Griffenfeldsgade

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Griffenfeldsgade omkring år 1900

Griffenfeldsgade er en sidegade til NørrebrogadeIndre Nørrebro i København. Gaden har et multietnisk præg og huser en række afrikanske specialforretninger, caféer og restauranter.

Griffenfeldsgade er opkaldt efter den holstenske statsmand Peder Schumacher Griffenfeld, der tjente som dansk rigskansler fra 1673. Senere faldt Griffenfeld i unåde og blev dømt til døden for landsforræderi. Dommen blev dog omstødt til livsvarigt fængsel, og han blev løsladt efter 22 års fangenskab. Indtil 1875 var Griffenfeldsgade kendt som Parcelvej, opkaldt efter Parcelbroen, der førte over Ladegårdsåen.

Mellem Griffenfeldsgade og Stengade ligger Folkets Park, der blev anlagt i 1971. I 2007-2008 blev parken forskønnet og gjort mere børnevenlig.

Griffenfeldsgade husede tidligere Sankt Josephs Hospital. Det blev oprettet af Sankt Joseph Søstrene og opført i nygotisk stil i 1875 af den berømte arkitekt Christian Hansen. Hospitalet blev senere plejehjem, men lukkede i 2005.

Griffenfeldsgade under besættelsen[redigér]

Ved udbruddet af Anden Verdenskrig havde Danmarks Kommunistiske Parti kontor på 3. sal i Griffenfeldsgade 50. Arbejderbladet havde til huse i stuen og på 1. sal.

Da den tyske værnemagt indtog Danmark den 9. april brændte man alle lister over partimedlemmer, abonnenter og bladsælgere, men det danske politi havde allerede sikret sig adresserne.

Efter Tysklands angreb på Sovjetunionen i 1941 blev DKP forbudt i Danmark. Samtidig blev adskillige medlemmer anholdt og man forbød udgivelsen af Arbejderbladet. Partiet fortsatte derefter som en illegal organisation og fra november 1941 udgav man det illegale modstandsblad Land og Folk. I et lille trykkeri i Griffenfeldsgade, der normalt lavede lejlighedssange og lignede, trykte man nu omslag til illegale pjecer og aviser.

Under besættelsen var Griffenfeldsgade skueplads for flere ildkampe mellem modstandsbevægelsen og repræsentanter for besættelsesmagten. Mange lejligheder og butikker blev desuden udsat for enten razziaer eller sabotage.

Koordinater: 55° 41′ 14,96″ N, 12° 33′ 14,18″ Ø