Højdespring

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Højdespring
Canadieren Nicole Forrester under et højdespring
Canadieren Nicole Forrester under et højdespring
Verdensrekorder
Male.svg Cuba Javier Sotomayor (1993) 2,45 m
Female.svg Bulgarien Stefka Kostadinova (1987) 2,09 m
Øvrige rekorder Male.svg Female.svg
Flag of Denmark.svg Danmark 2,27 m 1,94 m
Olympic rings with white rims.svg Olympisk 2,39 m 2,06 m
LocationEurope.png Europa 2,42 m 2,09 m
LocationAfrica.png Afrika 2,38 m 2,06 m
LocationAsia.png Asien 2,39 m 1,97 m
LocationNorthAmerica.png Nordamerika 2,45 m 2,04 m
LocationSouthAmerica.png Sydamerika 2,33 m 1,96 m
LocationOceania.png Oceanien 2,36 m 1,98 m
Rekorderne blev sidst opdateret 5. december 2010

Højdespring er en af springdisciplinerne i atletik. Et tilløb efterfølges af et afsæt på ét ben over en vandret overligger, som deltagerne uden brug af hjælpemidler skal forsøge at passere uden at rive ned. Deltagerne springer på højder, som på forhånd er fastlagt af arrangørerne og kan fortsætte indtil de har haft tre ugyldige forsøg i træk.

Disciplinen er kendt siden oldtidens Grækenland, hvor der blev dystet under de olympiske lege. I de forgangne 100 år har højdespring gennemgået en enorm teknisk udvikling, og i nutiden er den såkaldte Fosbury flop-teknik den mest udbredt teknik. Denne optræder i flere varianter.

Den eksisterende verdensrekord for mænd blev sat i 1993 af Javier Sotomayor fra Cuba og lyder på 2,45 m, mens kvindernes rekord indehaves af Stefka Kostadinova fra Bulgarien med 2,09 m, sat i 1987. For begge rekorders vedkommende gælder, at de har stået urørt i en længere periode end nogen tidligere verdensrekord, siden man begyndte at registrere verdensrekorder.

Regler[redigér | redigér wikikode]

Springform[redigér | redigér wikikode]

Der skal sættes af på én fod.

Banen og overligger[redigér | redigér wikikode]

Konkurrencer i højdespring skal foregå på særlige springbaner indrettet i overensstemmelse med gældende bestemmelser. Springstøtternes udliggere, som skal bære overliggeren, skal vende mod hinanden, og overliggeren skal hvile på dem på en sådan måde, at den let falder ned – fremad eller bagud – hvis den berøres af deltageren.

Springhøjder[redigér | redigér wikikode]

En konkurrence indledes med, at overliggeren placeres på en på forhånd besluttet minimumshøjde. Deltagerne vælger selv, om de ønsker at forsøge sig på denne højde eller på nogen af de efterfølgende højder. Når alle, der ønsker det, har sprunget på en bestemt højde, øges overliggerens højde. Medmindre der kun er én deltager tilbage, må overliggeren ikke hæves mindre end 2 cm efter afslutningen af hver omgang, og endvidere må intervallet for hævningen af overliggeren ikke forøges.

Konkurrencen fortsætter, indtil alle deltagere har haft tre forfejlede forsøg i træk. Selv om alle andre deltagere er udgået af konkurrencen, har en deltager ret til at fortsætte, indtil vedkommende taber retten til yderligere forsøg. Når deltageren har vundet konkurrencen (dvs. der kun er én deltager tilbage, der har flere forsøg), skal de højder vedkommende skal springe på, afgøres efter samråd mellem lederen for spring og deltageren. I de tilfælde, hvor højdespring indgår som et led i mangekamp, skal der dog altid springes med de fastlagte 3cm intervaller.

Forfejlede forsøg[redigér | redigér wikikode]

Det noteres som et forfejlet forsøg, hvis:

  • overliggeren ikke bliver liggende på udliggerne efter springet,
  • deltageren med nogen del af legemet berører jorden eller landingsområdet på den anden side af det lodrette plan mellem overligger og springstøtter, eller forlængelsen af dette plan uden først at have passeret overliggeren, medmindre lederen af højdespring skønner, at dette ikke har givet deltageren nogen fordel.

Tre forfejlede forsøg, uanset på hvilken højde de indtræffer, udelukker fra videre deltagelse i konkurrencen. En deltager kan f.eks. undlade sit 2. og 3. forsøg på en højde efter at have forfejlet 1. forsøg og i stedet benytte dem på en eller to følgende højder. Hvis en deltager afstår fra et forsøg på en højde, må han/hun ikke senere springe på denne højde.

Tid[redigér | redigér wikikode]

Til at udføre et forsøg må en deltager ikke anvende mere end 1 minut fra det øjeblik, deltageren bliver kaldt frem. Når der er to eller tre deltagere tilbage i konkurrencen, må deltagerne benytte 1½ minut til udførelsen af hvert forsøg. Når der er en enkelt deltager tilbage, må denne benytte 3 minutter.

Afgørelsen af en konkurrence[redigér | redigér wikikode]

For at afgøre hvem af et antal deltagere, der er den bedste i en højdespringskonkurrence, skal alle disse deltagere være ude af konkurrencen, dvs. hver have haft tre forfejlede forsøg i træk. Hvis nu det bedste korrekt gennemførte forsøg for én af disse deltagere er på en større højde end det bedste forsøg for de øvrige, bliver førstnævnte bedst placeret.

Har to eller flere deltagere sprunget lige højt, afgøres placeringen således:

  1. Den deltager, som har færrest antal forsøg på den højde, på hvilken det uafgjorte resultat indtræffer, placeres først.
  2. Hvis konkurrencen stadig er uafgjort, skal den deltager, som har færrest antal forfejlede forsøg gennem konkurrencen op til og inklusiv den sidst klarede højde, placeres først.
  3. Hvis konkurrencen stadig er uafgjort, placeres de pågældende deltagere lige, såfremt der ikke er tale om afgørelse af førstepladsen.

Ved afgørelse af førstepladsen i tilfælde, hvor to eller flere deltagere har sprunget lige højt og der ikke har kunnet træffes nogen afgørelse, foretages der omspringskonkurrence. De pågældende deltagere får så et spring mere på den højde, de ikke klarede, og såfremt der ikke er tale om samme højde, dvs. en deltager har undladt forsøg på følgende højde, skal omspringet ske på den laveste. Hvis kun en af deltagerne klarer højden, er vedkommende vinder af konkurrencen. Såfremt der ikke opnås nogen afgørelse, skal overliggeren hæves eller sænkes 2 cm afhængigt af, om deltageren har klaret den forudgående højde eller ej. Deltagerne skal springe ét spring på hver højde, indtil en afgørelse foreligger. Alle deltagere noteres for deres bedste spring i hele konkurrencen, inkl. resultater opnået i omspringskonkurrence.

Udstyr[redigér | redigér wikikode]

Den amerikansk guldvinder fra OL 1900, Irving Baxter, brugte saksespring
Den canadiske guldvinder fra OL 1928, Ethel Catherwood, brugte saksespring og kom over 1,59 m

I lighed med de mange andre af atletikkens discipliner anvender udøverne pigsko. I denne disciplin er skoene udover de sædvanlige pigge under forfoden også udstyret med pigge på hælen. Endvidere er sålen normalt uhyre stiv. Derudover anvendes almindelig sportsbeklædning, typisk sportsbluse og shorts.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Højdespring har gennem årtierne været udført med en række vidt forskellige teknikker kendt under navne som saksespring, "Eastern Cut-off", "Western Roll" og væltespring, der har haft hver deres glansperiode.

Saksespring[redigér | redigér wikikode]

De tidligste højdespringere anvendte denne teknik, som den dag i dag ofte anvendes som introduktion til højdespring. Fra et skråt tilløb sættes af på det yderste ben, og svingbenet løftes strakt over, hvorefter det strakte afsætsben følger efter i en sakselignende bevægelse.

Eastern Cut-Off[redigér | redigér wikikode]

Den britiske guldvinder fra OL 1948, John Winter, var en af de sidste som brugte Eastern Cut-Off tekniken på internationelt niaveu

Denne teknik var næste trin i udviklingen, da den omkring 1900 dukkede op som en videreudvikling af saksespring. Afsættet foregår på samme måde som i saksespring, hvorefter springeren i luften læner sig bagover og passerer overliggeren liggende parallelt med denne. Tilløbet var også det samme som i saksesepring.

John Winter, guldmedaljør på OL 1948, og franskmannden Georges Damitio var de to sidste som brugte denne teknik på internationelt niaveu. Ved OL i 1948 var de de to eneste af de 26 deltagere som stadig brugte Eastern Cut-Off teknikken.

Western Roll[redigér | redigér wikikode]

Få år senere skete den første større omvæltning i højdespringsteknik. Western Roll introducerede afsæt på det inderste ben efter et skråt tilløb. Svingbenet førtes strakt mod overliggeren, hvorefter kroppen passerede overliggeren sideliggende parallelt med denne.

Western Roll

Væltespring[redigér | redigér wikikode]

Omkring 2. verdenskrig begyndte man at udvikle Western Roll. Efter et skråt tilløb og afsæt på inderste ben, roteres kroppen således, at springeren passerer overliggeren parallelt med denne og med maven vendt mod overliggeren.

Der eksisterede to varianter af væltespring: det parallelle væltespring og en mere dykende version. Med det parallelle væltespring, passerede hoved og krop overliggeren samtidigt, John Thomas, sølvmedaljør på i OL 1964, brugte denne teknik. Valeriy Brumel, dykede en lille smule, idet hans hoved paserede overliggeren før hans kropp. Han var guldmedaljør på OL 1964 som den sidste væltespringer.

Den sidste verdensrekord sat med med væltesprings teknik var Vladimir Yashtshenkos 2,34 meter i 1978. Yashtshenkos verdensrekord blev forbedret i 1980 af en "flopper", Jacek Wszola fra Polen. Det bedste resultat opnået med væltesprings teknik er 2,35 meter, som Yashtshenko sprang i Milano i 1978 da han vandt Inde-EM. Rosemarie Ackermann var den sidste kvinde som satte verdensrekord med med væltesprings teknik, da hun i 1977 samtidigt blev var den första kvinde som sprang over 2 meter. Ackermanns verdensrekord blev forbedret i 1978 af en "flopper", Sara Simeoni fra Italien. I 1976 vandt hun som den sidste væltespringer OL-guld i Montréal.

I 1967 satte Sven Breum dansk rekord med 2,09 som blev den sidste sat med med væltesprings teknik. Grith Ejstrup var den sidste satte dansk rekord med med væltesprings teknik for kvinder da hun sprang 1,85 ved de danske mesterskaber 1972. Et resultat hun tangerede ved de danske mesterskaber tre år senere. Ejstrups rekord blev forbedret i 1981 af "flopperen" Dorte A. Rasmussen.

Rosemarie Ackermann den sidste kvinde som satte verdensrekord med væltesprings teknik, da hun i 1977 blev den første kvinde som sprang over 2 meter
Rolf Beilschmidt udfører et væltespring som en af de sidste i verdenseliten (1977)

Fosbury flop[redigér | redigér wikikode]

Den nu dominerende teknik Fosbury flop-teknik tilskrives den kvindelige canadiske højdespringer Debbie Brill. Hun var den første flopspringer og have tiltrukket en del opmærksomhed ved sin bemærkelsesværdige højdespring teknik inden Dick Fosbury vandt højdespringskonkurrencen ved sommer-OL 1968 i Mexico City med teknikken og den fik sit store gennembrud og revolutionerede højdespring. Siden har Fosbury flop, som teknikken kom til at hedde, udviklet sig til flere varianter. I dag opererer man således med "Speed flop"" og "Power flop"", som er baseret på henholdsvis fart og styrke. Fosbury flop udføres med et kurveformet tilløb, hvor et løb vinkelret på forlængelsen af overliggeren de sidste 3-5 skridt løbes i et imaginært spor følgende en cirkels periferi. Afsættet foretages dernæst på yderste fod, mens svingbenet med bøjet knæ føres opad. Springeren roterer efter afsættet om egen længdeakse således, at overliggeren passeres med ryggen vendt mod denne.

Der er nogen uenighed om, hvilken af ​​de to teknikker væltespring eller flop, som er mest effektivt. Selv om begge har fordele og ulemper, er anses flop af de fleste som lettere at lære, især for yngre springere, og dermed er den blevet den dominerende teknik.

Debbie Brill udførede som den første Brill Bend som skulle blive kendt som Fosbury flop
Yelena Slesarenko udfører et Fosbury flop

Bedste højdesprings resultater[redigér | redigér wikikode]

Mænd, udendørs[redigér | redigér wikikode]

Placering Højde (m) Atlet Nationalitet Sted Dato
1. 2,45 Javier Sotomayor Cuba Cuba Salamanca 23. juli 1993
2. 2,42 Patrik Sjöberg Sverige Sverige Stockholm 30. juni 1987
3. 2,41 Igor Paklin Sovjetunionen Sovjetunionen Kobe 4. september 1985
Bohdan Bondarenko Hviderusland Hviderusland Lausanne 4. juli 2013
Ivan Ukhov Rusland Rusland Doha 16. januar 2014
6. 2,40 Rudolf Povarnitsyn Sovjetunionen Sovjetunionen Donetsk 11. august 1985
Sorin Matei Rumænien Rumænien Bratislava 20. juni 1990
Charles Austin USA USA Zürich 7. august 1991
Vjatjeslav Voronin Rusland Rusland London 5. august 2000
Mutaz Essa Barshim Qatar Qatar Eugene 1. juni 2013
Derek Drouin Canada Canada Des Moines 25. april 2014

Kvinder, udendørs[redigér | redigér wikikode]

Placering Højde (m) Atlet Nationalitet Sted Dato
1. 2,09 Stefka Kostadinova Bulgarien Bulgarien Rom 30. august 1987
2. 2,08 Blanka Vlašić Kroatien Kroatien Zagreb 31. august 2009
3. 2,07 Lyudmila Andonova Bulgarien Bulgarien Berlin 20. juli 1984
Anna Tjitjerova Rusland Ryssland Tjeboksary 22. juli 2011
5. 2,06 Kajsa Bergqvist Sverige Sverige Eberstadt 26. juli 2003
Hestrie Cloete Sydafrika Sydafrika Paris 31. august 2003
Jelena Slesarenko Rusland Rusland Athen 28. august 2004
Ariane Friedrich Tyskland Tyskland Berlin 14. juni 2009
8. 2,05 Tamara Bykova Sovjetunionen Sovjetunionen Kijev 22. juni 1984
Heike Henkel Tyskland Tyskland Tokyo 31. august 1991
Inga Babakova Ukraine Ukraine Tokyo 15. september 1995
Tia Hellebaut Belgien Belgien Beijing 23. august 2008
Chaunté Lowe USA USA Des Moines 26. juni 2010

Mænd, indendørs[redigér | redigér wikikode]

Placering Højde (m) Atlet Nationalitet Sted Dato
1. 2,43 Javier Sotomayor Cuba Cuba Budapest 4. marts 1989
2. 2,42 Carlo Thränhardt Vesttyskland Vesttyskland Berlin 26. februar 1988
Ivan Ukhov Rusland Rusland Prag 25. februar 2014
4. 2,41 Patrik Sjöberg Sverige Sverige Piræus 1. februar 1987
5. 2,40 Hollis Conway USA USA Sevilla 10. marts 1991
Stefan Holm Sverige Sverige Madrid 6. marts 2005
Aleksej Dmitrik Rusland Rusland Arnstadt 8. februar 2014
8. 2,39 Dietmar Mögenburg Vesttyskland Vesttyskland Köln 24. februar 1985
Ralf Sonn Tyskland Tyskland Berlin 1. marts 1991
9. 2,38 Igor Paklin Sovjetunionen Sovjetunionen Indianapolis 7. marts 1987
Gennadij Avdejenko Sovjetunionen Sovjetunionen Indianapolis 7. marts 1987
Steve Smith Storbritannien Storbritannien Wuppertal 4. februar 1994
Wolf-Hendrik Beyer Tyskland Tyskland Weinheim 18. marts 1994
Sorin Matei Rumænien Rumænien Wuppertal 3. februar 1995
Matt Hemingway USA USA Atlanta 4. marts 2000
Jaroslav Rybakov Rusland Rusland Stockholm 15. februar 2005
Linus Thörnblad Sverige Sverige Göteborg 25. februar 2007
Mutaz Essa Barshim Qatar Qatar Sopot 9. marts 2014

Kvinder, indendørs[redigér | redigér wikikode]

Placering Højde (m) Atlet Nationalitet Sted Dato
1. 2,08 Kajsa Bergqvist Sverige Sverige Arnstadt 6. februar 2006
2. 2,07 Heike Henkel Tyskland Tyskland Karlsruhe 8. februar 1992
3. 2,06 Stefka Kostadinova Bulgarien Bulgarien Athen 20. februar 1988
Blanka Vlašić Kroatien Kroatien Arnstadt 6. februar 2010
Anna Tjitjerova Rusland Rusland Arnstadt 4. februar 2012
6. 2,05 Tia Hellebaut Belgien Belgien Birmingham 3. marts 2007
Ariane Friedrich Tyskland Tyskland Karlsruhe 15. februar 2009
8. 2,04 Alina Astafei Tyskland Tyskland Berlin 3. marts 1995
Elena Slesarenko Rusland Rusland Budapest 7. marts 2004
Antonietta Di Martino Italien Italien Banská Bystrica 9. februar 2011

Danske mænd, udendørs[1][redigér | redigér wikikode]

Placering Højde (m) Atlet År
1. 2,27 Michael Mikkelsen 1991
2. 2,25 Jesper Tørring 1974
Janick Klausen 2011
4. 2,17 René T. Nielsen 1983
5. 2,15 Leon Axen 1981
Sami el Nasser 1989
Lars Werge Andersen 1995
Martin Gärtner 1999
Anders Black 2005
10. 2,14 Hans Ravn Kristensen 1985

Danske kvinder, udendørs[1][redigér | redigér wikikode]

Placering Højde (m) Atlet År
1. 1,94 Pia Zinck 1997
2. 1,86 Dorthe A. Rasmussen 1981
3. 1,85 Grith Ejstrup 1972
4. 1,82 Solveig Langkilde 1972
Birgitte Kulas Kristensen 1979
Kathrine Nielsen 2001
7. 1,81 Dorte Bæk Klein 1982
Charlotte Beiter 1991
9. 1,80 Lise Wilbek 1976
Lene Demsitz 1984

Oversigtslister[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:
Atletikdiscipliner
Sprint: 60 m | 100 m | 200 m | 400 m ".." Hækkeløb: 60 m hæk | 100 m hæk | 110 m hæk | 200 m hæk | 400 m hæk

Mellemdistanceløb: 800 m | 1500 m | 1 mile | 3000 m | 3000 m forhindringsløb

Langdistanceløb: 5.000 m | 10.000 m | halvmaratonløb | maratonløb | ultramaratonløb | flerdagesløb | terrænløb (cross country) | gadeløb

Stafetløb: 4 x 100 m | 4 x 400 m | 4 x 800 m | 4 x 1500 m ".." Kapgang: 20km | 50km

Kastediscipliner: Diskoskast | Hammerkast | Spydkast | Kuglestød | Vægtkast | Slyngboldkast

Springdiscipliner: Højdespring | Længdespring | Stangspring | Trespring

Stående højdespring | Stående længdespring | Stående trespring

Mangekamp: | Kastefemkamp | Femkamp | Syvkamp | Tikamp