Højhus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
SAS-hotellet set fra Frederiksholms Kanal.

Højhus er betegnelsen for en højere bygning, ofte en kontorbygning, som hovedsagelig er inddelt i etager. Hver etage varierer fra bygning til bygning, men måler normalt 3 meter i boligejendomme og 4 meter i erhvervsejendomme.

Der er ikke fastlagt nogen grænse mellem højhuse og almindelige bygningsværker; internationale bygningsoversigter skelner normalt mellem 12 og 14 etager eller ca. 35-40 meter, men en mere brugbar definition relaterer til den omgivende bebyggelse. I lav, homogen bebyggelse vil betydeligt lavere bygninger således også være højhuse.

En skyskraber er ikke officielt defineret ved højden, men ved byggemetoden (se byggeteknik). Halv-officielt opererer man i USA og Europa med en grænse ved minimum 150 meters højde, og generelt vil man ikke kalde en bygning under 100 meter for en skyskraber.

Betegnelsen højhuse anvendtes først om beboelsesejendomme på mere end tre etager, normalt bestående af lejeboliger. Efterhånden som disse er blevet mere almindelige er betegnelsen gledet over til at betegne huse der er væsentligt højere. Der findes også ældre villaer på 4 etager indrettet som lejeboliger, så grænsen på 3 etager har fra starten været misvisende som betegnelse for højhuse.

Byggeteknik[redigér | redigér wikikode]

Queensview, Seacroft, Leeds.

Det er udviklingen af nye byggeteknikker, som har gjort høje bygninger almindelige. Modsat lavere bygninger er det ikke ydermurene, som bærer bygningen, men derimod et skelet af stålprofiler, hvorpå bygningens øvrige elementer er fastgjort. Denne teknik har foreløbig resulteret i bygninger, som er mere end 1/2 km høje. Burj Khalifa i Dubai er 828 meter og dermed den højeste bygning i verden.[1]

Primære formål[redigér | redigér wikikode]

Højhuse anvendes primært i byer, hvor grundpriserne er så høje, at de forøgede byggeomkostninger ved højhuse kan retfærdiggøre sådant byggeri. Dette er medvirkende til, at højhuse ikke er udbredte i Danmark, hvor grundpriserne er lavere end mange internationale storbyer.[Kilde mangler]. Byggeriet af højhuse har dog været forsøgt i f.eks. Malmø med Turning Torso, som dog ikke umiddelbart blev en god forretning for bygherren NCC, der måtte opgive at sælge lejlighederne og i stedet har lejet dem ud.

Højhusudvikling i Danmark[redigér | redigér wikikode]

I Danmark introducerede Tage Nielsen og Mogens Irming, i en konkurrence 1944 om bebyggelse af Bellahøj, Le Corbusier's visioner om byer af højhuse med udsigt over et stort, urørt landskab
Højhusene ved Bellahøj blev opført i 1950'erne

Danmark fik sine første højhuse i 1950Bellahøj i København. Især i 1950erne og 1960erne blev der bygget mange etageejendomme i hele landet. Der var hovedsagelig tale om 13-16 etagers elementbyggeri i monoton, rektangulær modernisme. På Bellahøj er mange af husene dog kun mellem 9 og 11 etager. To typiske højhustyper fra denne periode er det såkaldte "skivehøjhus" (fx Nørrekær 10-20 og Grøfthøjparken 159-163) og "punkthøjhuset" (fx Bellahøj og Brøndby Strand). På Frederiksberg (Borgmester Fischers vej) blev i samme periode bygget 5 meget markante dobbelte højhuse, alle på 16 etager og i stil med Bellahøj-husene. Ganske tæt herved (På Nordens Plads) kom i 1969 Domus Vista, der med sine 102 meter er Danmarks højeste bolighus og med sine 470 lejligheder er blandt de største beboelsesejendomme i Europa.

Det lokalområde i Danmark med flest højhuse er det 125 ha store område omkring Brøndby Nord, Milestedet og Rødovre Station, hvor 14 bolighøjhuse på 13-16 etager tårner op over den københavnske vestegn. Stedet vil muligvis inden for den nærmeste fremtid blive overgået, dels fordi nye højhusbydele planlægges andre stedet i byen og i andre byer, dels fordi to af de ældste huse Agerkær og Ruskær(fra 1955 og 1956) er så nedslidte, at man i 2012 rev dem ned. De to huse er dog kun på henhv. 12 og 14 etager.

De sidste to årtier af forrige århundrede så meget få nybyggede højhuse, men fra omkring årtusindskiftet skete der en opblomstring i højhusbyggeriet. I første omgang var der tale om ombyggede siloer (Kongens Bryghus, Wennberg-siloen og Kattegat Silo). Nye højhuse udmærker sig ved deres særegne arkitektur og formsprog, som fx Prismet, Høje Brygge, Den Hvide Facet og Fyrtårnet (København, 2007). Blandt nybyggerier har især punkthøjhuset fået en renæssance.

Indtil første årti i det 21. åhundrede har den danske hovedstad været dominerende mht. højhuse, men en række provinsbyer forsøger også at markere sig på området, fx Vejle, Aalborg, Aarhus og Horsens.

Århus byråd har på byens havnefront godkendt opførelsen af højhuset Light House på 142 meter, men byggestart er gentagne gange blevet udskudt, og projektet er udskudt på ubestemt tid. Der var derudover planlagt en række højhuse i byen, som dog alle er skrinlagt på grund af den økonomiske krise.[2]

Århus Kommune har godkendt en højhuspolitik, der muliggør højhuse i 24 store lyskryds og på ca. halvdelen af det bebyggede areal i kommunen som erhvervsområder, havneområder og steder, hvor der i forvejen er højt byggeri, samt nye byudviklingsområder som f.eks. Lisbjerg. Indtil videre er ingen af de tilladte højhuse under opførelse.

Københavns Kommune offentliggjorde i slutningen af 2006 en højhusstrategi, hvori man blandt andet foreslog egnede områder til høj bebyggelse. To igangværende områder er Ørestad, hvor der 2001-2015 bl.a. skal opføres op til 11 højhuse på 75-85 meter, og Kalvebod Brygge/Ny Kalvebod, hvor der 2001-2011 opføres 7 højhuse på 40-50 meter. På sigt skal der ifølge en helhedsplan af Entasis bl.a. opføres 9 højhuse på 55-120 meter på Carlsberg-grunden. På Marmormolen i Frihavnen er der foreslået fire højhuse på 70-98 meter (forslaget er i høring t.o.m. september 2009) – og på længere sigt skal Ydre Nordhavn og Refshaleøen udvikles til byområder med mulighed for særlig høje bygninger (op til 180 meter eller mere).

Danmarks højeste[redigér | redigér wikikode]

Oversigten inkluderer samtlige danske etageejendomme på mindst 50 meter. Blandt de 40 højeste bygninger er der blot 12 boligejendomme, og kun 15 ligger uden for Storkøbenhavn, primært i de større provinsbyer. Derudover er der seks hospitaler og 10 hoteller. Hovedparten af de 40 bygninger er bygget i perioden 1955-1975, mens blot 14 er opført efter år 2000.[3]

Nummer Bygning Opført Beliggenhed Højde Etager Funktion
1 Herlev Hospital 1976 Herlev (København) 120 m 25 Hospital
2 Domus Vista 1969 Frederiksberg (København) 102 m[4] 30 Bolig
3 City Tower 2014 Aarhus 94 m[5] 25 Blandet
4 Carlsbergs hovedkontor 1961 København 88 m 26 Erhverv
5 Radisson Blu Scandinavia Hotel 1973 København 86 m 26 Hotel
6 Crowne Plaza Copenhagen Towers 2009 København 85 m 25 Hotel
7 Ferring International 2001 København 80 m 20 Erhverv
8 Bella Sky Comwell, Tower 1 2011 København 76,5 m 24 Hotel
8 Bella Sky Comwell, Tower 2 2011 København 76,5 m 24 Hotel
10 Rigshospitalet 1970 København 75 m 17 Hospital
11 Kongens Bryghus 1957/97 København 70 m 21 Bolig
11 Øresundstårnet 2014 København 70 m 21 Bolig
13 Radisson Blu Royal Hotel 1960 København 69,6 m 22 Hotel
14 KPMG Huset 2004 Aarhus 68,5 m 17 Blandet
15 Codanhus 1967 Frederiksberg (København) 66 m 21 Erhverv
16 EY-Tower (tidl. TV-byen) 1964/2009 Gladsaxe (København) 65 m 17 Erhverv
17 Prismet 2001 Aarhus 63 m 18 Erhverv
18 Scandic Copenhagen City 1971 København 62 m 19 Hotel
18 Kobbertårnet 2004 København 62 m 16 Erhverv
20 Copenhagen Port Company House 1979/2014 København 59 m 7 Erhverv
21 Aalborg Universitetshospital Nord 1959 Aalborg 57,1 m 16 Hospital
22 Radisson Blu Falconer 1958 Frederiksberg (København) 57 m 16 Hotel
23 Odense Universitetshospital 1967 Odense 56,6 m 15 Hospital
24 Den Hvide Facet 2006 Vejle 56 m 17 Bolig
25 Danhostel 1955 København 56 m 18 Hotel
26 Wennberg-siloen 1960/2004 København 56 m 16 Bolig
27 Domus Portus 1961 København 55 m 16 Bolig
27 Kattegat Siloen 1962/2006 Frederikshavn 55 m 12 Erhverv
27 Peder Lykke Centret 1970 København 55 m 16 Bolig
27 Højhus Langenæs 1971 Aarhus 55 m 17 Bolig
31 Centralsygehuset 1965 Næstved 54 m 15 Hospital
32 Hotel Hvide Hus 1968 Aalborg 53 m 16 Hotel
32 Kontorhus 1 1972 Albertslund (København) 53 m 16 Erhverv
32 Høje Brygge 2005 Aalborg 53 m 17 Bolig
32 Rebæk Søpark 1972 Hvidovre (København) 53 m 16 Bolig
36 Grøfthøjhuset 1970 Aarhus 51 m 17 Bolig
37 ARoS Aarhus Kunstmuseum 2004/11 Aarhus 50,5 m 10 Museum
37 Krimsvej 11 2014 København 50,5 m 16 Bolig
39 Larsen Waterfront 2014 Aalborg 50 m 16 Bolig
39 Viborg Sygehus 1972 Viborg 50 m 12 Hospital
39 CABINN Metro 2009 København 50 m 15 Hotel

Fordele og ulemper[redigér | redigér wikikode]

Elmet Towers, Swarcliffe, Leeds.

Højhuse har flere egenskaber, som begrænser deres anvendelighed som beboelse. I Danmark offentliggjorde Statens Byggeforskningsinstitut i 1969 en undersøgelse, der viser, at børn har trivselsproblemer i højhuse. Børn, der bor i højhuse, har således færre legekammerater og mindre udelegetid end børn, der bor i kvartalsbebyggelse (etageejendomme på fire til fem etager) [6]. Det er ligeledes kendt, at udendørsmiljøet omkring højhuse forringes pga. høje vindhastigheder, kastevinde og afkøling pga. overskygge. Disse forhold kan være med til at forklare, at der ikke kommer byliv af betydning på de omkringliggende udendørsarealer, og at de højeste etageejendomme i Danmark er enten hospitaler, hoteller eller kontorbygninger. Endelig medfører de nævnte høje byggeomkostninger for højhuse, at prisen eller lejen for de enkelte lejligheder bliver højere, og dermed retter sig mod nogle bestemte grupper af befolkningen.

Energimæssigt ufavorable[redigér | redigér wikikode]

Tal fra højhusbyggeri i forskellige europæiske byer tyder på, at højhuse er energimæssigt ufavorable. Eksempler viser, at energiforbruget er ca. fire gange større per kvadratmeter i højhuse end i kvartalsbebyggelse. Dette understøttes af opgørelser af elforbrug i et stort antal amerikanske bygninger, som hvert år offentliggøres af Dept. of Energy [7]. Det fremgår heraf, at det laveste elforbrug findes i bygninger i kategorien 930-2300 m², hvilket svarer til størrelsen af typiske 4-5 etagers huse i danske byer. I tyske undersøgelser (Institut für Wohnung und Umwelt) er der fundet tal op til 700 kWh/m²/år i højhuse med glasfacader. Det øgede energiforbrug stammer fra mekanisk ventilation, forøget afkøling på grund af øgede vindhastigheder, airconditionering og øgede krav til belysning, elevatorer m.m. Det skal dog understreges, at glasfacader også giver øget energiforbrug i lave huse.

Første CO2-neutrale højhus[redigér | redigér wikikode]

At det kan lade sig gøre at bygge energibesparende højhuse, er Crowne Plaza Copenhagen Towers i København et godt eksempel på: Hotellet er som følge af bl.a. en målrettet indkøbspolitik i forbindelse med den daglige drift fundstændig CO2-neutralt. Derudover har man udnyttet bygningens højde ved at beklæde dele af facaden med 2400 kvadratmeter solceller, hvilket gør det til Nordeuropas største solcelleanlæg. Yderligere bruges grundvand til at nedkøle hotellet om sommeren. Med disse energibesparende tiltag lever hotellet op til EUs standarder for en såkaldt Green Building og er ligeledes en dansk lavenergiklasse II bygning.

Danske anbefalinger[redigér | redigér wikikode]

Ved planlægning af højhusbebyggelse i Danmark har flere institutioner som Kulturarvsstyrelsen, Bygningskulturelt Råd og Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, Kulturmiljørådet og Akademirådet samt flere borgergrupper påpeget, at højhuse af hensyn til eksisterende bygningskulturelle værdier ikke bør placeres i historisk følsomme miljøer. Dette synspunkt genfindes i en række andre byer, fx Amsterdam, som ikke har højhusbyggeri langs de historiske kanaler eller Paris, hvor højhusbebyggelse er henlagt til forstaden La Defence. I Indre by i København er der ikke opført et højhus højere end 40 meter siden 1971, og højhusudviklingen i byen er koncentreret i afsidesliggende bykvarterer som Ørestad og Søndre Frihavn.

For og imod højhuse[redigér | redigér wikikode]

Når det gælder danske byer, har der især i København længe været en markant højhusdebat. I den københavnske befolkning er der overvældende (86%) tilslutning til, at den historiske del af hovedstaden – dvs. middelalderbyen, inden for voldgaderne – betragtes som særlig værdifuld kulturarv og derfor bør friholdes for højhusbyggeri [8]. Et lignende resultat blev fundet i 2007 af Rambøll i en undersøgelse for Bygningskultur Danmark, hvor 79% af en repræsentativ gruppe af københavnerne mente, det ville være en dårlig ide at bygge højhuse i den historiske bykerne. Københavns Kommunes højhusstrategi fra 2006 blev i den offentlige høringsfase imødegået af et stort antal indsigelser (276). Rambøll fandt ligeledes i 2007 i en undersøgelse for Københavnere mod fejlplacerede højhuse at kun hver 3. københavner vil have et højhus, hvor de selv bor, samt at tæt på 75% af københavnerne mener, at det ville være et tab for Københavns skyline at bygge højhuse i Indre By. Københavnere mod fejlplacerede højhuse har endelig udspurgt medlemmer af Borgerrepræsentationen om deres holdninger. Flertallet vil ifølge undersøgelsen stemme imod opførelse af højhuse i den historiske bykerne. Når det gælder en generel holdning til højhuse i København, er hovedparten af politikerne positive og nævner arkitektur og beliggenhed som vigtige elementer.[9].

Flere borgergrupper er dannet for at forhindre højhusbebyggelse i den indre, historiske by i København, bl.a. Københavnere mod fejlplacerede højhuse og Tivolis venner. Førstnævnte kom på banen, da man i 2004 afslørede planer for seks højhuse på Krøyers PladsChristianshavn. Gruppen indsamlede 14.000 underskrifter, og borgere indsendte 600 indsigelser mod projektet [10]. Projektet blev sluttelig forkastet i Københavns Borgerrepræsentation. Også det meget omtalte Norman Foster Tivoli-hotel, som skulle have stået tæt på Rådhuspladsen blev forkastet efter politisk behandling i Borgerrepræsentationen i 2007 [11].


Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. www.dr.dk – – Verdens højeste bygning er 828 meter
  2. http://www.aarhus.dk/default.asp?Id=1378&AjrDcmntId=13499
  3. SkyscraperPage
  4. Bygningstegninger gennemset af Frederiksberg Kommune jf. Diskussion:Højhus#Domus Vista
  5. Lokalplan
  6. Børns brug af friarealer. Jeanne Morville, Statens Byggeforskningsinstitut, SBI-Byplanlægning 10. København 1969
  7. Energy Information Administration – Commercial Energy Consumption Survey
  8. Analyseinstituttet Rambøll i Berlingske Tidende den 29.11.2006
  9. Københavnere mod fejlplacerede højhuse i København: Borgerrepræsentanternes holdninger til højhuse i København ID:8200
  10. www.fejlplaceredehojhuse.dk (om KMFH)
  11. Tivoli får næppe sit højhus – Avisen.dk

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: