Hákonarmál

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Hákonarmál er et skjaldekvad som skjalden Eyvind Skaldaspillir digtede. Det omhandler den norske konge Håkon den Godes fald ved slaget på Fitjar, og hans modtagelse i Valhal. Kvadet minder om Eiríksmál, og forsøger at fremstille den kristne Håkon som de Nordiske guders ven. Kvadet er bevaret i sin helhed.

Dette er de tre sidste vers (Den danske oversættelse er ved Finnur Jónsson.

Góðu dœœgri
verðr sá gramr of borinn,
es sér getr slíkan sefa.
Hans aldar
mun æ vesa
at góðu getit.
Mun óbundinn
á ýta sjǫt
Fenrisulfr of fara,
áðr jafngóðr
á auða trǫð
konungmaðr komi.
Deyr fé,
deyja frændr
eyðisk land ok láð.
Síz Hákon fór
með heiðin goð,
mǫrg es þjóð of þéuð.
I en god stund
bliver den fyrste født,
der besidder et sådant sind;
hans tid vil
altid mindes
for det gode.
Fenrisulven
vil ubunden fare
løs på menneskenes boliger,
för en så god
konge indtager
den tomme plads.
Fæ dør,
frænder dør,
land og folk forgår;
siden Hakon drog
til de hedenske guder,
må mange lide nød.

Den sidste strofe er tydelig beslægtet med et lignende vers fra Hávamál. Det traditionelle forklaring er at Hákonarmál lånte linjerne fra kvadet, men det er også muligt at forholdet er modsat, eller at begge kvadene har støttet sig til en tredje kilde.

Eksterne lenker[redigér | redigér wikikode]