Hanna Schygulla

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hanna Schygulla
Hanna Schygulla, 1982
Personlig information
Født 25. december 1943
Königshütte, Tyskland
Beskæftigelse skuespiller, sanger
Aktive år 1968 - nu

Hanna Schygulla (født 25. december 1943 i Königshütte) er en tysk skuespiller og sanger, der især er kendt for sine roller i en række af Rainer Werner Fassbinders film fra 1970'erne. Hun modtog således Sølvbjørnen som bedste kvindelige skuespiller for hovedrollen i Maria Brauns ægteskab ved filmfestivalen i Berlin i 1979.

Opvækst[redigér | rediger kildetekst]

Hanna Schygulla blev født under anden verdenskrig i den nu polske by i Øvre Schlesien Chorzów, dengang tysk under navnet Königshütte. Hendes far var tømmerhandler, men på fødselstidspunktet indkaldt som infanterist i den tyske hær. Han blev senere taget til fange af amerikanske tropper i Italien og holdt som krigsfange til 1948. Ved krigens afslutning blev Königshütte sammen med andre dele af det østlige Tyskland en del af Polen, og det kom til etniske udrensninger af det tyske flertal i byen, hvilket gjorde, at Hanna og hendes mor flygtede mod vest og slog sig ned i München, hvor hun voksede op. Efter endt skolegang og et år som aupair-pige i Paris indledte Schygulla studier i tysk og romansk litteratur i München, idet hun samtidig tog skuespillektioner ved Fridl-Leonhard-Studio.

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

I forbindelse med sine skuespillektioner havde hun i 1963 første gang mødt Rainer Werner Fassbinder, og da han i september 1967 var med til at etablere det eksperimenterende Action-Theater, hentede han Schygulla som en af skuespillerne. Hun spillede en række roller her og på afløseren Antiteater, og hun fik nogle småroller i forskellige film, inden hun fik en af hovedrollerne i Fassbinders første lange spillefilm, Kærlighed er koldere end døden i 1969. Dette var startskuddet til hendes medvirken i alle Fassbinders film indtil 1972 samtidig med, at hun fortsat også medvirkede i hans teaterstykker.

Efter titelrollen i Fassbinders Effi Briest i 1974 trak hun sig ud af det nære samarbejde med ham som instruktør, og begyndte at lave film med forskellige andre instruktører, lige som hun begyndte at spille mere konventionel teater og klassiske stykker. I 1978 vendte hun tilbage til Fassbinder og indspillede Maria Brauns ægteskab, der, om noget, gav hende et stort internationalt gennembrud, i det hun modtog Sølvbjørnen ved filmfestivalen i Berlin. Hun medvirkede i flere af Fassbinders sene succes'er som Berlin Alexanderplatz og Lili Marleen, og da Fassbinder døde i 1982, fortsatte Schygulla i en række tyske, franske, italienske og amerikanske filmproduktioner.

I 1990'erne fik Schygulla efterhånden også gang i en ganske succesfuld sangkarriere, hvor hun indspillede plader og turnerede med viser af bl.a. Bertolt Brecht og franske og spanske sange. Hun har siden 1981 boet i Paris.

Fra midten af 2000'erne har hun indspillet film med en række unge filminstruktører som Hans Steinbichler i Winterreise (2006) og Fatih Akin i På himlens kant (2007). Sidstnævnte indbragte Schygulla en pris som bedste skuespiller i en birolle ved uddelingen af National Society of Film Critics Award.[1]

Filmografi[redigér | rediger kildetekst]

  • 1982: Passion
  • 1982/1983: Storia di Piera
  • 1983: Heller Wahn
  • 1983: Eine Liebe in Deutschland
  • 1984: Il futuro è donna
  • 1986: Barnum (tv-film)
  • 1986: Delta Force
  • 1987: Miss Arizona
  • 1987: Forever, Lulu
  • 1987: Casanova (tv-film)
  • 1988: El verano de la señora Forbes (tv-film)
  • 1990: Abrahams Gold
  • 1990: Aventure de Catherine C.
  • 1991: Død for anden gang
  • 1992: Warszawa. Année 5703
  • 1993: Madame Bäurin
  • 1993: Mavi sürgün
  • 1994: Les cent et une nuits de Simon Cinéma
  • 1995: Pakten
  • 1996: Lea
  • 1998: Black out
  • 1998: La niña de tus ojos
  • 2000: Werckmeister harmóniák
  • 2005: Die blaue Grenze
  • 2006: Das unreine Mal (tv-film)
  • 2006: Winterreise
  • 2007: På himlens kant
  • 2011: Faust

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Susan King (2009-01-04). "'Bashir' takes top honors from National Society of Film Critics". Los Angeles Times. Hentet 2012-01-05.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]