Hæk-Berberis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Hæk-Berberis (Thunbergs Berberis) ?
Berberis-thunbergii.JPG
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Berberidopsidales (Berberis-ordenen)
Familie: Berberidaceae (Berberis-familien)
Slægt: Berberis (Berberis-slægten)
Art: B. thunbergii
Videnskabeligt artsnavn
Berberis thunbergii
DC.

Hæk-Berberis (Berberis thunbergii) er en lille, løvfældende busk med en meget tæt og opret til overhængende, kuplet vækstform. Den ses undertiden forvildet i naturen fra dyrkning.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Alle grene og skud er tæt besat med torne. Barken er først rødbrun og rillet. Senere bliver den grå og furet. Gamle grene kan få bark, der skaller af i flager. Knopperne er spredte og gråbrune. Bladene sidder tæt sammen på kortskud, så det virker, som om de er knippestillede. De er ægformede til spatelformede med lang stilk og hel rand. Oversiden er friskt grøn, mens undersiden er er blåligt grøn. Høstfarven er kraftigt gul/orange/rød.

Blomsterne er skålformede og gule, af og til med en rødlig yderside. De er sidder 2-5 sammen i kvaste fra bladhjørnerne. Frugterne er lakrøde bær. Frøene modner godt og spirer villigt.

Rodnettet er kraftigt. Det når vidt omkring og er tæt forgrenet. Veddet er gult.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 2 x 2 m (15 x 15 cm/år). Disse mål kan fx anvendes, når arten udplantes.

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Hæk-Berberis vokser på tørre bjergskråninger i det nordlige Japan, hvor den forekommer langs flodbredder og i skovbryn.

På den sydlige del af Tsukuba-bjergkæden i Ibaraki præfekturet (på østkysten af Honshu), Japan, vokser arten sammen med bl.a. Skæbnetræ, Butbladet Liguster, Castanea crenata (en art af Kastanje), Djævletræ, Dværg-Azalea, Eriobotrya japonica ("Japanmispel"), Fliget Kranstop, Guldbånds-Lilje, Have-Aucuba, Have-Hortensia, Hosta sieboldiana, Hvid Fredløs, Hvid Jodplante, Hvid Morbær, Japan-Pileurt, Japansk Akshale, Japansk Asters, Japansk Avnbøg, Japansk Blommetaks, Japansk Blåregn, Japansk Bøg, Japansk El, Japansk Fyr, Japansk Konvalbusk, Japansk Kryptomeria, Japansk Løn, Japansk Prydæble, Japansk Skimmia, Japansk Spiræa, Japansk Stjerneanis, Japansk Styrax, Japansk Sølvlys, Japansk Zelkova, Kalopanax, Kantet Konval, Kuriler-Magnolia, Manchurisk Aralie, Mangeblomstret Sølvblad, Ranunkelbusk, Quercus glauca (en art af Eg), Rødnervet Løn, Smalbladet Perikon, Sol-Cypres, Sorbus japonica (en art af Røn, Stikkelbær-Kiwi, Stuearalie, Tofarvet Kløverbusk, Vinge-Benved, Vitis thunbergii (en art af Vin) og Ægte Kamelia[1]

Løv og bær[redigér | redigér wikikode]

Løvet er næringsrigt og virker mulddannende. Bærrene er spiselige, men sure. Alle andre dele af busken er giftige.


Berberis thunbergii var. aurea


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Note[redigér | redigér wikikode]

Kilde[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]