H.C. Lumbye

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
H.C. Lumbye
Hans Christian Lumbye.gif
Portræt fra Det kongelige bibliotek. Kunstner: ukendt.
Information
Fødenavn Hans Christian Lumbye
Pseudonym(er) Nordens Strauss
Født 2. maj 1810 i København.
Død 20. marts 1874 (63 år) sammensteds.
Oprindelse Dansk
Genre(r) Vals
Marchmusik
Galop
Beskæftigelse Komponist
Dirigent
Aktive år 1821-1873
Inspireret af Johann Strauss
Lumbye-familien.png

Hans Christian Lumbye (2. maj 1810 i København20. marts 1874 smst) var en dansk komponist og dirigent.

Liv[redigér | redigér wikikode]

Barndom[redigér | redigér wikikode]

Lumbyes far, Rasmus Hansen Lumbye, var soldat og kom fra landsbyen Lumby lidt nord for Odense. Da Hans Christian blev født, boede familien dog i København. I 1816, da Hans Christian var seks år, blev Rasmus Hansen forflyttet til Randers med sit kompagni. Det var vinter. På sejlturen over Storebælt blev den lille dreng efter sigende syg og blev skadet på sine ører. Det skulle have medført, at han som ældre næsten helt mistede hørelsen.

Militærmusiker[redigér | redigér wikikode]

I Randers lærte H.C. Lumbye at spille violin. I 1821, da han var 11 år, blev hans far igen forflyttet. Denne gang til Odense. Her lærte Lumbye at spille trompet og blev som 14-årig militærmusiker lige som Carl Nielsen ca. 50 år senere. Lumbye blev musiker ved dragonerne. Stadsmusikanten blev opmærksom på hans musikalske evner og gav ham undervisning i teori, og han begyndte på egen hånd at komponere små sange og marcher. I 1829 ansøgte han om at blive forflyttet til København, og blev trompeter ved Hestgarden der.

Eget orkester[redigér | redigér wikikode]

Når Lumbye havde fri fra tjenesten i Hestgarden, spillede han til dans under Københavns privilegerede stadsmusiker, Füssel. Han fortsatte sin virksomhed som komponist, skrev en stor mængde dansemusik og blev efterhånden meget søgt som orkesterleder ved baller i den fornemme verden. Et afgørende vendepunkt i hans udvikling kom da et steiermarksk (østrigsk) orkester i 1839 introducerede Joseph Lanners og Strauss’ danse til københavnerne. Lumbye tog udfordringen op og komponerede og spillede i den nye stil. Det faldt i publikums smag og han blev hurtigt en populær mand.

I efteråret 1839 samlede Lumbye et orkester til prøver i Hestgardens fægtesal i Vestervoldgade. Orkestrets debut var berammet til 5. december, men måtte udsættes på grund af landesorgen ved Frederik 6.s død 3. december. 4. februar 1840 kunne orkestret give den første koncert på Hotel d'Angleterre.

Familie[redigér | redigér wikikode]

Lumbye blev gift med Georgine i 1832. De fik to sønner, Carl og Georg, og tre døtre, Caroline, Julie og Amalie. Både Carl og Georg komponerede og spillede og dirigerede i Tivoli. Flere andre af hans efterkommere gjorde sig gældende inden for musikken, bl.a. børnebørnene Georg Høeberg, som blev dirigent for Det Kongelige Kapel, og Tippe Lumbye, der også en overgang dirigerede Tivolis orkester. Caroline og Julie blev skuespillere. Caroline kunne også komponere og digte sange. I 1872 måtte Lumbye stoppe som dirigent i Tivoli. Han havde ikke flere kræfter, og hans hørelse var dårlig. I maj 1873 dirigerede han Champagnegaloppen for sidste gang ved en koncert – siddende på en stol. H.C. Lumbye døde 20. marts 1874.

Tivoli[redigér | redigér wikikode]

I 1843 åbnede Tivoli. Lumbye var med fra begyndelsen. Manden, der fik ideen, hed Georg Carstensen. Han anlagde forlystelsesparken på de gamle volde uden for byen. I havens koncertsal spillede Lumbye med sit orkester. Når Tivoli var lukket, spillede Lumbye med sit eget orkester til bal og teater i København, eller de tog på koncertrejser rundt i Danmark eller til udlandet. I 1847 blev Lumbye og Tivolis direktion indstævnet af Københavns stadsmusikant Carl Gottlob Füssel for brud på dennes eneret til at levere dansemusik i København. Men Füssel tabte sagen og Lumbye kunne fortsætte sin succes. Lumbyes orkester voksede talmæssigt i takt med dets anseelse. Ret hurtigt tog det også lettere symfonisk musik på programmerne, og Lumbyes musikere udgjorde efter 1850 også grundstammen i Musikforeningens orkester, der stod under ledelse af Niels W. Gade. I vintrene 1844-46 besøgte han med orkestret Paris, Wien og Berlin. I 1850 tilbragte han 5 måneder i St. Petersborg; senere har han atter besøgt Paris, Berlin og Hamborg samt Sverige. Også de større byer i Danmark nød godt af hans besøg. Lumbyes orkester eksisterer den dag i dag. Om sommeren hedder det Tivolis Symfoniorkester, om vinteren hedder det Sjællands Symfoniorkester.

Musikken[redigér | redigér wikikode]

Lumbye har skrevet mere end 700 stykker musik. Han hører til de meget få danske komponister, hvis musik er kendt og spillet i andre lande. Hvor Strauss'erne og Lanner i Wien mest skrev valse, komponerede Lumbye også en mængde galopper, mazurkaer, polkaer og marcher foruden længere divertissementer og fantasier. Han komponerede også musik til balletter på Det Kongelige Teater og musik til skuespil, blandt andet til skuespil af H.C. Andersen.

Lumbye var hurtig og aktuel. Han skrev musik, når der skete noget spændende nyt. Og han skrev musik til ære for kongelige personer og andre, som han gerne ville glæde. Næsten hundrede af hans melodier har pigenavne.

Hans orkester havde en speciel besætning sammenlignet med et moderne koncertorkester. Strygergruppen var ret lille og blæsergruppen stor. Ydermere anvendte Lumbye flittigt en række usædvanlige instrumenter som klokker, citar, diverse lydmaskiner og xylofon.

Musikstykket over alle andre er Champagnegaloppen, men også andre numre af den lange række spilles og huskes i dag. Drømmebilleder, Koncertpolka for 2 violiner (uropført af hans to sønner), Københavns Jernbanedampgalop, Krolls Balklange, Amelie-vals, Salut for August Bournonville, Brittapolka og Columbine polka mazurka. Lumbye bidrog med dele af musikken til Bournonvilles balletter, f.eks. finalemusik til balletterne Napoli (1842) og Livjægerne paa Amager (1871).

Man har kaldt Lumbye for Nordens Strauss. Det fortælles at Strauss den ældre selv overværede en af Lumbyes koncerter i Wien i 1844, måske for at pibe ham ud, men overgav sig og gav udtryk for sin begejstring. Den franske komponist Hector Berlioz citeres for denne udtalelse: ”Hans valse er ikke alene tiltrækkende og smukke, men tillige velskrevne og godt instrumenterede, uden … charlataneri.” Så sandheden er, at Lumbye var inspireret af Strauss, men udmøntede sin inspiration på andre måder end wienerne. Visse kilder antyder at Lumbye var en ringere musiker og komponist, fordi hans uddannelse var mangelfuld, men hans orkester var dog godt nok til at danne grundstammen i Københavns første symfoniorkester ud over Det Kongelige Kapel.

Film[redigér | redigér wikikode]

I 1938 gav Champagnegaloppen inspiration til en film instrueret af George Schnéevoigt og med Svend Methling i rollen som Lumbye. Blandt de andre medvirkende kan nævnes John Price og Ellen Gottschalch. I 1960 blev filmen genindspillet til TV med Palle Huld som Lumbye. Filmen handler om kærlighedsforviklinger i og omkring Lumbyes orkester, men Lumbye er vist bare en kransekagefigur og et påskud til at bruge hans musik.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Oplysninger til denne artikel er bl.a. hentet fra denne bog af Lars Lindeberg: Champagnegalop : H. C. Lumbye – en stor komponist og musiker i guldalderens København (Sesam, 1996) ISBN 87-7801-629-0

Anden litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Dan Fog: Lumbye-katalog. Fortegnelse over H.C. Lumbyes trykte kompositioner (København 1995) ISBN 87-7289-297-8
  • Godfred Skjerne: H.C. Lumbye og hans Samtid (København 1912/1946)

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne link[redigér | redigér wikikode]