtter. Greenpeace er en NGO og modtager derfor ikke penge fra regeringer. Oprindelig var forløberen for Greenpeace komitéen "Don't Make A Wave Committee", der i 1970 forsøgte at stoppe amerikanske kernevåbenforsøg på Aleuterne i Alaska.

Greenpeace i Norden

Greenpeace aktion i København

Greenpeace Norden blev oprettet i 1999 gennem en sammenslutning af de nationale Greenpeace kontorer i Danmark, Sverige, Finland og Norge med ca. 90.000 medlemmer og hovedkontor i Stockholm og afdelingskontorer i København, Oslo og Helsingfors.

Fil:"Stop Global Warming", Greenpeace.jpg
Aktion mod klodens opvarmning

Indsatsområder

Organisationen har fokus på følgende områder, som deres aktiviteter centrerer sig om[2]:

  • Klima og energi
  • Livet i havet
  • Farlig kemi
  • Bæredygtigt landbrug
  • Verdens urskove
  • Atomkraft – nej tak
  • Nedrustning af atomvåben

Skibene

Greenpeace har (og har haft) flere skibe, der rundt om i verden skaber opmærksomhed om organisationen[3]. Det kendteste er nok Rainbow Warrior. Men Greenpeace har også skibene: Arctic Sunrise, Esperanza og Argus[4].

Aktionsformer

Indsatsen for at fremme målene på områderne er lige så forskellige som områderne selv. På nogle områder bruger organisationen spektakulære aktioner[5], for at skabe opmærksomhed. På andre områder søger man at samarbejde med vigtige spillere på området, for i fællesskab at skabe opmærksomhed om problemstillinger og løsninger. Et eksempel på sidstnævnte er deres Guide to Greener Electronics, hvor man rangordner producenter af elektronik produkter efter forskellige kriterier[6]. Guiden er anerkendt af flere store elektronikproducenter.[7]

Sænkning af Rainbow Warrior

I forbindelse med sænkningen af Rainbow Warrior i Auckland havn, New Zealand døde den hollandske fotograf Fernando Pereira (10. maj 1950 – 10. juli 1985), da den franske efterretningstjeneste den 10. juli 1985 bombede Greenpeaceskibet Rainbow Warrior i et forsøg på at stoppe Greenpeace's aktioner mod de franske atomprøvesprænginger ved Muoroaøerne i Det sydlige Stillehav.[8]

Protest imod russisk olieboring i 2013

Uddybende Uddybende artikel: Anne Mie Roer Jensen

28 aktivister fra Greenpeace, herunder den 26-årige danske Anne Mie Roer Jensen, samt 2 freelance journalister sad varetægtsfængslet efter en aktion i september 2013 i Det Arktiske Ocean, hvor de protesterede imod en russisk olieboring. Efter to måneder blev styrmandseleven Anne Mie Roer Jensen løsladt fra fængslet i Sankt Petersborg, efter at Greenpeace havde betalt kaution på to millioner rubler, cirka 340.000 kroner.[9]

Se også


Eksterne henvisninger

Referencer

  1. ^ The Times - Whalers aid in Antarctic rescue of environmentalists. Hentet den 31. august 2014.
  2. ^ "Vi arbejder med". greenpeace.dk.
  3. ^ "Skibene". greenpeace.dk.
  4. ^ "The ships". greenpeace.com.
  5. ^ "Greenpeace: Tv-aktion var en stor succes". politiken.dk. 18. december 2009.
  6. ^ "Guide To Greener Electronics". greenpeace.dk.
  7. ^ "Greenpeace Guide to Greener Electronics". apple.com.
  8. ^ http://www.independent.co.uk/life-style/the-french-didnt-give-a-damn-1590861.html The Independent. Hentet den 14. december 2013.
  9. ^ http://politiken.dk/udland/ECE2139357/anne-mie-roer-jensen-er-sluppet-ud-af-faengslet-i-rusland/ Dagbladet Politiken. Hentet den 15. december 2013.

Koordinater: 52°21′0.8″N 4°49′56.6″Ø / 52.350222°N 4.832389°Ø / 52.350222; 4.832389