Hannoveraner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hannoveraner

Hannoveraner er en hesterace med oprindelse i Vesttyskland og er en af de mest kendte og udbredte af de europæiske varmblodsheste. Avlsarbejdet for at udvikle en kombineret jordbrugshest og kavalerihest begyndte i statsstutteriet i Celle, som blev grundlagt i 1735 i Niedersachsen i Tyskland.

Racens ydeevne er godt dokumenteret blandt andet gennem en mængde OL-guld i både springridning og dressur. Dagens hannoveranere varierer i type. Mankehøjde er mellem 160 og 168 centimeter.

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Hannoveraneren stammer fra Hannover i delstaten Nedre Sachsen. Den moderne hannoveranske race er grundlagt mellem 1714 og 1837, hvor Hannover var i personalunion med England. Den engelske fuldblodsrace har haft stor betydning for hannoveranerens tilblivelse. Hannoveraneren er halvblod: en blanding af fuldblod og koldblod. Hannoveranerens aner kan desuden føres helt tilbage til middelalderens tunge krigsheste.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den moderne hannoveranerrace blev grundlagt mellem 1714 og 1837. I 1735 blev de første skridt mod en organisation af avlen taget med oprettelsen af et statsstutteri i Celle efter anordning af den engelske konge Georg II, som også var kurfyrste i Hannover. Stutteriets målsætning var at ændre hannoveraneren fra krigshest til lettere landbrugs- eller køreheste. Til dette blev brugt hingste fra Holsten, fuldblodsheste fra England, hingste fra Nepal, Andalusien, Preussen og Meclenburg. Det gjorde hannoveraneren til en populær kørehest i slutningen af 1700-tallet.

I 1867 blev der dannet en forening for private opdrættere, hvis formål var at skabe en stærk køre- og kavalerihest.

I 1899 blev stambogen for hannoveranerhopper oprettet. Hannoveraneren var nu kendt i hele Tyskland, Skandinavien og Schweiz.

Efter 1. verdenskrig ændredes hannoveranerracen endnu engang. Der var mindre behov for heste i militæret og målet var nu at fremavle en stærk varmblodshest med styrke nok til at blive brugt i landbruget, men også med tilstrækkelig ædelhed, modighed og bevægelse til at blive anvendt som ridehest. Racen blev nu tilføjet gener fra engelsk fuldblod og forædlet i mindre omfang ved hjælp af trakehnere og arabere.