Gustav 3. af Sverige
| Gustav 3. af Sverige | |
|---|---|
| Valgsprog: Fædrelandet |
|
 |
|
|
|
|
| Regerede | 1772-92 |
| Regent | Gustav 3. |
| Ægtefælle | Sofia Magdalena af Danmark |
| Børn | * Prins Gustaf Adolf
|
| Far | Adolf Frederik |
| Mor | Lovisa Ulrika af Preussen |
| Født | 24. januar 1746 Stockholms Slot |
| Død | 29. marts 1792 Stockholms Slot |
| Begravet | Riddarholmskirken |
Ridder af Elefantordenen.svg) 1766 |
Gustav 3. (Gustaf 3.) (24. januar 1746 - 29. marts 1792) var svensk konge fra 1771.
Søn af Adolf Frederik og Lovisa Ulrika af Preussen, far til Gustav 4. Adolf, bror til Karl 13. af Sverige. Fætter til Katharina 2. af Rusland. Gift i 1766 med Sofia Magdalena af Danmark (1746-1813); et ulykkeligt ægteskab, kommet i stand af politiske hensyn. De fik to børn: Gustav 4. Adolf (1778-1837), konge af Sverige 1792-1809, og Karl Gustav, (1782-1783), hertug af Småland.
Da hans far, kong Adolf Frederik, døde 12. februar 1771, befandt Gustav sig i Paris, hvor han fik råd og støtte af den franske konge Ludvig 15. og hans regering. I 1772 iværksatte han en omvæltning i Stockholm for at få ro efter mange års partistridigheder. Han fængslede partilederne og etablerede et nyt styre med udstrakt magt til kongen - en magt han brugte klogt. Han indførte trykkefrihed og tolerance, og skred hårdt ind mod korruption i administrationen.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Udenrigspolitik
I 1780'erne blev han mere optaget af udenrigspolitik, et voksende had til Danmark og et ønske om at erobre Norge, og i det hele taget genrejse Sveriges storhed. I 1788 begyndte han en krig mod Rusland, men måtte trække sig tilbage igen på grund af et mytteri i hæren (Anjalaforbundet). I 1789 genoptog han krigen med skiftende held, hovedsageligt til søs. Den afsluttedes i 1790 med Freden i Värälä.
Krigen havde ødelagt landets økonomi, men alligevel tænkte Gustav på at angribe Frankrig, hvor revolutionen var brudt ud. Han blev efterhånden meget upopulær, og der dannedes en sammensværgelse mod ham; den 16. marts 1792 blev han skudt af kaptajn Jacob Johan Anckarström under en maskerade i operaen, og den 29. marts døde han af sine sår. Begivenheden er emnet for Giuseppe Verdis opera Un ballo in maschera (på dansk Maskeballet) fra 1859.
Kong Gustav blev myrdet, men som andre af sin samtids oplyste despoter var han en principiel modstander af dødsstraf og sagde på sit dødsleje: "Låt ej straffa min attentator." Attentatets hovedmand, grev Anckarström, blev alligevel pisket i tre dage, før han blev halshugget, lemlæstet og parteret. [1]
[redigér] Henvisninger
- ↑ Torgrim Sørnes: Ondskap - de henrettede i Norge 1815-1876 (s. 21), forlaget Schibsted, Oslo 2009, ISBN 978-82-516-2720-7
[redigér] Se også
| Foregående: | Sveriges regenter | Efterfølgende: |
| Adolf Frederik 1751-1771 |
Gustav 4. Adolf 1792-1809 |
[redigér] Kilder/henvisninger
 |
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
- Hagerups Illustrerede Konversationsleksikon 1922
- Georg Mondwurf: Giuseppe Verdi und die Ästhetik der Befreiung. 351 Seiten - Lang, Peter, F/M. 2002. ISBN 3-631-38400-9 .(tysk)
