Gul Lærkespore
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Selvvalgt voksested: Kirkediget ved Malling Kirke.
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
| Synonymer | |||||||||||||||
| Corydalis lutea |
Gul Lærkespore (Pseudofumaria lutea) er en staude med en tueformet, løs vækst. Planten er giftig.
Beskrivelse [redigér]
Hvert skud er meget tæt forgrenet. Skud og blade er nøgne og glatte. Bladene er ægformede og dobbelt til tredobbelt snitdelte med helrandede småblade. Hovedblomstringen sker i maj, men blomstringen fortsætter, og der er stadigvæk blomster på planten hen i september måned. De gule blomster har en kort spore på undersiden, og de sidder samlet i tætte stande. Frøene modner godt og spirer meget villigt.
Jordstænglen er vandret og ligger højt i jorden. Rødderne er fint og tæt forgrenet.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,3 × 0,3 m (30 × 30 cm/år). Målene kan bruges til beregning af planteafstande i fx haver.
Hjemsted [redigér]
| Gul Lærkespore | |||||
| L = 6 | T = 7 | K = 4 | F = 6 | R = 9 | N = 5 |
Gul Lærkespore er udbredt i den sydøstlige del af Alperne, hvor den tilhører plantesamfundet Cymbalario-Asplenion, der hører hjemme i klipperevner og mellem blokke på kalkbund. Arten er dog forvildet fra haverne og naturaliseret over det meste af verden.
I Mannheim-Heidelberg området (Baden-Württemberg) findes den voksende i mursprækker sammen med bl.a. Fladstrået Rapgræs, Gyldenlak, Hvid Stenurt, Liden Rustbregne, Lund-Rapgræs, Murrude, Parietaria judaica (en Springknap-art), Rundfinnet Radeløv, Rød Sporebaldrian, Svaleurt og Vedbend-Torskemund. [1]
Søsterprojekter med yderligere information:
|