Hameln

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hameln
Udsigt over Hameln
Udsigt over Hameln
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Hameln
Hameln (Tyskland)
Hameln
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Niedersachsen
Kreis Landkreis Hameln-Pyrmont
Overborgmester Susanne Lippmann (Uafh.)
Statistiske data
Areal 102,30 km²
Højde 68 m
Indbyggere 58.696  (30/12/2006)
 - Tæthed 574 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade HM
Postnr. 31785–89, 3250
Tlf.-forvalg 05151
Hjemmeside www.hameln.de
Beliggenhed af byen Hameln i Landkreis Hameln-Pyrmont
Map

Koordinater: 52° 06′ 11″ N, 9° 21′ 36″ Ø

Hameln er en by ved floden Weser i den nordtyske delstat Niedersachsen. Den ligger i landkreisen Hameln-Pyrmont. Byen er især kendt gennem eventyret Rottefængeren fra Hameln, som den lokale traditionen daterer til år 1284. Eventyret spilles hver sommer på autentiske steder. Byen har 58.761 indbyggere (2004).

Historie[redigér | redigér wikikode]

Hameln omkring 1900

I år 802 eller 812 opførte den saksiske grev Bernhard og hans frue Christina en kirke ved deres gods i Hameln. De døde begge barnløse i 826, og besiddelsen gik over til rigsabbediet Fulda. De grundlagde her et benediktinerkloster ved den gunstigt beliggende overgang over Weser, og stedet nævnes første gang som Hamela eller Hameloa.

Efterhånden udviklede der sig et købstad omkring klosteret, og Hameln nævnes som by i år 1200. Dermed hørte Hameln til en af de ældste byer i det tidligere kongerige Hannover.

Abbediet Fulda, repræsenteret af sine stiftsfogeder greverne af Everstein, havde magten over Hameln i det 12. og 13. århundrede. Den gejstlige overhøjhed lå hos bispedømmet Minden. Hamelns borgerhær, som biskoppen ikke ville acceptere, blev slået ved slaget i Sedermünder i 1260. Hertug Albrecht af Brandenburg fik fogedretten over Hameln i 1268 og bekræftede byens tidligere vundne privilegier i 1277.

I 1284 skal alle byens børn være vandret ud af byen og forsvundet. Dette udviklede sig til rottefængereventyret og gjorde senere byen verdensberømt. Dateringen stammer fra senmiddelalderen.

Byen blev medlem af Hansaforbundet i 1426, og i 1540 blev reformationen gennemført.

I det 16. århundrede fulgte stor erhvervsmæssig vækst, som varede frem til trediveårskrigen. I konkurrencen mellem det rige købmandsborgerskab og landadelen opstod de pragtfulde weser-renessancebygninger, som den dag i dag præger bybilledet.

I løbet af Trediveårskrigen okkuperede kong Christian 4. af Danmark byen i 1625 i egenskab af kommandant for den nedersaksiske rigskreds. Han blev ledsaget af den kejserlige feltherre Tilly. Den kejserlige okkupation varede til 1633, da hertug Georg af Braunschweig-Lüneburg og de svenske tropper omringede de kejserlige styrker, som måtte kapitulere efter et nederlag ved Hessisk Oldendorf.

I 1664 begyndte udbygningen af byen som welfisk hovedfæstning, og byen blev omgivet af stjerneformede bastioner.

I 1690 fik franske hugenotiske flyktninger slå seg ned i byen gjennom hertugelig privilegium.

Den første statslige skibssluse i Weser blev åbnet i 1734. Tre forter blev anlagt omkring byen mellem 1774 og 1784 af kong Georg 3. Storbritannien og Hannover, og Hameln udviklede sig til den stærkeste fæstning i det daværende kurfyrstedømmet Hannover.

Efter slaget ved Jena kapitulerede Hameln uden kamp mod Napoleon i 1806, og byens befæstninger blev på franskmændenes ordre ødelagt. Dette åbnede imidlertid for byens videre udvidelse.

I 1866 blev Hameln, efter 700 års welfisk styre, preussisk.

Byen i dag[redigér | redigér wikikode]

Hameln fremtræder stadig med en næsten lukket middelalderlig bykerne med mange bindingsværks- og renæssancestenhuse.

Bydele[redigér | redigér wikikode]

  • Afferde
  • Hastenbeck
  • Halvestorf
  • Haverbeck
  • Hilligsfeld
  • Sünteltal
  • Klein Berkel
  • Tündern
  • Wehrbergen
  • Rohrsen

Kendte personer fra Hameln[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]