Hannibal Sehested (rigsskatmester)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hannibal Sehested malet af Karel van Mander.
Portrætsamlingen på Frederiksborg Slot.
Disambig bordered fade.svg Der er flere personer med dette navn, se Hannibal Sehested.
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1648

Hannibal Sehested (1609 Arensburg Slot, Øsel – 1666 Paris). Statholder (i den norske del af Danmark-Norge) og rigsskatmester. Gift 6. november 1642 med Christian 4.'s og Kirsten Munk's datter Christiane.

Han blev født på Arensborg, Øsel. Søn af lensmand Claus Maltesen Sehested og Anne Nielsdatter Lykke. Kom 1629Sorø Akademi, og rejste i England, Holland, Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien. Derefter var han hofmand og diplomat og blev 1640 rigsråd. Allerede 1636 var han blevet forlovet med en da tiårig datter af Christian 4. og Kirsten Munk; han ægtede hende kort efter at være blevet udnævnt til Statholder i Norge 1642.

Sehested var en rigt begavet "renæssancenatur", dristig og magtlysten som politiker, som gik samtidig efter penge, gods og alle livets glæder. I Norge fik han sin største virksomhed, hvor han i fredstid viste store organisatoriske bestræbelser for at fremme Norges næringsveje og forbedre dets styrelse; han forfulgte dog samtidig et rent politisk mål: at skaffe Norge og dermed sig selv den størst mulige selvstændighed overfor Danmark. Han fik store indrømmelser af sin svigerfader, Kongen, men stødte på mistænksom modstand fra sin svoger Corfitz Ulfeldt og det danske Rigsråd.

I 1647 led han nederlag, da de norske lensmænd skulle indbetale deres afgifter direkte til rentekammeret i København. Efter Frederik 3.s tronbestigelse 1648 blev Sehested sat under anklage for økonomiske misligheder. Hans fjender fik overtaget, og i 1651 måtte han forlade sine stillinger. Han kom under Karl Gustav-krigen til at indtage en dobbeltstilling som en slags mellemmand mellem Frederik 3. og Karl X Gustav. Efter fredsslutningen 1660 lykkedes det ham at komme i tjeneste hos den ny danske enevælde; han blev rigsskatmester (finansminister) og kom også til som diplomat på ny at udfolde politisk virksomhed i større stil. Sit livs sidste tid tilbragte han på en sendefærd til Holland, England og Frankrig. Han efterlod sig et "politisk testamente" med fremsynede reformtanker.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Dansk Biografisk Haandleksikon
  • C.O. Bøggild-Andersen, Hannibal Sehested : en dansk statsmand, 2 bind, Universitetsforlaget i Aarhus, 1946-1970. ISBN 87-504-0240-4.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Efterfulgte:
Christoffer Urne
Statholder i Norge
1642 - 1651
Efterfulgtes af:
Gregers Krabbe
Danmark Stub
Denne biografi om en dansker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi