Gullivers rejser

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Gullivers rejser, eller Travels into several Remote Nations of the World. In four parts. By Lemuel Gulliver, first a Suregon, and then a Captain of several Ships. udgivet i London 1726

Gullivers rejser (originaltitel Gulliver's travels) er en roman skrevet af den politisk interesserede irer Jonathan Swift i 1726. Bogen er en kritisk allegori om samtiden. Den har en satirisk indfaldsvinkel til den menneskelige natur og er en parodi på den litterære undergenre "skipperskrøner". Den er Swifts mest kendte værk og er i dag en klassiker inden for engelsk litteratur.

Bogen handler om Lemuel Gulliver, en tidligere kirurg, der var kaptajn på flere skibe. Under en rejse til Ostindien udsættes han for skibsforlis på fire meget specielle steder. Rejseskildringen blev meget populær ved udgivelsen, dels fordi det var en underholdende bog som læserne let kunne identificere sig med, dels på grund af bogens samfundskritik. Gullivers rejser er i humoristisk form gennemsyret af foragt overfor menneskers dårskab. Den engelske poet og dramatiker John Gay skrev i et brev til Swift i 1726, at bogen "er universielt læst, fra statsrådet til børneværelset"[1])

Romanens fire dele[redigér | redigér wikikode]

Gulliver Exhibited to the Brobdingnag Farmer. Illustration af Richard Redgrave (1807–1888)

Romanen består af fire dele:

Del I: Rejsen til Lilleput[redigér | redigér wikikode]

Vægmaleri på legetøjsbutik i Bremen i Tyskland inspireret af fortællingen om Gullivers rejse til Lilleput.
Gullivers rejser, særlig rejsen til Lilleput, er udgivet i flere versioner, både som bøger, tegneserier og film. Denne tegneserie blev udgivet i 1943 som forløber til serien Illustrerede klassikere.
Fra Max og Dave Fleischers tegnefilm Gulliver's travels fra 1939. Den satiriske samfundskritik i den oprindelige roman er fraværende i den humoristiske familiefilm.

4. maj 169913. april 1702

Bogen begynder med et kort forord, hvor Gulliver, i tråd med den datidens litterære stil, giver et kortfattet sammendrag af sin livshistorie inden rejserne.

På sin første rejse bliver Gulliver skyllet i land efter et skibsforlis, hvorefter han vågner op som fange hos et folkeslag, som er én tolvtedel af størrelsen på normale mennesker (15 cm høje), der er indbyggere i landet Lilleput. Efter at have forsikret dem om sin gode opførsel, bliver han tildelt et bosted i Lilleputt og bliver populær ved hoffet. Her følger Gullivers observationer af hoffet i Lilleput, som er et forsøg på satire over hoffet ved Englands daværende konge, kong Georg 1. af Storbritannien. Gulliver hjælper lilleputtene med at undertvinge sig nabolandet Blefuscu ved at stjæle deres flåde. Derimod nægter han til kongens og hoffets store fortrydelse at gøre Blefuscu til en del af Lilleput. Gulliver sigtes for forræderi og en række andre absurde anklager, hvorefter han dømmes til at blindes. Med hjælp fra en ven lykkes det imidlertid Gulliver at flygte til Blefuscu, hvor han finder en forladt båd, som han overtager. Han sejler ud mod havet, hvor han bliver fundet og reddes af et forbipasserende skib, der bringer ham hjem. Striden mellem lilleputtene og blefuscuene repræsenterer striden mellem England og Frankrig, mens årsagen til krigen er satire over fejden mellem katolikker og protestanter, på temaer som Swift anså som trivielle.

Del II: Rejsen til Brobdingnag[redigér | redigér wikikode]

20. juni 17023. juni 1706

Da det gode skib Adventure kommer ud af kurs under en storm, og mandskabet tvinges til at gå i til land for at skaffe sig friskt vand, bliver Gulliver efterladt af sine medrejsende og fundet af en 24 meter høj bondekæmpe (skalaen på lilleputter er omtrent 1:12; brobdingnager er 12:1). Han tager Gulliver med sig hjem, og lader sin datter tage sig af ham. Bonden udstiller Gulliver for nysgerrige indbyggere, der betaler entre for det sære syn. Der bliver bygget et lille hus til Gulliver, som han kan bæres rundt i; huset kaldes hans "rejsetaske". Efter at rygtet om Gullivers tilstedeværelse spreder sg, ønsker dronningen af Brobdingnag at se forestillingen. Hun finder Gulliver interessant og køber ham. Indimellem fantastiske eventyr som kampe mod kæmpehvepse og at blive løftet op på et tag af en abe, diskuterer han samfundslivet i England med kongen. Under samtalerne kritiserer kongen åbent Englands styre. Under en tur til havet bliver Gulliver og hans rejsetaske taget af en kæmpeørn, der smider Gulliver og rejsetasken i havet. Gulliver bliver fundet af nogle sømænd, der tager ham retur til England.

Del III: Rejsen til Laputa, Balnibarbi, Glubbdubdrib, Luggnagg og Japan[redigér | redigér wikikode]

5. august 170616. april 1710

Gullivers skib bliver angrebet af pirater og han bliver efterladt på en øde ø. Heldigvis bliver han reddet af den flyvende ø Laputa ('La Puta' er spansk for 'luderen'), der er i konstant bevægelse. Indbyggerne i Laputa er ivrigt optaget af musik og matematik, men er ude af stand til praktisk anvendelse af disse kundskaber. Gulliver rejser rundt på Laputa som gæst og ser de sørgelige resultater af de bevidstløse tilbedelse af videnskaben uden praktiske resultater, hvilket udgør en satire over bureaukratiet og Royal Society og dets eksperimenter. På øens videnskabelige akademi udfoldes store bestræbelser på at trække solstråler ud af agurker, blødgøre marmor til brug i puder, lære hvorledes maling blandes ved brug af lugtesansen osv.

Gulliver bliver herefter taget med til Balnibarbi for at møde en hollandsk handelsmand, som kan tage ham med til Japan og derfra videre til England.

Del IV: Rejsen til Houyhnhnmenes land[redigér | redigér wikikode]

7. september 17105. december 1715

På trods af sine tidligere planer om at holde sig hjemme, drager Gulliver tilbage ud på havet, hvor hans mandskab bliver taget til fange af af hollandske og japanske pirater i et forsøg på at tvinge dem over på deres side. Gulliver bliver efterladt i en lille båd og møder først en række tilsyneladende hæslige, og deforme skabninger. Kort efter møder han en hest, og forstår da at hestene er herskere og de deforme skabninger er mennesker i den enkleste form. Gulliver slutter sig til hestene, og begynner at beundre og efterligne houyhnhnmene og deres livsstil. Houyhnhnmerne afholder imidlertid senere en forsamling, hvorpå det besluttes at udvise Gulliver, i den tro at han er en fare for deres civilisation. Gulliver bliver mod sin vilje reddet af et portugisisk skib, der tager ham med tilbage til England.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Gulliver's Travels: Complete, Authoritative Text with Biographical and Historical Contexts, Palgrave Macmillan 1995 (s. 21). Citatet er fejlagtigt blevet tilskrevet Alexander Pope, som skrev et hyldestbrev til Swift om bogen, blot få dage inden.

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]