Hagbard Berner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hagbard Berner

Hagbard Emanuel Berner (12. september 1839 i Sundalen-24. januar 1920 i Kristiania) var en norsk politiker og journalist, der var stortingsrepræsentant, borgmester i Christiania og den første redaktør for Norges førende liberale avis Dagbladet. Han var fætter til Carl Christian, Axel Olaf og Søren Hjalmar Normann Berner.

Berner blev cand. jur. 1863, vandt 1865 Kronprinsens Guldmedaille for en afhandling om den norske grundlovs kilder, overtog 1869 redaktionen af Dagbladet, der under hans ledelse snart blev Venstres hovedorgan, og hvis chefredaktør han var indtil udgangen af 1879.

1880-88 var Berner en af Akershus Amts repræsentanter på Stortinget, hvor han stadig var medlem af budgetkomiteen, og fra 1883 dens formand, derhos medlem af andre komiteer og sekretær i aktionskomitéen under rigsretten 1883-84. 1871-98 var han statsrevisor, 1884-99 medlem af Norges Hypotekbanks direktion, 1898-1912 borgmester i Kristiania.

Berner trådte ud i livet besjælet af idealistisk radikalisme og brændende nidkærhed for reformpolitikkens sag. Stærkt påvirket af positivistisk filosofi tog han initiativet eller sluttede sig i første række til enhver bevægelse, som satte politisk, social eller religiøs frigørelse som sit mål. I sit blad og i Stortinget var han en altid kampberedt og frygtløs agitator for samtidens mest pågående reformkrav, ofte i deres endnu umodne fremtræden.

Fra første færd af havde den norske Maalrejsning hans sympati; han var 1868 en af stifterne af Det norske Samlag og i de 10 første år dettes formand, senere medlem af Domsnevnden (Trykningsudvalget). 1869-79 stod han som formand i Kristiania skytterlag og var 1881 med til at stifte Folkevæbnings-Samlagene, ligesom han blev formand for Samlaget i Akershus Amt.

Allerede før han kom på Stortinget, havde han (1879) for dette fremsat forslag om Flaget og Hærens Fane med udgangspunkt i Stortingets beslutning af 1821 om landets nationalfarver og flag. Forslaget vakte en storm af uvillie imod ham; han fik efter et af Bjørnstjerne Bjørnson ledet, tumultuarisk Møde i Arbejdersamfundet 13. marts 1879 til fordel for Flagsagen sine vinduer stenede, og i Stortinget vovede ikke én mand at stemme for hans forslag, hvilket ikke hindrede Berner i lige uforfærdet at fortsætte agitationen for denne sag, indtil den var endelig gennemført (1898).

Juryreformen havde i Berner en varm tilhænger, og det var ham, som 1882 udarbejdede motiverne til lovforslaget om dens gennemførelse, ligesom han var medlem af den kommission, som endelig reviderede straffeprocesloven af 1. juli 1887. Berner var 1884 medstifter af Norsk kvindesagsforening og 1889 af Norsk Ligbrændingsforening, hvis formand han var 1891-1909.

Berner var medlem af kommissioner om bankvæsenet (1884), om toldtariffen (1887), af en departemental komité om salg og udskænkning af brændevin (1889), af den parlamentariske arbejderkommission af 1896, og han var Norges repræsentant på den internationale alkoholkongres i La Haye 1891 og ved Møntkonferencen i Bryssel 1892. Berner har udfoldet en omfattende virksomhed som politisk og socialreformatorisk publicist i brochurer, tidsskrifter og dagspresse.

Berner var 1889 med til at grundlægge livsforsikringsselskabet Glitne, 1892 Norsk garantiselskab og har hele tiden været medlem af disse selskabers direktion. Ved sit Udkast til lovbestemmelser om kommunal grundskat med motiver (1908) fremsatte han forslag om indførelse af værdistigningsskat på grundejendom, en reform han 1910-14 arbejdede for i en kommission til udarbejdelse af en ny lov om matrikulskat og skat pä værdistigning.

Han var den første formand for Norsk Kvinnesaksforening.

Kilder[redigér | redigér wikikode]