Gubbio

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gubbio

Gubbio er en by og en kommune i den nordøstlige del af den italienske provins Perugia i Umbrien. Den er beliggende ved bjerget Ingino i Apenninerne.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Byen har en lang historie: Den var som Ikuvium en vigtig by blandt de umbriske folk før Roms erobring, og den er berømt for fundet af et sæt af bronzetavler, der udgør den største overleverede tekst i oldumbrisk. Efter den romerske erobring i det 2. århundrede f.v.t. forblev byen (under navnet Iguvium) en vigtig by, hvilket byens romerske teater, som er det næststørste bevarede, bærer vidne om.

I den tidlige middelalder blev Gubbio meget magtfuld. Byen sendte 1000 riddere på det første korstog under lederskab af hertug Girolamo Gabrielli, og ifølge den udokumenterede overlevering skulle de være de første til at trænge ind til Jesu grav, da Jerusalem blev erobret i 1099.

De følgende århundreder var meget omskiftelige, og Gubbio var del i krige mod de omkringliggende byer i Umbrien. I en af disse krige sikrede byens biskop, Sankt Ubaldo Baldassini byen en overvældende sejr (1151) og en velstandsperiode.

I 1350 tog hertug Giovanni Gabrielli af Borgovalle, medlem af Gubbios fornemmeste famlien, magten. Hans regering var kort, og han måtte i 1354 overgive magten til kirken ved kardinal Gil Alvarez De Albornoz.

Gabriello Gabrielli, Gubbios biskop, udråbte sig få år senere til Gubbios hersker (Signor d’Agobbio), men blev forrådt af en gruppe adelsmænd, herunder flere slægtninge, og tvunget til at forlade byen og søge tilflugt i sit slot i Cantiano.

Efter at slægten Gabrielli mistede politisk magt blev Gubbio underlagt staten Montefeltro, og herefter Kirkestaten (1631). Da Kirkestaten i 1860 brød sammen, indgik Gubbio i Kongeriget Italien.

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Gubbios centrum har et middelalderpræg, og byen er præget af mørkegrå sten, snævre gader og gotisk arkitektur.

En stor del af husene i Gubbio er fra det 14. og 15. århundrede og var oprindelige boliger for velhavende købmænd. Husene har ofte en ekstra dør mod gaden og ganske tæt på hoveddøren. Denne ekstradør er smallere og noget over gadeniveau. En sådan dør kaldes en porta dei morti, fordi det blev sagt, at den kun blev anvendt til at fjerne døde fra huset. Det er efter al sandsynlighed imidlertid næppe sandt, men der er ingen enighed om en alternativ forklaring på disse ekstra døre.

Palazzo dei Consoli

Byens væsentligste bygningsværker omfatter:

  • Det romerske teater bygget i det 1. århundrede f.v.t.
  • Det romerske mausolæum
  • Det massive Palazzo dei Consoli (fra første del af det 14. århundrede)
  • Palazzo og Torre Gabrielli
  • Domkirken (Duomoen) bygget i det sene 12. århundrede
  • Sankt Francesco-kirken fra anden halvdel af det 13. århundrede
  • Santa Maria Nuova-kirken
  • Basilica of Sant'Ubaldo
  • Museo Cante Gabrielli i Palazzo del Capitano del Popolo (som på et tidspunkt tilhørte slægten Gabrielli).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 43° 21′ 11,31″ N, 12° 34′ 37,3″ Ø