Gustav 3. af Sverige

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gustav 3. af Sverige
Valgsprog:
Fædrelandet
Portræt af Gustav 3. fra 1777 af Alexander Roslin (udsnit)
Af Guds Nåde Konge af Sverige, de Gothers och Venders, Storfyrste til Finland, Arvtager til Norge, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve i Oldenburg og Delmenhorst.
Regerede 1772-92
Forgænger Adolf Frederik
Regent Gustav 3.
Efterfølger Gustav 4. Adolf
Ægtefælle Sofia Magdalena af Danmark
Børn
Far Adolf Frederik
Mor Lovisa Ulrika af Preussen
Født 24. januar 1746
Stockholms Slot
Død 29. marts 1792
Stockholms Slot
Begravet Riddarholmskirken, Stockholm
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1766

Gustav 3. (Gustaf 3. 24. januar 174629. marts 1792) var konge af Sverige fra 1771 til 1792.

Han var søn af Adolf Frederik og Lovisa Ulrika af Preussen, far til Gustav 4. Adolf, bror til Karl 13. af Sverige og fætter til Katharina 2. af Rusland.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

I 1766 blev han gift med Sophie Magdalene af Danmark (1746-1813) i et ulykkeligt ægteskab, der var kommet i stand af politiske hensyn. De fik to børn: Gustav Adolf (1778-1837), konge af Sverige 1792-1809 og Karl Gustav (1782-1783), hertug af Småland.

Regeringstid[redigér | redigér wikikode]

Gustav 3.'s maskaradedragt, som han var iført ved attentatet i 1792.

Da kong Adolf Frederik døde 12. februar 1771, befandt Gustav sig i Paris, hvor han fik råd af den franske konge Ludvig 15. og hans regering. I 1772 iværksatte han en omvæltning i Stockholm for at få ro efter mange års partistridigheder. Han fængslede partilederne og etablerede et nyt styre med udstrakt magt til kongen – en magt han brugte klogt og tolerant: Han indførte trykkefrihed og skred hårdt ind mod korruption i administrationen.

Udenrigspolitik[redigér | redigér wikikode]

I 1780'erne blev han optaget af udenrigspolitik: et voksende had til Danmark, et ønske om at erobre Norge og at genrejse Sveriges storhed. I 1788 begyndte han en krig mod Rusland, men måtte trække sig tilbage igen på grund af et mytteri i hæren (Anjalaforbundet). I 1789 genoptog han krigen med skiftende held, hovedsageligt til søs. Den sluttede i 1790 med Freden i Värälä.

Død[redigér | redigér wikikode]

Krigen havde ødelagt Sveriges økonomi, men alligevel tænkte Gustav på at angribe Frankrig, hvor revolutionen var brudt ud. Han blev efterhånden meget upopulær, og der dannedes en sammensværgelse mod ham: den 16. marts 1792 blev han skudt af kaptajn Jacob Johan Anckarström under en maskerade i operaen, og den 29. marts døde han af sine sår. Begivenheden er emnet for Giuseppe Verdis opera Un ballo in maschera (på dansk Maskeballet) fra 1859.

Kong Gustav blev myrdet, men som andre af sin samtids oplyste despoter var han en principiel modstander af dødsstraf og sagde på sit dødsleje: "Låt ej straffa min attentator." Attentatets hovedmand, grev Anckarström, blev alligevel pisket i tre dage, før han blev halshugget, lemlæstet og parteret. [1]

Børn[redigér | redigér wikikode]

Gustav 3. og Sophie Magdalene fik to sønner, hvoraf kun den ældste nåede voksenalder:

  1. Gustav Adolf (1778-1837), konge af Sverige 1792-1809.
  2. Prins Karl Gustav (1782-1783), hertug af Småland.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Torgrim Sørnes: Ondskap – de henrettede i Norge 1815-1876 (s. 21), forlaget Schibsted, Oslo 2009, ISBN 978-82-516-2720-7

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Hagerups Illustrerede Konversationsleksikon 1922
  • Georg Mondwurf: Giuseppe Verdi und die Ästhetik der Befreiung. 351 Seiten – Lang, Peter, F/M. 2002. ISBN 3-631-38400-9 .(tysk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Foregående: Sveriges regenter Efterfølgende:
Adolf Frederik
1751-1771
Gustav 4. Adolf
1792-1809