Haiku

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Haiku er en japansk lyrikform med strenge formkriterier. Et japansk haikudigt består som udgangspunkt af 17 stavelser fordelt på tre grupper med hhv. fem, syv og fem stavelser (mere præcist består de af hhv. fem, syv og fem mora) men det overholdes ikke altid, især ikke i oversættelser eller i haikudigte skrevet på andet end japansk.

Haiku skal indeholde natur og skal foregå i nutid.

Haiku-digtningen opstod i 1600-tallet, fra denne tid er en af de kendteste digtere Matsuo Basho. Siden er digtformen undergået flere forandringer og fornyelser og den har også, især i det 20. århundrede, bredt sig sig til den vestlige verden, hvor mange forfattere benytter formen.

Eksempler på haiku[redigér | redigér wikikode]

Et haikudigt af Ole Bundgaard:

Sommerfuglene
hvorfor bruge mange ord
et kan gøre det

En klassiker af Matsuo Basho:

ふる池や蛙飛込水のおと 
Furu ike ya kawazu tobikomu mizu no oto
En gammel dam;
en frø hopper i —
Lyden af vand.

Haikudigte beskriver dybe stemninger, med få ord, og beskriver lyde, syn eller følelser på en højst simpel måde, ved brug af meget få ord. Det er disse forhold, der gør haiku-digte så utroligt dybe, og på samme tid simple.

Eksterne link[redigér | redigér wikikode]