Gustav Karl Laube

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gustav Karl Laube

Personlig information
Født 9. januar 1839, 9. maj 1839 Rediger på Wikidata
Teplice, Tjekkiet Rediger på Wikidata
Død 12. april 1923 Rediger på Wikidata
Prag, Tjekkiet Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem af Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Professor, pædagog, palæontolog, entomolog, geolog Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Karlsuniversitetet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gustav Karl Laube (9. januar 1839 i Teplitz i Böhmen12. april 1923 i Prag) var en østrigsk geolog.

Laube blev 1867 privatdocent i palæontologi ved Universitetet i Wien, deltog 186970 som geolog i 2. tyske Nordpolsekspedition og drev da sammen med den forulykkede Hansas besætning på isflager ned langs Grønlands østkyst. Året efter sin hjemkomst blev han ansat som lærer ved den tyske tekniske skole i Prag; 18761910 virkede han som professor i geologi og palæontologi ved det tyske universitet i samme by.

1879 ledede han de arbejder, der blev foretagne for at råde bod på udtørringen af de i Teplitz værende varme kilder; taknemmelig for det fortrinlige resultat heraf udnævnte byen ham til æresborger. Hans vigtigste arbejde er: Die Fauna der Schichten von St. Cassian (5 bind, 1865—70); har desuden skrevet en mængde afhandlinger især om fossile echinodermer og om Böhmens geologi, ligesom han har offentliggjort sine geologiske iagttagelser fra Sydgrønland.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]