Grundmur
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Stubbekøbing Rådhus fra 1578, et eksempel på en bygning med grundmur
En grundmur er en væg opmuret af brændte mursten.
I Danmark blev de første huse med grundmur opført i middelalderen. Der var tale om klostre, kirker og borge samt enkelte fornemme huse. Alternativet var bindingsværkshuse med brædde- eller lerklinede vægge.
I det 18. århundrede blev flere huse grundmurede. Efter Københavns brand 1728 kom et krav om, at nyopførte huse skulle grundmures, men kravet blev ikke gennemført. På landet, blandt andet på den jyske vestkyst, blev grundmure efterhånden mere almindelige, da de var mere holdbare end bindingsværkshusene. Skikken kom hertil fra de hollandske og nordtyske områder. På Bornholm holdt bindingsværket ud længere end i resten af Danmark. I Svaneke fik grundmurede huse først overtaget omkr. 1850.
[redigér] Kilde
- "Grundmur", Nationalmuseet, www.natmus.dk, hentet 2010-07-21