Haldor Topsøe (virksomhed)
Haldor Topsøe A/S er et af de førende firmaer i verden inden for heterogen katalyse, omkring 50 procent af verdens kunstgødning fremstilles ved hjælp af teknologi fra virksomheden, der blev grundlagt i 1940 af dr. Haldor Topsøe. Virksomheden har i dag over 2500 ansatte verden over, heraf ca. 1950 i Danmark. Haldor Topsøe A/S har sit hovedkvarter i Ravnholm ved Kongens Lyngby, selve produktionen foregår i Frederikssund og i Houston, Texas. Herudover har firmaet også flere kontorer i Eurasien, Mellemøsten samt i Nord- og Sydamerika.
Haldor Topsøe A/S havde i 2012 en omsætning på 5,2 milliarder kr. og et driftsresultat på 593 mio. kr. efter skat.
Historie [redigér]
Haldor Topsøe A/S blev grundlagt i 1940 af dr. Haldor Topsøe. Under 2. verdenskrig fik firmaet lov til at benytte Polyteknisk Læreanstalts laboratorier, og i 1943 flyttede de til nye lokaler på Baunegaardsvej i Hellerup. Denne flytning betød, at firmaet kunne udvide på arbejdsområder, der var baseret på de nye faciliteter.
Under krigen udførte Topsøe også meget arbejde i Sverige som konsulenter for flere svenske virksomheder. Kontakterne i Sverige blev primært formidlet af den såkaldte Wallenberg-gruppe.
I 1944 producerede Topsøe den første lille ladning af svovlsyrekatalysatorer. Endnu en succes for firmaet kom i 1948 med udviklingen af den første nikkelkatalysator. Topsøe begyndte samme år et samarbejde med Vargöns AB i Vargön i Sverige med henblik på produktion af en katalysator til syntese af ammoniak.
I en periode kort efter krigen var Topsøe engageret i diverse aktiviteter i Mexico. Disse aktiviteter havde nogen forbindelse med Topsøes økonomiske kontakter i finansielle kredse i USA, herunder Verdensbanken. Dette ledte til, at firmaet blev involveret i planlægningen af Mexicos tekniske udvikling og i den amerikanske agronom Norman Borlaugs forsøg med hvede i Sonora-regionen i det nordlige Mexico.
I årene efter 1950 fornyede Topsøe kontakter med forskningsmiljøet i Sovjetunionen og opretholdt i mange år jævnlig kontakt med både det videnskabelige miljø og med organisationer, der beskæftigede sig med ingeniørvirksomhed på katalyseområdet. Topsøe oprettede i 1955 det franske datterselskab Haldor Topsøe S.A. og åbnede en afdeling i Paris. Gennem årene var Topsøe involveret i mange industrielle aktiviteter under både privat og offentlig kontrol og byggede også mange industrianlæg. Et af de store projekter, Topsøe deltog i, var opførelsen af et tungtvandsanlæg i Nordfrankrig. Topsøe blev flere gange kontaktet af de franske myndigheder med henblik på konsulentbistand.
Topsøe købte i 1958 ejendommen Linderupgaard, der dengang lå et stykke uden for Frederikssund. Siden købet er der blevet produceret katalysatorer på Linderupgaard.
I 1961 åbnede Topsøe en afdeling i New York, Haldor Topsoe, Inc., og fire år senere, i 1965, købte Topsøe en grund i Houston, hvor der i dag ligger en produktionsenhed. I 1971 flyttede kontoret i New York til Houston.
I årene 1971-1972 startede de første store Topsøe-ammoniakanlæg flere steder i verden. I 1972 ændredes ejerskabet af Topsøe fra et privatejet firma til et aktieselskab ejet af Haldor Topsøe og det italienske firma Snamprogetti med hver 50 procent af aktierne.
I 1973 flyttede Topsøes hovedkvarter til Søborg fra Vedbæk, hvor det havde været beliggende siden 1964. Et år senere flyttede det igen til sin nuværende lokalitet i Ravnholm.
I begyndelsen af 1980'erne åbnede Topsøe to kontorer i Asien, et i Delhi og et i Beijing. I starten til midten af 1990'erne åbnede Topsøe sine to nuværende afdelinger i Rusland i Moskva og Jaroslavl samt en afdeling i Los Angeles.
I 1999 indkøbte Topsøe et nyt transmissionselektronmikroskop og blev dermed, som de første i verden, i stand til at se detaljer ned til 1,2 Ångstrøm.
Haldor Topsøe købte i 2007 den italienske entreprenørvirksomhed Saipem, der havde overtaget Snamprogetti, ud af virksomheden for 2,6 milliarder kroner.[1]
