Gul Hestesko
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Foto: Harry Berger.
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Gul Hestesko (Hippocrepis comosa) er en flerårig, urteagtig plante med en krybende til opstigende vækst. Blomsterne dufter behageligt og bestøves af forskellige biarter.
Beskrivelse [redigér]
Stænglerne vokser stjerneformet ud fra rodhalsen. De er delvist forveddede ved basis, men ellers lysegrønne til rødlige, hårløse og furede. Bladene sidder spredtstillet, og de er uligefinnede med 4-8 smalt ovale småblade, der har hel rand og en lille, men tydelig spids. Begge bladsider er gråligt lysegrønne.
Blomstringen sker i maj-juli, hvor man finder blomsterne samlet i endestillede, skærmagtige stande med 5-12 blomster. De enkelte blomster er uregelmæssige (ærteblomster) og 5-tallige med gule, brunårede kronblade. Frugterne er bælge, som skilles i hesteskoformede stykker ved modningen.
Rodnettet består af en kraftig, dybtgående pælerod og et vidt udbredt filt af siderødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,05 x 0,30 m (5 x 30 cm/år).
Hjemsted [redigér]
| Gul Hestesko | |||||
| L = 7 | T = 5 | K = 2 | F = 3 | R = 7 | N = 2 |
Arten er udbredt i det sydlige og centrale Europa. Den er knyttet til lysåbne, varme og tørre voksesteder med lavt næringsindhold og neutral eller basisk reaktion. Derfor findes den ofte som pionerplante i stenbrud, langs vejkanter, på ruderater og i tørre, kalkrige stepper.
Langs skovkanter i det centrale Istrien, Kroatien, findes arten i samfund med bl.a. Hjertegræs, Bakke-Mysike, Bakke-Soløje, Bjerg-Kløver, Blågrøn Star, Cypres-Vortemælk, Dansk Kambunke, Danthonia calycina (en art af Tandbælg), Dianthus sanguineus (en art af Nellike), Dunet Vejbred, Eng-Salvie, Fligetbladet Brunelle, Knoldet Mjødurt, Linum tenuifolium (en art af Hør), Opret Hejre og Øland-Kugleblomst[1]
Søsterprojekter med yderligere information:
|