Hamp

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For at læse om nogle plantevarianternes effekt som rusmiddel, se Cannabis (rusmiddel).
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Hamp (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Hamp)
  Hamp-slægt ?
Almindelig Hamp (Cannabis sativa).
Almindelig Hamp (Cannabis sativa).
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Rosales (Rosen-ordenen)
Familie: Cannabaceae (Hamp-familien)
Slægt: Cannabis
Klimazoner som er velegnet til kultivering af hamp.
Varietet udseendet af cannabis. Kun C. Industrialis (Sativa L. – venstre) er egnet til industriel brug og er ikke en medicinsk varietet af cannabis.

Slægten Hamp (Cannabis) rummer kun én art, den nedennævnte:

Arter

Hampplanten kan blive helt op til 4 meter med den rette dyrkning, men normalt bliver den mellem 50 og 250 cm høj.

Når der i dag tales om Cannabis-arter, skal dette tages med et gran salt: I virkeligheden er der tale om én og samme planteart, der udviser markant forskellige udviklings- og vækstmønstre, alt efter hvilken del af verdenen, den oprindeligt er blevet kultiveret af mennesker i.

I udlandet kaldes planten for Cannabis og nyttefibrene for hamp. I Danmark anvendes disse to navne synonymt om planten.

Man har fremavlet hampplanter med forskellige ønskede egenskaber og følgende moderne inddeling er mere relevant:

  • Industriel hamp "Cannabis industrialis" – THC<0,2% (lavt rusmiddelindhold og ubrugeligt som rusmiddel):
    • Hamp – til tovværk
    • Hamp – spiselig
  • Hamp – til medicinsk brug og rusmiddelbrug THC>1% – op til 23%.


Arten underinddeles traditionelt i tre underarter/varieteter kaldet:

  • Cannabis sativa
  • Cannabis indica
  • Cannabis ruderalis

"Cannabis indica"[redigér | redigér wikikode]

Cannabis indica omfatter angiveligt oprindelige sorter fra Afghanistan, Marokko og Tibet. Indica planten er lav, ca. 30–200 cm. C. indica er fra naturens hånd en en-årig plante, men den kan som alle Cannabis kemotyper overleve mange år og opnå uhyrlige størrelser via manipulation med fotoperioden, uden at gå i blomst vel at mærke. Bladene på planten sidder tæt og er ofte mere mørkegrønne, brede og groft takkede end Cannabis sativa blade. C. indica blomsterne sidder i nogle mere samlede og større, federe skud. Planternes blomst har en meget stærk, krydret og kraftig duft. Planten går hurtigere i blomst end C. sativa fordi fotoperioden i dele af verden kategoriseret som oprindelsesregioner for C. indica er kortere. Planten skal altså med andre ord skynde sig mere i disse dele af verdenen. Cannabis indica producerer langt flere glandulære trichomer (mikroskopiske kirtler indeholdende psykoaktive- og aromatiske kemiske forbindelser, der dækker den blomstrende hunplante) end Cannabis sativa eller C. ruderalis.

"Cannabis sativa"[redigér | redigér wikikode]

C. sativa sorter har derimod lange, åbne forgreninger og "luftige" "åbne" topskud (blomsterstande). Cannabis sativa er en høj, tynd plante. Dens farve er ofte mere lysegrøn end Cannabis indica, og dens blomster er mere spredte og tyndere (luftige, lav densitet). C. sativa kan blive op til omkring de 12 meter høj på en sæson, dog aldrig indendørs eller i upassende klima. Planten kan leve i mange år under de rette forhold (manipulation med fotoperioden). Sativa plantesorten kommer angiveligt oprindeligt fra Colombia, Mexico, Thailand og sydøst-Asien. Det tager måneder, før planten går i blomst.

"Cannabis ruderalis"[redigér | redigér wikikode]

Cannabis ruderalis er en plante, som meget hurtigt og uafhængigt af lys går i blomst efter vækststadiets afslutning. Planten kommer oprindeligt fra Asien og findes i dag levende vildt i fx Rusland, hvor den pga. fotoperiodens længde og sammensætning har måttet afskaffe brug af fotoperioden, som målesten for hvornår den får størst udbytte ud af at blomstre. Cannabis ruderalis blomstrer altid efter at et genetisk bestemt tidsrum er passeret. Planten er omkring 45–200 cm. Den har ikke specielt mange skud og grene.

Synonymer[redigér | redigér wikikode]

Cannabis americana Pharm. ex Wehmer
Cannabis chinensis Delile
Cannabis erratica Siev.
Cannabis foetens Gilib. nom. inval.
Cannabis generalis E.H.L.Krause nom. illeg.
Cannabis gigantea Crévost nom. inval.
Cannabis gigantea Delile ex Vilm.
Cannabis indica Lamarck
Cannabis intersita Soják
Cannabis kafiristanica (Vav.) Chrtek
Cannabis macrosperma Stokes
Cannabis ruderalis Janischewsky
Cannabis sativa subsp. culta Serebr. in Vavilov nom. inval.
Cannabis sativa subsp. indica (Lam.) E.Small & Cronquist
Cannabis sativa subsp. intersita (Soják) Soják
Cannabis sativa subsp. spontanea Serebr.
Cannabis sativa var. chinensis (Delile) A.DC.
Cannabis sativa var. indica (Lam.) Wehmer
Cannabis sativa var. kafiristanica (Vavilov) E.Small & Cronquist
Cannabis sativa var. ruderalis (Janisch.) S.Z.Liou
Cannabis sativa var. spontanea Vavilov

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]