Høj Sødgræs
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Foto: Rasbak
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
| Glyceria maxima (Hartm.) Holmb. |
|||||||||||||||
|
|
Høj Sødgræs (Glyceria maxima) er en op til 2 meter høj, flerårig græsart med en kraftig, opret vækst. Den er knyttet til rørsumpe med næringsrigt vand. Frøene smager sødt.
Beskrivelse [redigér]
Høj Sødgræs er en flerårig græsart med en kraftig, opret vækst. Stænglerne har mange knæ, og de er runde i tværsnit, hårløse og hule. Bladene sidder spredtstillet, og de er overhængende, linjeformede og flade med bådformet spids og hel rand. Begge bladsider er lysegrønne. Høstfarven er gulbrun.
Blomstringen foregår i juli-august, hvor man finder blomsterne samlet i store, rigt forgrenede og endestillede toppe. Småaksene er 4-10 blomstrede med helrandede, let tilspidsede dækblade. Frøene er forholdsvis store og runde i tværsnit.
Rodsystemet består af vandret krybende jordstængler og et netværk af trævlede rødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 2,00 x 1,00 m (200 x 100 cm/år), heri ikke medregnet skud fra underjordiske stængler.
Hjemsted [redigér]
| Høj Sødgræs | |||||
| L = 9 | T = 5 | K = x | F = 10 | R = 8 | N = 9 |
Høj Sødgræs har sin naturlige udbredelse i Lilleasien, Kaukasus, det vestlige Sibirien og det meste af Europa. I Danmark er den almindelig i det meste af landet, men mangler dog på Anholt. Arten er knyttet til lysåbne voksesteder med en næringsrig og våd eller oversvømmet jord.
Ved bredden af Bølling Sø findes arten i rørsump sammen med bl.a. Blåtop, Alm. Fredløs, Alm. Rapgræs, Star, Sumpstrå, Sværtevæld, Tagrør, Bredbladet Dunhammer, Bukkeblad, Dusk-Fredløs, Dynd-Padderok, Eng-Forglemmigej, Eng-Rørhvene, Enkelt Pindsvineknop, Gifttyde, Grenet Pindsvineknop, Knæbøjet Rævehale, Kragefod, Kryb-Hvene, Kær-Svovlrod, Kærmysse, Liden Siv, Lyse-Siv, Manna-Sødgræs, Nedbøjet Ranunkel, Nikkende Brøndsel, Næb-Star, Rørgræs, Smalbladet Dunhammer, Smalbladet Kæruld, Stiv Star, Sø-Kogleaks, Tigger-Ranunkel, Tue-Kæruld og Vandnavle[1]
Arten er karakterplante for klassen Phragmitetea og plantesamfundet Glycerietum maximae [2].
Anvendelse [redigér]
Frøene smager sødt og kan formales til et velsmagende mel.
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
Fodnoter [redigér]
Kilder [redigér]
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
