Grosnij
Grosnij (russisk Грозны; tjetjensk Соьлж-ГІала Solj Ghaala) er hovedstaden i Tjetjenien, der er en del af den russiske føderation.
Befolkning: 223.000 (2002). Grundlagt 1818 af Jermolov som russisk fæstning.
Næsten hele Grosnij blev ødelagt eller alvorligt beskadiget under de tjetjenske krige/opstande, men de senere år er byen blevet genopbygget på ny.
Grosnij blev indtaget af russiske styrker under den 1. tjetjenske krig/opstand, men guerillakrig baseret fra de nærvedliggende bjerge skabte så store tab og demoralisering blandt de russiske styrker, at de trak sig tilbage i 1996.
Grosnij har været under russisk overherredømme siden den 2. tjetjenske krig/opstand begyndte i 1999. Den russisk indsatte regering i Tjetjenien har sæde i Grosnij. Regeringens hovedsæde blev bombet den 27. december 2002 af tjetjenske oprørere.
| Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |