Gul Rundbælg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Gul Rundbælg ?
Rundbælg på dens naturlige biotop på Djursland.
Rundbælg på dens naturlige biotopDjursland.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Fabales (Ærteblomst-ordenen)
Familie: Fabaceae (Ærteblomst-familien)
Slægt: Anthyllis (Rundbælg)
Art: A. vulneraria
Videnskabeligt artsnavn
Anthyllis vulneraria
L.

Gul Rundbælg (Anthyllis vulneraria) eller blot Rundbælg er en 10-40 cm lang nedliggende eller opstigende urt, der vokser på skrænter, overdrev og i vejkanter.


Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Gul Rundbælg er en flerårig urt med en grundstillet roset af groft takkede til lappede, elliptiske blade. Bladene er helrandede og grågrønne på begge sider.

De gule eller orangerøde blomster er samlet i kugleformede hoveder, der sidder for enden af bladbærende stængler. Frøene modner godt og spirer villigt på egnede voksesteder.

I og med at Rundbælg er en bælgplante har den en dybtgående pælerod. På rodnettet sidder små knolde, som rummer symbiotiske bakterier, der gør planten selvforsynende med kvælstof. Det gør, at Rundbælg er pionerplante på rå og mager jord.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 x 0,25 m (25 x 25 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Rundbælg findes overalt i Europa, Lilleasien og Nordafrika, hvor der er solåben, tør, kalkrig jord. I Danmark er den almindelig i hele landet og optræder i plantesamfund sammen med bl.a. Draphavre, Gul Snerre, Liden Klokke, Prikbladet Perikon og Smalbladet Timian.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Rundbælg er velegnet i en blomstereng, som dækafgrøde på ubenyttet jord og som foderplante for små og store kreaturer.

Underarter[redigér | redigér wikikode]

Rundbælg findes i en række underarter, som er knyttet til forskellige dele af dens udbredelsesområde:

  • Almindelig Rundbælg (Anthyllis vulneraria ssp. carpathica)
  • Dansk Rundbælg (Anthyllis vulneraria ssp. danica)
  • Finsk Rundbælg (Anthyllis vulneraria ssp. fennica)
  • Islandsk Rundbælg (Anthyllis vulneraria ssp. borealis)
  • Laplands-Rundbælg (Anthyllis vulneraria ssp. lapponica)
  • Liden Rundbælg (Anthyllis vulneraria ssp. vulneraria)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.