Høj Sødgræs

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Høj Sødgræs ?
Foto: Rasbak
Foto: Rasbak
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Liliopsida (Enkimbladede)
Orden: Poales (Græs-ordenen)
Familie: Poaceae (Græs-familien)
Slægt: Glyceria (Sødgræs)
Art: G. maxima
Videnskabeligt artsnavn
Glyceria maxima
(Hartm.) Holmb.

Høj Sødgræs (Glyceria maxima) er en op til 2 meter høj, flerårig græsart med en kraftig, opret vækst. Den er knyttet til rørsumpe med næringsrigt vand. Frøene smager sødt.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Høj Sødgræs er en flerårig græsart med en kraftig, opret vækst. Stænglerne har mange knæ, og de er runde i tværsnit, hårløse og hule. Bladene sidder spredtstillet, og de er overhængende, linjeformede og flade med bådformet spids og hel rand. Begge bladsider er lysegrønne. Høstfarven er gulbrun.

Blomstringen foregår i juli-august, hvor man finder blomsterne samlet i store, rigt forgrenede og endestillede toppe. Småaksene er 4-10 blomstrede med helrandede, let tilspidsede dækblade. Frøene er forholdsvis store og runde i tværsnit.

Rodsystemet består af vandret krybende jordstængler og et netværk af trævlede rødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 2,00 x 1,00 m (200 x 100 cm/år), heri ikke medregnet skud fra underjordiske stængler.

Hjemsted[redigér | redigér wikikode]

Indikatorværdier
Høj Sødgræs
L = 9 T = 5 K = x F = 10 R = 8 N = 9

Høj Sødgræs har sin naturlige udbredelse i Lilleasien, Kaukasus, det vestlige Sibirien og det meste af Europa. I Danmark er den almindelig i det meste af landet, men mangler dog på Anholt. Arten er knyttet til lysåbne voksesteder med en næringsrig og våd eller oversvømmet jord.

Ved bredden af Bølling Sø findes arten i rørsump sammen med bl.a. Blåtop, Alm. Fredløs, Alm. Rapgræs, Star, Sumpstrå, Sværtevæld, Tagrør, Bredbladet Dunhammer, Bukkeblad, Dusk-Fredløs, Dynd-Padderok, Eng-Forglemmigej, Eng-Rørhvene, Enkelt Pindsvineknop, Gifttyde, Grenet Pindsvineknop, Knæbøjet Rævehale, Kragefod, Kryb-Hvene, Kær-Svovlrod, Kærmysse, Liden Siv, Lyse-Siv, Manna-Sødgræs, Nedbøjet Ranunkel, Nikkende Brøndsel, Næb-Star, Rørgræs, Smalbladet Dunhammer, Smalbladet Kæruld, Stiv Star, Sø-Kogleaks, Tigger-Ranunkel, Tue-Kæruld og Vandnavle[1]

Arten er karakterplante for klassen Phragmitetea og plantesamfundet Glycerietum maximae [2].

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Frøene smager sødt og kan formales til et velsmagende mel.


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]