Hamiltonoperatoren

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Hamiltonoperatoren er en kvantemekanisk operator, der beskriver energien af et system. Hamiltonoperatoren er defineret ved H=-ħ2/(2m)*Δ+V(x), hvor ħ er den reducerede Planck konstant (h/2pi), m er massen, Δ er Laplace-operatoren og V er potentialet.[1]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Quantum Physics of Atoms, Molecules, Solids, Nuclei and Particles (2nd Edition), R. Resnick, R. Eisberg, John Wiley & Sons, 1985, ISBN 978-0-471-87373-0
Fysik Stub
Denne artikel om fysik er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.