Gustav 3. af Sverige
| Gustav 3. af Sverige | |
|---|---|
| Valgsprog: Fædrelandet |
|
 |
|
|
|
|
| Regerede | 1772-92 |
| Regent | Gustav 3. |
| Ægtefælle | Sofia Magdalena af Danmark |
| Børn | * Prins Gustaf Adolf
|
| Far | Adolf Frederik |
| Mor | Lovisa Ulrika af Preussen |
| Født | 24. januar 1746 Stockholms Slot |
| Død | 29. marts 1792 Stockholms Slot |
| Begravet | Riddarholmskirken |
Ridder af Elefantordenen.svg) 1766 |
Gustav 3. (Gustaf 3. 24. januar 1746 – 29. marts 1792) var svensk konge fra 1771.
Han var søn af Adolf Frederik og Lovisa Ulrika af Preussen, far til Gustav 4. Adolf, bror til Karl 13. af Sverige og fætter til Katharina 2. af Rusland. I 1766 blev han gift med Sofia Magdalena af Danmark (1746-1813 i et ulykkeligt ægteskab der var kommet i stand af politiske hensyn). De fik Gustav 4. Adolf (1778-1837 konge af Sverige 1792-1809) og Karl Gustav (1782-1783 hertug af Småland).
Da kong Adolf Frederik døde 12. februar 1771, befandt Gustav sig i Paris, hvor han fik råd af den franske konge Ludvig 15. og hans regering. I 1772 iværksatte han en omvæltning i Stockholm for at få ro efter mange års partistridigheder. Han fængslede partilederne og etablerede et nyt styre med udstrakt magt til kongen – en magt han brugte klogt og tolerant: Han indførte trykkefrihed og skred hårdt ind mod korruption i administrationen.
Indholdsfortegnelse |
Udenrigspolitik [redigér]
I 1780'erne blev han optaget af udenrigspolitik: et voksende had til Danmark, et ønske om at erobre Norge og at genrejse Sveriges storhed. I 1788 begyndte han en krig mod Rusland, men måtte trække sig tilbage igen på grund af et mytteri i hæren (Anjalaforbundet). I 1789 genoptog han krigen med skiftende held, hovedsageligt til søs. Den sluttede i 1790 med Freden i Värälä.
Krigen havde ødelagt Sveriges økonomi, men alligevel tænkte Gustav på at angribe Frankrig, hvor revolutionen var brudt ud. Han blev efterhånden meget upopulær, og der dannedes en sammensværgelse mod ham: den 16. marts 1792 blev han skudt af kaptajn Jacob Johan Anckarström under en maskerade i operaen, og den 29. marts døde han af sine sår. Begivenheden er emnet for Giuseppe Verdis opera Un ballo in maschera (på dansk Maskeballet) fra 1859.
Kong Gustav blev myrdet, men som andre af sin samtids oplyste despoter var han en principiel modstander af dødsstraf og sagde på sit dødsleje: "Låt ej straffa min attentator." Attentatets hovedmand, grev Anckarström, blev alligevel pisket i tre dage, før han blev halshugget, lemlæstet og parteret. [1]
Henvisninger [redigér]
- ↑ Torgrim Sørnes: Ondskap – de henrettede i Norge 1815-1876 (s. 21), forlaget Schibsted, Oslo 2009, ISBN 978-82-516-2720-7
Se også [redigér]
| Foregående: | Sveriges regenter | Efterfølgende: |
| Adolf Frederik 1751-1771 |
Gustav 4. Adolf 1792-1809 |
Kilder/henvisninger [redigér]
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Hagerups Illustrerede Konversationsleksikon 1922
- Georg Mondwurf: Giuseppe Verdi und die Ästhetik der Befreiung. 351 Seiten – Lang, Peter, F/M. 2002. ISBN 3-631-38400-9 .(tysk)
