Hans Brockenhuus-Løwenhielm
Hans Brockenhuus-Løwenhielm (født Brockenhuus) (20. august 1679 i Norge – 22. september 1734) var en dansk officer og godsejer.
Han var en søn af generalmajor Caspar Christopher Brockenhuus og Cathrine Hedevig Løwenhielm. Da hans morfader, den berømte generalmajor Hans Løwenhielm, ingen sønner efterlod sig, blev han som ældste dattersøn hovedarving til bedstefaderens store ejendomme på det vilkår, at han skulle antage familien Løwenhielms navn og våben. Den kgl. bevilling hertil fik han 1697, og da Løwenhielm døde 1699, tilfaldt ham således flere gårde, hvoriblandt Vejrup og Selleberg i Fyn, der gik i arv til hans efterkommere tillige med det nye navn, han havde antaget. Senere – 1707 – købte han desuden Sanderumgård. Ved Ide Sophie Gersdorf (31. oktober 1686 - 10. marts 1726), en datter af generalløjtnant Frederik Gersdorff og Edele Margrethe Krag, blev han stamfader til den endnu levende slægt.
Brockenhuus-Løwenhielm var tidlig trådt ind i Hæren, blev allerede oberstløjtnant ved Dragonerne 1705 og trådte samtidig ind i Generalstaben (til 1709). Han deltog i felttoget i Skåne og blev 1710 oberst i rytteriet og chef for 1. sjællandske Rytterregiment. Han udmærkede sig meget i krigen og kæmpede især fortrinlig i slaget ved Helsingborg og ligeledes senere i Nordtyskland. I slaget ved Gadebusch 1712 fik han hesten skudt under sig og blev efter en kæk kamp såret og fanget, men atter udvekslet. Han døde 22. september 1734 som generalmajor.
[redigér] Kilder
- P.F. Rist, "Hans Brockenhuus-Løwenhielm", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |
