Almindelig Hør
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Toårig hør på Korsikas kyst.
Det giver et indtryk af hørrens oprindelige tilpasning. Læg mærke til naboplanten: flyve-havre. |
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Almindelig hør (Linum usitatissimum) er en spinkel, opret énårig plante. Stænglerne er tynde og elastiske. Bladene er spredte, helrandede og elliptiske. Over- og undersiderne er ensartet grågrønne. Blomsterne bæres i små stande for enden af stænglen. De er klart blå og regelmæssige. Frugterne er kapsler med fem blanke frø. Frøene spirer villigt på egnede voksesteder.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Ikke-synlige træk
Rodnettet er meget fint forgrenet og dybtgående. Planten er rig på lange fibre, og frøene har et lag af slimstof, der gør dem egnede som et mildt afføringsmiddel. Planten laver jordtræthed allerede efter ét år. Ved dyrkning af hør i stor stil får man ofte problemer med snylteplanten hør-silke (Cuscuta epilinum), der udsuger og skygger store arealer med hør.
[redigér] Størrelse
0,60 x 0,05 m (60 x 5 cm/år).
[redigér] Hjemsted/oprindelse
Hør er en af vore ældste kulturplanter og dens oprindelse er uvis. Men allerede de gamle egyptere kendte og dyrkede hør. Plantens præcise hjemsted kendes som nævnt ikke, da den blev taget ind til dyrkning allerede af de første landbrugskulturer i den Frugtbare halvmåne for mere end 10.000 år siden. Almindelig hør stammer oprindelig fra toårig hør (Linum bienne), som voksede i det nuværende Kurdistans bjergskove, hvor forskellige arter af eg var dominerende, og hvor forfædrene til hvede, byg, ært, linse og kikært voksede i skovbunden.
[redigér] Anvendelse
- som kosttilskud på grund af frøenes relativt høje indhold af alfalinolensyre, AFA, der i kroppen omdannes til docosahexaensyre, DHA, en vigtig fedtsyre i fosfolipiderner i sædceller, hjerne og øjets nethinde. AFA reducerer også mængden af triglycerider i blodet og mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
- som olieplante, dvs. til fremstilling af hørfrøolie, linolie.
- som fiberplante, dvs. til fremstilling af hørlærred.
- som afføringsmiddel ved udnyttelse af frøenes slimkappe, da de svulmer op i vand og derved stimulerer tarmen til øget bevægelse; de kan dog også irritere fordøjelsessystemet.
- brugtes tidligere som omslag ved betændelse og bylder.
Hørfrø anses nu for at være supersunde men potentielt giftige i store mængder. Frøet kan anvendes som drys på eller tilsættes brød. Desuden fremstilles hørfrømel.
Hør dyrkes fortrinsvis til fremstilling af tekstiler. Før i tiden havde tekstiler af hør, fremstillet i De Baltiske lande, Rusland og Irland ry for at være af særlig god kvalitet.
[redigér] Frøenes kendetegn
Hørfrøene sidder på blomsterstænglen i en femrummet kapsel med to blanke brune frø i hvert rum. Frøene er glatte, blanke og brune ca. ½ cm lange, ovale. De indeholder op til 40% fed olie. Denne olie kaldes populært for linolie.
Hørfrøolie / linolie udvindes ved presning eller ekstraktion af hørfrø, restproduktet hørfrøkager bruges til foder.
Der er 27,9 g fibre pr 100 g hørfrø.
-
Hørmark i Frankrig
-
Frøstande
-
Hør som dækafgrøde
[redigér] Eksterne henvisninger
- Hørfrø er supersunde men potentielt giftige i store mængder
- Københavns Universitet har patenteret anvendelsen af hørfrøfibre til at mætte og binde fedt
 |
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
