Haderslev Amts Jernbaner
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Haderslev Amts Jernbaner | |
|---|---|
 |
|
| Markering | HAJ |
| Lokalitet | Haderslev Amt |
| Eksisterede | 1899–1939 |
| Sporvidde | 1000 mm |
| Længde | 207 km |
| Hovedkontor | Haderslev |
Haderslev Amts Jernbaner HAJ (HAB) blev anlagt mens Sønderjylland var tysk, og fik derfor det officielle navn Die Kleinbahnen des Kreises Hadersleben (HK), som det beholdt indtil genforeningen i 1920.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Anlæg
Lokalbanerne i Haderslev Amt blev i lighed med de øvrige lokalbaner i Sønderjylland anlagt indenfor rammerne af den preussische Kleinbahngesetz fra 1892, der tog sigte på at fremme udviklingen af jernbaner i landområderne, hvor trafikken var knap så intensiv og godsmængden begrænset. Loven lagde derfor op til, at man kunne se bort fra nogle af sikkerhedsbestemmelserne, som ellers var gældende ved togdrift i Preussen, f.eks. m.h.t. indhegning og signaler. Lokalbanerne blev finansieret lokalt af byer og kredse (amter), og anlægget af de første lokalbaner i Haderslev Amt blev besluttet den 28. marts 1896.
Anlægsarbejderne begyndte den 11. juni 1897, sporvidden var 1000 mm, og skinnerne vejede 15,5 kg/m, hvilket var almindeligt for lokalbaner, men satte grænser for hvor tunge tog, der kunne køre på skinnnerne og hvor hurtigt. Fra 1910 gik man over til tungere skinner, der vejede 24,39 kg/m.
Banerne kom i folkemunde til at hed "Perle" eller "e lillebahn". De første strækninger blev indviet i marts 1899, og havde da kostet næsten dobbelt så meget som budgetteret.
[redigér] Strækninger
Haderslev Amts Jernbaner nåede med tiden op på at have en samlet længde på 207 km, hvilket gjorde den til klart den længste af de sønderjyske lokalbaner.
| Strækning | Indviet | Nedlagt | Længde |
|---|---|---|---|
| Haderslev-Christiansfeld | 4. marts 1899 | 25. juni 1932 | 18,9 km |
| Haderslev-Sommersted-Skodborg | 1. juli 1905 | 1. februar 1933 | 37,3 km |
| Gram-Arnum | 13. september 1910 | 21. maj 1937 | 9,1 km |
| Arnum-Skærbæk | 1. april 1911 | 21. maj 1937 | 21,0 km |
| Toftlund-Arnum | 15. september 1910 | 21. maj 1937 | 9,4 km |
| Haderslev-Årøsund | 28. maj 1903 | 15. februar 1938 | 28,6 km |
| Ustrup-Vojens | 4. august 1899 | 30. november 1938 | 7,9 km |
| Vojens-Gram-Rødding | 5. marts 1899 | 30. november 1938 | 27,1 km |
| Ustrup-Over Jerstal-Toftlund | 2. april 1904 | 24. juni 1939 | 34,5 km |
| Haderslev-Ustrup | 4. august 1899 | 23. juni 1939 | 11,3 km |
[redigér] Stationer på strækningerne
Haderslev - Arnum banen: Haderslev A - Haderslev S - Erlev - Erlev Kro - Nørbygård - Marstrup - Pamhule - Ustrup - Slukefter - Arnitlund - Over Jerstal - Neder Jerstal - Blankenhof - Strandelhjørn - Galsted - Rangstrup - Østergårde - Agerskov - Kærgård - Branderup Mølle - Branderup - Branderup Mark - Mandbjerg - Toftlund Kirke - Toftlund - Sr. Stenderup - Gravlund - Vr. Højrup - Arnum
Christiansfeldbanen: Haderslev A - Vesterris - Neder Åstrup - Over Åstrup - Vonsbæk - Vildfang - Sillerupgård - Sillerup - Fjelstrup - Gammelby - Kellergård - Faustrup - Christiansfeld
Årøsundbanen Samlet længde i kilometer: 29 Haderslev A - Haderslev S - Brorsbøl - Vandling - Nr. Vilstrup - Sr. Vilstrup - Keldstrup - Olufskær - Hejsager - Halk - Sode - Hyrup - Øsby - Hadstrup - Råde - Årøsund By - Årøsund Havn
Skodborgbanen: Haderslev A - Simmerstedvej - Ejsbøl - Moltrup - Sr. Bramdrup - Hjerndrup - Ulriksbjerg - Simmersted - Magstrup - Kastvrå - Sommersted Ø - Sommersted By - Sommersted A - Sommersted V - Tovskov - Lerte - Sr. Ørsted - Jels - Haraldsholm - Mikkelborg Skodborgskov - Skodborg
Ustrup - Rødding banen: Ustrup - Høgelund - Gl. Ladegård - Jernhyt - Vojens A - Skrydstrup - Uldal - Bækskov - Kolsnap - St. Nustrup - Lille Nustrup - Øster Lindet - Vr. Lindet - Gram - Brændstrup - Rødding
Gram - Skærbæk banen: Gram - Gramby - Tiset - Arnum - Spandet - Fjersted - Roager - Ør. Åbølling - Frifelt - Ullemølle - Skærbæk A
Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Haderslev_Amts_Baner"
[redigér] Drift
Haderslev Amts Jernbaner fik hovedkontor på Amtsbanegården i Haderslev. Her lå også banens værksteder og remise. Ved starten i 1899 havde jernbanen 35 ansatte tjenestemænd og 21 baneagenter foruden nogle løst ansatte. I 1914 var dette antal steget til 432 personer. Trafikken udviklede sig jævnt frem til 1. verdenskrigs udbrud i 1914, hvorefter den steg ganske markant. Samtidig blev det vanskeligt at skaffe materialer, så jernbanen blev slidt kraftigt ned under Verdenskrigen. Ved genforeningen var banen således i en dårlig forfatning, både anlægsmæssigt og økonomisk. I 1921 kom de første motorvogne. De var forholdsvis primitive, men alligevel et fremskridt.
I 1926 begyndte banen at fragte mergel, som blev brugt til at forbedre kvaliteten af landbrugsjorden. Mergellejerne lå ved Arnum, Fjersted og Roager, og herfra kørtes der mergel på åbne vogne med lokalbanen, som ofte blev forlænget med interimistiske spor ud til de enkelte landmænd.
Allerede i 1923 begyndte bestyrelsen til at udarbejde oversigter over økonomien i de enkelte strækninger, og heraf fremgik det, at kun strækningen til Rødding gav overskud. Et væsentligt problem var at strækningerne var anlagt med henblik på at tilfredsstille så mange lokalsamfund som muligt, hvilket gav en meget kringlet linieføring. Dette var i særlig grad tilfældet med banen mellem Haderslev og Årøsund, hvor det hævdedes at en god fodgænger kunne gå fra Haderslev til Årøsund på den samme tid, som det tog toget at køre strækningen. Da der begyndte at komme rutebiler på vejene foretrak mange passagerer at bruge dem i stedet.
I 1932 kørte det sidste tog på linjen til Christiansfeld, og i løbet af de næste år lukkedes strækningerne en efter en, indtil sidste tog kørte på strækningen til Toftlund den 24. juni 1939.
[redigér] Se også
[redigér] Litteratur
- Erich Staisch: Der Zug nach Norden. Ernst Kabel Verlag, Hamburg 1994, ISBN 3-8225-0298-7
- Niels Jensen: Sønderjyske jernbaner. J. Fr. Clausens Forlag, København 1975, ISBN 87-11-03697-4
- Birger Wilcke: Haderslev Amts Jernbaner I og II. Dansk Jernbane Klub 1970
