H.C. Andersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Hans Christian Andersen)
Gå til: navigation, søg
SemibeskyttetAnonyme og nyligt registrerede brugere kan ikke redigere denne artikel
Hans Christian Andersen
Aktiv 19. århundrede
H.C. Andersen

H.C. Andersen, København, 1869.
Fotograf: Thora Hallager.
Kilde: Odense Bys Museer

Område: Dansk litteratur
Født: 2. april 1805
Død: 4. august 1875 (70 år)
Genre(r): Eventyr
Litterær bevægelse: Romantismen
Påvirket af: Romantikken
Har påvirket: Romantikken
Disambig bordered fade.svg Der er flere personer med dette navn, se H.C. Andersen (flertydig).

Hans Christian Andersen (2. april 1805 i Odense4. august 1875Rolighed i København) var en dansk digter og forfatter, der er verdensberømt for sine eventyr. Han var kendt for sine buketter og papirklip, og menes at have opfundet det flettede danske julehjerte[1]. Han er en af den danske guldalders hovedpersoner.

Fødsel og liv

Fødsel og dåb

H.C. Andersen blev døbt umiddelbart efter fødslen som mange andre pga. den store børnedødelighed. I kirkebogen til Sankt Hans Kirke i Odense[2] er skrevet, at fødslen fandt sted kl. 2 om natten den 2. april 1805, og at den stedfortrædende præst forrettede dåben.

Den 15. april blev dåben bekræftet ved en fremstilling i kirken, og barnet blev her indskrevet med navnet: Hans Christian.

En dåbsattest blev først fremstillet i november 1823, måske i forbindelse med en arvesag (farfarens død), men er senere forsynet med en randbemærkning, hvoraf det fremgik, at fødestedet var Hjørnehuset, Hans Jensens Stræde 43, en del af det nuværende museum H.C. Andersens Hus.

Efter sigende skyldes tilføjelsen, at H. C. Andersen i året 1867 skulle udnævnes til æresborger i Odense. At fødestedet skulle være hjørnehuset i Hans Jensens Stræde er derfor uden berigtigelse og H.C. Andersen skulle selv have benægtet det; han sagde "jeg er ikke født i sådan en rønne".[3]

Der var seks faddere ved dåbsfremstillingen: madam Sille Marie Breineberg f. Westphalen bar barnet; jomfru Friederiche Pommer; skomagermester Peder Waltersdorff; hattemager Jens Heinrich Dorch; snedkersvend Anders Jørgensen; portneren ved Odense Gråbrødre Hospital, Nicolas Gomard.

Som forældre står i kirkebogen den 22-årige skomagersvend Hans Andersen (født 1782, død 1816, var også soldat)[4] og den 34-årige Anne Marie Andersdatter. Parret indgik giftermål i Skt. Knuds Kirke i Odense den 2. februar 1805, to måneder før fødselen,.

Anne Marie havde allerede en datter ved navn Karen Marie, der imidlertid var anbragt hos Anne Maries mor.

H.C. Andersens Barndomshjem i Munkemøllestræde, hvor han boede fra 1807 til 1819.[5]

Ægteparret flyttede sammen første gang til Halsedore og i maj måned til Klaregade. I starten af 1807 fik de egen bolig i Klingenberg 664, nu Munkemøllestræde i Odense, huset der nu betegnes H.C. Andersens Barndomshjem.

I huset boede i alt 12 personer, og familiens bolig bestod af ét værelse med køkken. Ifølge H. C. Andersens egne levnedsbeskrivelser havde friskomageren selv sammentømret et skomagerværksted og en brudeseng af et træstillads: der kort forinden havde baaret Liigkisten med en afdød Grev Trampe.[6]

Barndom

En rekonstruktion af et fattigt hjem omkring 1800. H.C. Andersens museum, Odense.

Hvor han befandt sig de første leveår vides ikke, men som toårig flyttede H. C. Andersen i 1807 med skomagerfamilien ind i barndomshjemmet, en lejlighed med køkken i alt ca. 42 m² i ejendommen Klingenberg 646 nu Munkemøllestræde 3.

Som 6-årig kom H. C. Andersen i pogeskole, senere i en skole for især jødebørn og frekventerede efter sigende også en ”fattigskole”. I hjemmet var det faderen, der gav ham kendskab til Holbergs komedier og vakte hans interesse for teater og kultur.

Faderen lod sig i 1812 hverve som soldat i stedet for en indkaldt bondesøn, der til gengæld måtte udrede en større sum penge til friskomageren. Han kom hjem efter to års forløb, syg og nedbrudt, og fandt tillige, at alle pengene var tabt på grund af statsbankerotten i 1813. Han døde i 1816.

H. C. Andersen havde af og til besøgt Odense Teater og set skuespil og spillet rollerne hjemme.

Hjemmet var fattigt efter faderens død, og H. C. Andersen kom en kort tid i lære først på en klædefabrik og senere på en tobaksvirksomhed. Legemligt arbejde syntes at have været for hård for den følsomme H. C. Andersen, og igen anbragtes han på en fattigskole, hvor han fik undervisning i religion og regning.

Imidlertid blev moderen gift i 1818, igen med en skomagersvend. Familien havde måttet forlade barndomshjemmet i Klingenborg i april 1819 og flytte til et hus længere nede ad gaden. Begge forhold synes at have været medvirkende til, at H. C. Andersen i en tidlig alder besluttede sig for at forlade Odense.

Den 8. juli 1819 blev H. C. Andersen konfirmeret i Odense Domkirke af domprovsten, der ellers kun konfirmerede fine borgeres børn og ikke fattigfolks. Domprovsten skrev endda i konfirmationsprotokollen, at H. C. Andersen havde gode evner og gode religionskundskaber, omend hans flid ikke var rosværdig.

Forfatteren Jens Jørgensen har i sin bog H.C.Andersen − En sand Myte bemærket, at H. C. Andersen i modsætning til andre drengebørn i Odense fra lignende fattige hjem syntes at nyde en mere beskyttet og privilegeret barndom, og at familien, den ganske unge friskomager Hans Andersen og den betydelig ældre Anne Marie Andersdatter, aldrig syntes at lide egentlig nød.

H. C. Andersen havde også knyttet forskellige kontakter, og da han forlod Odense, var han i besiddelse af en introduktionsskrivelse fra avisudgiveren i Odense, bogtrykker Iversen.[7]

Ankomst til Hovedstaden

Jødefejden i september 1819 da H. C. Andersen ankom til København (skildret i en senere tegning).

Den 4. september 1819 rejste den 14-årige H. C. Andersen med 13 rigsdaler på lommen med Postvognen til København, hvor han if. ”Levnedsbogen” ankom den 5. september (i Mit Livs Eventyr den 6. september). Han ankom midt i Jødefejden i 1819, en voldelig opstand mod jøderne. H. C. Andersen var ikke overrasket over opstanden; han troede at det hørte med til en stor by som København.[8]

I København indlogerede han sig på et gæstgiveri i Gardergade, nu Vestergade. Det menes, at H. C. Andersen ankom til hovedstaden i følge med (eller samtidigt med) prins Ferdinands (tidligere) amme, en ”Madame Sophie Charlotte Hermansen”, som H. C. Andersen. havde stiftet bekendtskab med på Odense Slot, (formodentlig var moderen vaskekone på slottet). Madam Hermansen hjalp H. C. Andersen med kost og logi og anviste ham samtidig arbejde hos en snedkermester. Dette varede dog kun en enkelt dag. Bekendtskabet synes tillige at have ført til foretræde hos direktøren for Det kgl. Teaters Syngeskole, hr. Siboni, der i selskab med C.E.F. Weyse, Jens Baggesen og andre notabiliteter formåede at samle en sum penge ind til den 14-årige H.C.A.

Samtidigt gav Siboni løfte om kost og sangundervisning. H. C. Andersen fik derefter et nyt logi i Ulkegade, nu Holmensgade, og af hensyn til Siboni tillige tyskundervisning.

Siboni opgav dog hurtigt H. C. Andersens sangundervisning, og H. C. Andersen henvendte sig derefter til solodanser C. Dahlén og fik undervisning på Hofteatrets Danseskole i sæsonen 1821-22.

Til trods for en lidt uheldig optræden i en statistrolle på Det Kgl. Teater opnåede H. C. Andersen alligevel en stilling i koret dog uden fast gage (*løn) og skrev samtidig bønskrifter til forskellige forfattere og kunstnere og udvidede på den måde sin bekendtskabskreds.

I 1821 skrev H. C. Andersen sit første skuespil, ”Røverne i Vissenberg", til teatret. Stykket blev afvist, og kort efter skrev H. C. Andersen sin første bog, der blev udgivet, men ikke solgt i stort tal. En tidligere forbindelse fra Odense oberst Christian Høegh-Guldberg opfordrede H. C. Andersen til at henvende sig til den nyudnævnte teaterdirektør for Det kgl. Teater, Jonas Collin.

I 1822 skrev H. C. Andersen skuespillet ”Alfsol”, der blev erklæret som uegnet til opførelse på scenen. Direktøren for teatret Knud Lyne Rahbek anså dog H. C. Andersen for at have skjulte talenter, som muligvis kunne fremelskes ved den rette uddannelse.[9] Som følge af dette blev den 13. september 1822 holdt et direktionsmøde med H. C. Andersen. Ved mødet blev det overdraget Collin at ansøge Frederik 6 om hjælp til yderligere uddannelse af H. C. Andersen. Kongen bevilgede, at fonden ad usus publicos skulle udbetale penge til H. C. Andersen med det formål, at han skulle ”vorde en nyttig borger”. På trods af at det var Rahbek, som var hovedkraften bag støtten, var det Collin, der som formynder fik æren for det i eftertiden, ikke mindst fordi H. C. Andersen selv beskriver det sådan i sin erindringsbog Mit livs eventyr

Efter godt tre års ophold i hovedstaden modtog den 17-årige H. C. Andersen en donation af kong Frederik 6.. Den muliggjorde hans videre uddannelse på den velrenommerede latinskole i Slagelse. Collin skulle som hans formynder føre tilsyn.[7]

Uddannelse

H. C. Andersen ankom den 26. oktober 1822 til Slagelse og blev indlogeret hos herredsfogedens enke, madam Henneberg. I latinskolen blev han under henvisning til manglende kundskaber placeret i 2. klasse blandt 11-12-årige drenge af skolelederen Meisling. Forholdet mellem Meisling og H. C. Andersen udviklede sig iflg. forfatteren Johan de Mylius katastrofalt. Også fordi Mejsling og Collin pure nægtede H. C. Andersen at beskæftige sig med nogen form for digtning.

Selvportræt fra ca. 1830.

Hans digtning i denne periode er da også begrænset til et fastelavnsdigt og et mindedigt over en velgører. Samtidigt foretog H. C. Andersen adskillige ture til Sorø, hvor han stiftede bekendtskab med digteren B.S. Ingemann. Han rejste til København hos Collin i julen 1823 og til Odense i 1824, hvor han overdrog en del af arven efter farfaderen til sin mor.

I 1825 besøgte H. C. Andersen igen sin mor, der netop havde opnået plads på en fattigstiftelse. Samme år flyttede H. C. Andersen ind hos Meisling, og i 1826 med ham til Helsingør, hvor han blev rektor for latinskolen. I 1827 var forholdet til Meisling imidlertid på bristepunktet, og da boligforholdene tillige var yderst ringe, skrev H. C. Andersen et brev til Collin, der i april sendte H. C. Andersen til København til et logi i Vingårdstræde, nu i Magasin.

Her blev han privat manuduceret til studentereksamen og blev som fattig student fast middagsgæst hos forskellige familier i København.

Efter at H. C. Andersen fik udgivet digtet ”Det døende Barn” i Kjøbenhavnsposten den 25. september 1827, startede hans egentlige æra som forfatter, og som eventyrdigter indtog han førstepladsen blandt den danske guldalders mange kunstnere.

Han fik først sin studentereksamen den 22. september 1828.[7]

Digter

H.C. Andersen, 1835

I 1831 udkom hans første egentlige digtsamling, og han var på sin første udlandsrejse, der gik til Tyskland, hvor han blandt andre mødte digteren Chamisso[10].

I 1835 offentliggjorde H.C. Andersen sin første roman, Improvisatoren, og sine første to eventyrsamlinger. I de følgende år skrev han skuespil og de to romaner, O. T. og Kun en Spillemand. Efter en rejse (1840-41) til bl.a. Italien, Malta, Grækenland og Tyrkiet udsendte han i 1842 rejseskildringen En Digters Bazar. I 1857 var H.C. Andersen på besøg hos den engelske forfatter Charles Dickens i England, og i 1862-63 rejste han i bl.a. Spanien og Marokko, skildret i I Spanien.

Det var med eventyrene, at H.C. Andersen fik den største succes, som vennen H.C. Ørsted havde spået. De er oversat til mere end 100 sprog. Blandt de mest berømte er Fyrtøjet, Prindsessen paa Ærten (1835), Den lille Havfrue, Kejserens nye klæder (1837), Den grimme ælling (1843), Sneedronningen (1844) og Den lille Pige med Svovlstikkerne (1848).

Blandt H.C. Andersens kendte digte er I Danmark er jeg født og Hist hvor Veien slaaer en Bugt.

Herregårdsophold

Andersen var en yndet gæst på talrige danske og udenlandske herregårde, herunder navnlig Holsteinborg Gods ved Skælskør, hvor flere af digterens eventyr blev til. H.C. Andersens stuer står endnu urørte på Holsteinborg. Andersen var også gæst på GlorupFyn, Frijsenborg i Jylland og Basnæs, Bregentved og GisselfeldSjælland.

På disse ophold betalte Andersen ikke for kost og logi, men stod for underholdning og litterære indslag ved fester og sammenkomster. Det kunne være oplæsning, små komedier, papirklip, sange, lotterier, udsmykninger, bordpynt etc. Særligt børnene fik gavn af Andersens besøg, der ofte gav sig udslag i papirklip og samtale omkring hans selvfremstillede billedbøger.

Fotografier

Fotografi af H.C. Andersen fra 1869.

H.C. Andersen var glad for at blive fotograferet, og digteren var tidens mest fotograferede dansker. Der findes mere end 100 forskellige optagelser af Andersen. Han sad primært model for professionelle fotografer som brødrene Georg E. Hansen og N.C. Hansen, Clemens Weller, Budtz Müller, Georg Rosenkilde, Rudolph Striegler og Thora Hallager samt Franz Hanfstaengl i München, men bekendte tog fotos af Andersen: amatørfotograferne Henrik TilemannFrijsenborg og Israel B. MelchiorRolighed.

Fotografierne af Andersen blev ofte foræret væk, som regel til kvindelige bekendte og til vennen Edvard Collin. Desuden bestilte digteren visitkortfotografier. Andersen har i sine dagbøger og breve beskrevet de mange besøg og omstændigheder ved fotograferingerne. De fleste fotografier er taget udendørs, idet interiørfoto først blev en mulighed i Danmark i 1874, hvor Andersen blev fotograferet i sit hjem i Nyhavn som en af de første.[11][12]

Den amerikanske globetrotter J. Ross Brownes mødte med Andersen i 1862:[13]

«Foran meg sto en høy, skinnmager mann, litt over sin beste alder, men ennu ikke gammel, med et par spillende grå øyne i et smalt ansikt, kryende fullt av furer og rynker og muskler. Et lang ansikt med en sterkt fremspringende, stor og litt skjev nese flankert av et par veldige kinnben med store fordypninger under. Utallige furer og rynker strakte seg halvsirkelformig nedover rundt vikene på en diger munn, en bred revne tvers over ansiktet, som man feilaktig kunne ha tatt for gapet på et barneslukende troll, om det ikke hadde vært for de solstreif av hjertens godhet som lå på lur rundt lebene, og den milde menneskelighet som som glimtet frem fra alle krinker og kroker.»

Død og gravsted

H.C. Andersens gravsted på Assistens Kirkegård i København.

H.C. Andersen døde ugift og barnløs. Han sov stille ind i familien Melchiors hus, Rolighed den 4. august 1875. Han er begravet på Assistens Kirkegård i København, afd. P-513.

Spekulationer

Biologiske forældre

Det er blevet fremført, at Nicolas Gomard, der stod fadder til H. C. Andersen, kunne være biologisk fader til H. C. Andersen.[14] Denne påstand kommer gennem en overlevering i familien Gomard.[15]

Historikeren Erik Kjersgaard skriver i sin bogserie om Danmarks Historien, at H. C. Andersen var en "illegitim søn af en officer i Odense", dog uden nærmere forklaring og kilde.[16]

Christian VIII: Ifølge Jens Jørgensen fader til H.C. Andersen.

Jens Jørgensen, tidligere rektor for Slagelse Gymnasium, har uden held forsøgt at bevise, at kronprins Christian og lensgrevedatteren Elise Ahlefeldt-Laurvig var forældre til H. C. Andersen. Jørgensen har fremført teorien dels i sin bog H.C. Andersen — en sand myte fra 1987[17] , dels i sit forord og efterskrift til den kommenterede udgave af H.C. Andersens Levnedsbogen.[18]

Fyens Stiftstidendes kulturredaktør Rolf Dorset har støttet teorien i sin bog Paradisbarnet — en bog om H.C. Andersens herkomst fra 2004.[19]

Teorien er ikke godtaget af sagkyndige. Bl.a. har forhenværende overarkivar ved Rigsarkivet Vello Helk kaldt Jørgensens første bog for en "spekulation" og nævner, at arkivstudier ikke synes at være Dorsets "stærke side",[20] mens H.C. Andersen-forskeren Johan de Mylius har angivet, at teorien bygger på en "helt charlatan-agtig omgang med kilderne".[14] I en anmeldelse i tidsskriftet Anderseniana udgivet af H. C. Andersen Centret i Odense i 1989 har redaktøren Niels Oxenvad ligeledes undret sig over Jørgensens manglende evne til at fraviste kirkebøgerne deres sanddruhed.[21]

Dog trivedes rygterne i det københavnske borgerskab, om at prins Christian var det faderlige ophav til H. C. Andersen, allerede i 1800-tallet netop på grund af H. C. Andersens lette adgang til kongehuset og de bedre kredse i hovedstaden. Der var også talrige rygter om, at prinsesse Charlotte Frederikke og prins Christian var ophav til den bortgivne og synske Jomfru Fanny, og at prins Christian var far til Elise Ahlefeldts datter Adolphine Laurberg født 1807 og ved dåbshandlingen givet andre forældre.[22][23]

Seksualitet

Eigil Nyborg har i bogen Den indre linje i H.C. Andersens eventyr analyseret H. C. Andersen og dennes digtning ud fra C.G. Jungs teorier.[24] Han konkluderer, at "uanset om man kan sige, at H. C. Andersen ”var til begge sider”, var hans seksualitet, hvis man da vil benævne det ved dette navn, næppe engang nået i nærheden af overgangsalderen.

H. C. Andersen var vel ”En fremmed fugl i reden” og udstyret med lødige gener og tillige ganske givet udrustet med, hvad C.G. Jung benævner ”et animus” kompleks. Men netop i tilfælde af en moderbinding kan selve anima suppleres og komplimenteres med et animus kompleks. Et tilført kompleks, der sandsynligvis indebærer seksuelle afvigelser, som kan implicere et liv med angst og hypokondri. Dog kan iflg. Jung nævnte animus i visse tilfælde tillige positivt indeholde uanede ubevidste kræfter af aktiv kunstnerisk skaberkraft..."

H. C. Andersen sværmede for flere kvinder i sit liv. Riborg Voigt var H.C. Andersens første store kærlighed. Hun var dog allerede forlovet. En anden var Jonas Collins datter Louise, der blev gift med juristen W. Lind, hvilket var et stort slag for H.C. Andersen. Den mest berømte er den svenske operasanger Jenny Lind.[Kilde mangler]

Eftermæle

Skulpturer

August Saabyes statue (1877) af H.C. Andersen i Kongens Have
Fortælleren

I Danmark er der flere statuer af H.C. Andersen, bl.a. Henry Luckow-Nielsens statue ved Rådhuspladsen i København (april 1965). På pladsen ved Odense Banegård står Bjørn Nørgaards otte meter høje H.C. Andersen skulptur i granit og patineret bronze Skyggen, rejsekammeraten og improvisatoren – et treenigt portræt af H.C. Andersen fra 2002–2005.[25][26] I Central Park i New York står en skulptur af den siddende forfatter med en bog som viser de første linjer af Den grimme ælling. En fritstående ælling kigger på forfatteren. Skulpturen er formet af Georg John Lober i bronze med bænken i granit. Den er doneret af Danish-American Women's Association og danske og amerikanske skolebørn i anledning af forfatterens 150-års fødselsdag.[27]

En af Danmarks meste kendte skulpturer Den lille Havfrue ved Langelinie i København er inspireret af H. C. Andersens eventyr.

Priser

I sit testamente af 18. febuar 1860 indstiftede H. C. Andersen et legat, der uddeles til "den flittigste Dreng" fra en fattigskole i Odense. Legatet er siden 1877 uddelt på forfatterens fødselsdag som H.C. Andersens Hjælp.[28]

Dansk Forfatterforening har hvert år siden 1955 uddelt H.C. Andersen-legatet.

H.C. Andersens Litteraturpris hylder "H.C. Andersens indflydelse på forfattere i hele verden". Prisen er indstiftet af den privat H. C. Andersen Litteraturpriskomité og er på 500.000 kroner indsamlet af private donorer. I 2010 modtog J. K. Rowling prisen.[29]

H.C.Andersen æresprisen er uddelt siden 1996 og er en bronzestatuette udformet som bogen Mit Livs Eventyr, udført af den fynske kunstner Jens Galschiøt. Den bliver uddelt til tre hvert år den 2. april. Blandt de mere end 40 prismodtagere er Dronning Margrethe.[30][31]

200-året

200-året for H. C. Andersens fødsel blev fejret med en række kunst-, kultur-, uddannelses- og turismeprojekter støttet af HCA2005 Fonden, der havde et budget på 231 millioner kroner. 80 millioner var kommet fra Bikubenfonden, resten var offentlige midler.[32] Blandt de støttede projekter fik Rumle Hammerichs tv-serie Unge Andersen fem millioner kroner.[33] Hvad der især tiltrak mediernes opmærksomhed, var den fire millioner kroner store støtte til et "filmforberedelsesprojekt" for en international spillefilm af Bille August og producenten Lars Kolvig. Denne spillefilm blev aldrig til noget, og H.C. Andersen 2005 Fonden nægtede at betale sidste rate på 700.000 kroner til Kolvig og August.[34]

Værker

H.C. Andersen fik udgivet sin første bog Ungdoms-Forsøg i 1822 (link til digital udgave), da han kun var 17 år gammel. Bogen blev udgivet under pseudonymet Villiam Christian Walter. Navnet var sammensat af Villiam efter William Shakespeare, Christian efter sig selv og Walter efter Walter Scott.[35] Ungdoms-Forsøg blev genudgivet i 1827 med titlen Gjenfærdet ved Palnatokes Grav (link til digital udgave).

Dramaer

Eventyr

Uddybende Uddybende artikel: Eventyr af H.C. Andersen

Eventyrsamlinger

Vilhelm Pedersens illustration til Tommelise
Den flyvende Kuffert af Vilhelm Pedersen

Romaner

Rejseskildringer

  • En Digters Bazar | info
  • Et Besøg i Portugal 1866 | info
  • I Spanien | info
  • I Sverrig | info
  • Skyggebilleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweitz etc. etc., i Sommeren 1831 | info

Selvbiografier

Digte

Se også

Noter

  1. Kristeligt Dagblad: Julehjertet (artikel fra den 24.11.2012)
  2. Kirkebogen, Sct. Hans Kirke i Odense, Odense Herred, Odense Amt, 1757–1814, Opslag 269.
  3. H.C. Andersens hus i 100år, Odense Bys Museer
  4. http://www.hcandersen-homepage.dk/?page_id=559 H.C.Andersens fader: Hans Andersen (1782-1816)
  5. H.C. Andersens Barndomshjem, Odense bymuseer.
  6. H.C. Andersen, Levnedsbog, I. Min Fødsel.
  7. 7,0 7,1 7,2 Johan de Mylius: ”H.C. Andersens Liv – Dag for Dag”
  8. Mit Livs Eventyr, side 54
  9. Anne E. Jensen, Rahbek og de danske digtere, i:Frederiksberg gennem tiderne VIII, 1960, s. 92.
  10. In Andersens Stammbuch – Adelbert von Chamisso – Kalliope
  11. Portrætsamling i Det Kongelige Bibliotek
  12. Billedgalleri – Odens Bys Museer
  13. Browne, J. Ross (1969): Med hest og karjol. Gjennom Norge og Island for 100 år siden. Cappelens forlag, Oslo (første udgave 1867 i New York), s.87.
  14. 14,0 14,1 Johan de Mylius (2003). "H.C. Andersens far". H.C. Andersen Centret. http://www.andersen.sdu.dk/rundtom/faq/index.html?emne=far. 
  15. Johan de Mylius (1993). H.C. Andersen. Liv og værk. Tidstavle 1805–1875. Aschehoug. ISBN 87-1111-005-8. 
  16. Erik Kjersgaard (1983). Kjersgaards Danmarks historie 2. Forlaget Danmark. ISBN 87-15-08350-0.  side 97.
  17. Jens Jørgensen (1987). H.C. Andersen — en sand myte. ISBN 8777390172. 
  18. H.C. Andersen, Jens Jørgensen (2001). H.C. Andersen: Erindringer (Levnedsbogen). Hovedland. ISBN 87-7739-211-6. 
  19. Rolf Dorset (2004). Paradisbarnet — en bog om H.C. Andersens herkomst. Forlaget Tiderne Skifter. 
  20. Vello Helk. "H. C. Andersen og Christian 8. – endnu en gang". http://www.andersen.sdu.dk/rundtom/faq/vellohelk.html.  Udkast til anmeldelse i Personalhistorisk Tidsskrift 2005.
  21. Niels Oxenvad (1989). "H. C. Andersen - en sand myte". Anderseniana: 75–78. 
  22. Ahlefeldt-Laurvig, Frits: Elise Ahlefeldt's Historie
  23. Nielsen, Kay: Danmarks Konger og Dronninger
  24. Eigil Nyborg (1962). Den indre linje i H.C. Andersens eventyr. Gyldendal. 
  25. "H.C. Andersen i 3D - Skitser, skulpturer og buster". Odense Bys Museer. 2009. http://museum.odense.dk/det-sker/det-sker/saerudstillinger/2009/hc-andersen-i-3d.aspx. 
  26. "Skyggen, rejsekammeraten og improvisatoren". Bjørn Nørgaard. http://www.bjoernnoergaard.dk/da/skyggen. Hentet 27. november 2010. 
  27. "Hans Christian Andersen (The Official Website of Central Park)". Central Park Conservancy. http://www.centralparknyc.org/visit/things-to-see/great-lawn/hans-christian-andersen.html. Hentet 27. november 2010. 
  28. "H.C. Andersens Fond". http://museum.odense.dk/museer/hc-andersens-hus/hcas-fond.aspx. 
  29. "J.K. Rowling får H.C. Andersen Litteraturpris". 2. september 2010. http://museum.odense.dk/det-sker/det-sker/presse/2010/rowling-i-odense.aspx. 
  30. HANS CHRISTIAN ANDERSEN PRISEN 2004
  31. http://www.hans-christian-andersen-priskomite.dk/ , priskomitens website
  32. "Budget HCA2005". http://www.hca2005.dk/HCA2005_dk/Projekter/Budget. 
  33. over uddelinger 120106_2006011309371700.pdf
  34. Jonathan Bjerg Møller (11. juni 2007). "Bille August skylder millionregnskab". http://politiken.dk/kultur/article322832.ece. 
  35. "Om H.C. Andersen". Odense Bys Museer. http://museum.odense.dk/viden-om/hc-andersen/om-hca.aspx. Hentet 2012-11-13. 

Litteratur

  • Ahlefeldt-Laurvig, Frits: Elise Ahlefeldt's Historie. København (1923).
  • Nielsen, Kay: Danmarks Konger og Dronninger. Askholms Forlag (1978). ISBN 87-7321-037-4

Eksterne henvisninger

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:

Værk