Hammermøllen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Interiør i Hammermøllen, af Constantin Hansen 1859

Hammermøllen i Hellebæk Sogn er en vanddrevet mølle ved Hellebækken. Den var kraftværket i Kronborg Geværfabrik. Området blev inddæmmet i 1500-tallet og den første mølle blev opført i 1576, men våbenproduktionen begyndte først i 1601, da kanonstøberiet blev indviet.

Hammermøllen var først anlagt som kobbermølle og grovsmedje. Den ejedes en tid af kobbersmed Henrik Ehm, der fra 1656 havde haft en kobbermølle ved Kronborg, som han i 1659 ombyttede med Hammermøllen; han havde den dog kun til 1664. Hammermøllen blev nogle år senere omdannet til geværfabrik af staten, under Navnet „Kronborg Geværfabrik", som Peter Westhof i 1669 fik kongelig brev på at drive; den forfaldt i de næste år og ejedes af forskellige, snart som forpagtning, snart som eje (flere gange var den endogså nedlagt), indtil krigskommissær Stephen Hansen fik den i 1743 og bragte den i Vejret; 1765 købte staten den af ham for 120.000 rigsdaler, men i 1768 solgtes den igen til baron (senere lensgreve) Heinrich Schimmelmann for 70,000 rigsdaler. Indtil 1870 blev der produceret våben; højdepunktet var anden halvdel af 1700-tallet, hvor fabrikken beskæftigede op mod 200 mand, der producerede 6000 geværer om året.

I 1870 blev geværfabrikken nedlagt, da Hammermøllen med vandværk, bevillingkrohold og brændevinshandel bortsolgtes af fideicommiset, og få år efter oprettedes klædefabrikken.

Møllen leverede indtil 1976 energi til industriel produktion, først til våbenproduktion og fra 1873 til tøjproduktion, hvor Hellebæk Klædefabrik overtog bygningerne. I slutningen af 1700-tallet var damsystemet fuldt udbygget med 27 damme. Efter fabrikken lukkede i 1976, er Hammermøllen blevet et kulturelt samlingspunkt. I dag huser Hammermøllen et museum med en model af Hellebæk by fra 1823, et smedeværksted og en våbenudstilling.

Den nuværende mølle er fra 1765.

Eksterne henvisninger [redigér]


Koordinater: 56° 03′ 55″ N, 12° 33′ 14″ Ø