Gustav 3. af Sverige

Gustav 3. af Sverige
	Valgsprog:; Fædrelandet
	Portræt af Gustav 3. fra 1777 af Alexander Roslin (udsnit)
Af Guds Nåde Konge af Sverige, de Gothers och Venders, Storfyrste til Finland, Arvtager til Norge, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve i Oldenburg og Delmenhorst.
Regerede	1772-92
Forgænger	Adolf Frederik
Regent	Gustav 3.
Efterfølger	Gustav 4. Adolf
Ægtefælle	Sofia Magdalena af Danmark
Børn	; Gustav 4. Adolf, Konge af Sverige; Prins Karl Gustav (1782-1783);
Far	Adolf Frederik
Mor	Lovisa Ulrika af Preussen
Født	24. januar 1746; Stockholms Slot
Død	29. marts 1792; Stockholms Slot
Hvilested	Riddarholmskirken, Stockholm
	v; d; r;

Ridder af Elefantordenen

1766

Gustav 3. (Gustaf 3. 24. januar 1746 – 29. marts 1792) var konge af Sverige fra 1771 til 1792.

Han var søn af Adolf Frederik og Lovisa Ulrika af Preussen, far til Gustav 4. Adolf, bror til Karl 13. af Sverige og fætter til Katharina 2. af Rusland.

Ægteskab

I 1766 blev han gift med Sophie Magdalene af Danmark (1746-1813) i et ulykkeligt ægteskab, der var kommet i stand af politiske hensyn. De fik to børn: Gustav Adolf (1778-1837), konge af Sverige 1792-1809 og Karl Gustav (1782-1783), hertug af Småland.

Regeringstid

Da kong Adolf Frederik døde 12. februar 1771, befandt Gustav sig i Paris, hvor han fik råd af den franske konge Ludvig 15. og hans regering. I 1772 iværksatte han en omvæltning i Stockholm for at få ro efter mange års partistridigheder. Han fængslede partilederne og etablerede et nyt styre med udstrakt magt til kongen – en magt han brugte klogt og tolerant: Han indførte trykkefrihed og skred hårdt ind mod korruption i administrationen.

Udenrigspolitik

I 1780'erne blev han optaget af udenrigspolitik: et voksende had til Danmark, et ønske om at erobre Norge og at genrejse Sveriges storhed. I 1788 begyndte han en krig mod Rusland, men måtte trække sig tilbage igen på grund af et mytteri i hæren (Anjalaforbundet). I 1789 genoptog han krigen med skiftende held, hovedsageligt til søs. Den sluttede i 1790 med Freden i Värälä.

Død

Krigen havde ødelagt Sveriges økonomi, men alligevel tænkte Gustav på at angribe Frankrig, hvor revolutionen var brudt ud. Han blev efterhånden meget upopulær, og der dannedes en sammensværgelse mod ham: den 16. marts 1792 blev han skudt af kaptajn Jacob Johan Anckarström under en maskerade i operaen, og den 29. marts døde han af sine sår. Begivenheden er emnet for Giuseppe Verdis opera Un ballo in maschera (på dansk Maskeballet) fra 1859.

Kong Gustav blev myrdet, men som andre af sin samtids oplyste despoter var han en principiel modstander af dødsstraf og sagde på sit dødsleje: "Låt ej straffa min attentator." Attentatets hovedmand, grev Anckarström, blev alligevel pisket i tre dage, før han blev halshugget, lemlæstet og parteret. ^[1]

Børn

Gustav 3. og Sophie Magdalene fik to sønner, hvoraf kun den ældste nåede voksenalder:

Gustav Adolf (1778-1837), konge af Sverige 1792-1809.
Prins Karl Gustav (1782-1783), hertug af Småland.

Se også

Tidslinje over nogle europæiske regenter i det 18. århundrede

Noter og henvisninger

^ Torgrim Sørnes: Ondskap – de henrettede i Norge 1815-1876 (s. 21), forlaget Schibsted, Oslo 2009, ISBN 978-82-516-2720-7

Kilder

Hagerups Illustrerede Konversationsleksikon 1922
Georg Mondwurf: Giuseppe Verdi und die Ästhetik der Befreiung. 351 Seiten – Lang, Peter, F/M. 2002. ISBN 3-631-38400-9 .(tysk)

Eksterne henvisninger

Gustav 3. på Historiesajten (på svensk)

Titler som regent
Gustav 3. Huset Holsten-Gottorp Sidelinje af Huset Oldenborg Født: 24. januar 1746 Død: 29. marts 1792
Foregående: Adolf Frederik	Konge af Sverige 1771 – 1792	Efterfølgende: Gustav 4. Adolf

[1] Torgrim Sørnes: Ondskap – de henrettede i Norge 1815-1876 (s. 21), forlaget Schibsted, Oslo 2009, ISBN 978-82-516-2720-7

[1]