Allehelgensaften

Allehelgensaften er aftenen før Allehelgensdag (som er 1. søndag i november). Ifølge folketroen er det den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løs for at vanære og håne de helgener, der festligholdes på Allehelgensdag.

Historisk

Allehelgensaften er i lighed med Allehelgensdag stort set gået i glemmebogen i den danske kultur, idet den blev afskaffet under helligdagsreformen af 1770. Den er ved at vinde indpas i dansk kultur igen, under det amerikanske navn. I dag fejrer man det efter den amerikanske model.

Allehelgensaften blev egentlig til under et andet navn ("Samhain") som en hedensk højtid blandt kelterne i Irland og Storbritannien. I det 19. århundrede blev traditionen taget med til Nordamerika af hovedsageligt irske, skotske og andre immigranter, som transporterede de forskellige versioner af traditionen med sig. I det 19. århundrede startede dagen, ifølge kirken og den florentinske kalender, ved solopgang.

Allehelgensaften i USA (Halloween)

Et udhulet græskar med udskårne huller, formet som et ansigt, er symbol på Halloween

I USA og de øvrige engelsksprogede lande kaldes allehelgensaften for Halloween og er under det navn en stor festdag, der med et glimt i øjet lægger vægt på gys og gru med hekse, spøgelser, spindelvæv, edderkopper, horrorfilm, osv.

Halloween kan sammenlignes med traditionen omkring fastelavn i Danmark. I begge traditioner klæder børn sig ud og går rundt og banker på nabokvarterets døre for at få slik (i USA siger børnene trick or treat, altså "slik eller ballade"). I Danmark foregår dette dog overvejende om dagen, mens det i USA foregår om aftenen. Mens fastelavn primært er en børnefest fejres Halloween også af voksne.

En af de mest kendte Halloween-skikke er at udskære orange græskar (pumpkins) med skræmmende ansigter og bruge dem som lamper, såkaldte Jack o' Lanterns. De traditionelle Halloween-farver er sort og orange.

Etymologi

Ordet Halloween er en sammentrækning af All Hallow's Eve, da det var aftenen før "All Hallows' Day" (Allehelgensdag). Helligdagen var en dag med religiøse festligheder i en række nordeuropæiske og hedenske traditioner, indtil paverne Gregor III og Gregor IV flyttede den gamle kristne Allehelgensdagsfest fra d. 13. maj til d. 1. november

Begrebet Halloween i Danmark

Den amerikanske "Halloween" begyndte at vinde popularitet i Danmark, da Ekstra Bladet i 1998 tog initiativet til det første af en række årlige Halloween-arrangementer i Scala, med gyserfilm-maratoner, gevinster til bedste udklædning mv. I år 2000 begyndte Fætter BR at sælge Halloween-ting, og i 2006 begyndte Tivoli at holde Halloween-åbent i efterårsferien, hvor haven til lejligheden dekoreres med græskar, hekselandsby osv.

I 2008 deltog 264.000 mennesker i Tivolis Halloween-arrangement, der åbnede første gang i 2006, og som har gjort efterårsferien til Havens mest besøgte periode om året — inklusive både sommer og jul. I 2010 holdt Halloween i Tivoli åbent fra kl. 10.00 om formiddagen hver dag i åbningsperioden d. 15. til og med d. 24. oktober. Sædvanligvis har Haven tradition for at åbne, når Rådhusuret slår kl. 11.00, men man åbnede i efterårsferien 2010 en time tidligere for de mange børnefamilier, der besøger Tivoli i denne periode.

Halloweens popularitet i Danmark kan direkte måles i den nationale græskarproduktion, der i løbet af få år er steget til 400.000 græskar i 2008.

Datoforvirring

Det er en udbredt misforståelse at allehelgensaften ligger den 31. oktober fordi halloween fejres den 31. oktober i USA.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Allehelgensaften

• Halloween Artikel på Dansk Folkemindesamlings site.