Grodno

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Den Jesuitiske domkirke i Grodno

Grodno eller Hrodna (hviderussisk: Гродна, russisk: Гродно, litauisk: Gardinas, jiddisch: גראָדנע, polsk: Grodno, latin: Grodna eller Grodnae), er en by i Hviderusland ved Nemunas floden, tæt på grænsen af Polen (ca 20 km) og Litauen (ca 30 km). Byen har 327.540 indbyggere(2009)[1]. Grodno er hovedstad i Grodno oblast og Grodno raion (dansk: ~ distrikt).

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Floderne Nemunas, Łasasianka og Haradničanka-floden med bifloden Jurysdyka løber gennem byen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den tidlige middelalder[redigér | redigér wikikode]

Den ortodokse kirke Skt. Boris og Gleb (fra 1100-tallet).

Grodno blev oprettet af ruriske fyrster som en lille fæstning og befæstet handelsforpost på grænsen til det baltiske stammeområde beboet af Yotvingians. Byens navn stammer fra det gamle østslaviske udsagnsord gorodit, dvs. at omslutte eller at hegne.

Grodno blev nævnt i Nestorkrøniken som Goroden i 1127. Byen der er placeret hvor en række handelsruter krydsede hinanden, daterer sig muligvis tilbage til det sene 900-tal og blev hovedstad i det dårligt dokumenterede, men selvstændige fyrstendømme, styret af Jaroslav den vises barnebarn og hans efterkommere fra rurikslægten.

Sammen med Navahrudak var Grodno den vigtigste by i det vestligste Sorterusland, en grænseregion, der var nabo til storfyrstendømmet Litauen. Byen blev ofte angrebet af den Tyske Orden. Fra 1240-1250'erne blev Grodnoområdet, som det meste af Sorterusland, kontrolleret af storfyrstendømmet Litauen under Mindaugas, som ønskede at gøre storfyrstendømmet til en Baltisk-slavisk stat, der blandt andet omfattede Sorterusland. Under og efter det Nordiske korstog, hvor gammelpreussernes i 1261-1283 gjorde opstand mod den Tyske Orden, flygtede mange gammelpreussere til området. Den litauiske storfyrste Vytautas var fyrste af Grodno fra 1376 til 1392, og opholdt sig der under forberedelserne til Slaget ved Grunwald. Efter 1413 blev Grodno administrativt center for en powiat i Trakai voivodskab.

Den polsk-litauiske realunion[redigér | redigér wikikode]

Billede af Grodno i 1500-tallet.
Det nye Grodno slot.
Grodno slot var sommerresidens for den polsk-litauiske realunions monarker.

For at styrke udviklingen af handel og håndværk tillod storfyrsten oprettelsen af det jødiske samfund i Grodno i 1389. Grodnos jødiske samfund var et de første der blev oprettet i storfyrstendømmet. I 1441 fik byen fristadsrettigheder i overensstemmelse med Magdeburgretten.

Som et vigtigt centrum for handel og kultur forblev Grodno et af de steder, hvor Sejmen afholdt sine samlinger, ligesom både det gamle og nye slot ofte blev benyttet af monarkerne i Den polsk-litauiske realunion, herunder den berømte Stefan Báthory, der oprettede residens her.

I det Russiske Kejserrige[redigér | redigér wikikode]

Efter polens første deling blev Grodno i 1793 hovedstad i det kortlivede Grodno voivodskab. Samme år afholdtes den sidste Sejm i den polsk-litauiske realunion historie i Grodno. To år senere, i 1795, overtog det Russiske Kejserrige byen ved tredje deling af Polen. Den 25. november samme år underskrev Polens sidste konge og Litauens sidste storfyrste, Stanislovas Augustas Poniatovskis, sin abdikation på Grodnos nye slot. I det russiske imperium var byen sæde i Grodno guvernement fra 1801. Industrialiseringen, som var indledt i slutningen af 1700-tallet af Antoni Tyzenhaus, fortsatte med at udvikles.

2. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Op til 2. verdenskrig og Holocaust havde Grodno en betydelig jødisk befolkning. I henhold til en russisk folketælling fra 1897 udgjorde jøderne 22.700 ud af en samlet befolkning på 46.900 (omkring 48%)[2].

Den 23. juni 1941 blev byen besat Nazi-tyske tropper, besættelsen varede indtil juli 1944. I løbet af 2. Verdenskrig blev de fleste af Grodnos jøder udryddet i tyske koncentrationslejre. Som en del af det udvidede Østpreussen blev Grodno omdøbt af tyskerne til Garten ("haven") i 1942.

Siden 1945 har byen været et centrum for en af provinserne af hviderussiske SSR, nu i den uafhængige Republikken Hviderusland.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. 2009 folketælling i Hviderusland (Belstat) (Russisk)
  2. Zimmerman, Joshua D. (2004): Poles, Jews, and the politics of nationality Google Print, s. 16,ISBN 0-299-19464-7, (Univ. of Wisconsin Press) (Engelsk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 53° 40′ N, 23° 49′ Ø