Hans Forssell

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Hans Ludvig Forssell (14. januar 1843 i Gefle31. juli 1901) var en svensk embedsmand og forfatter.

Forssell blev 1859 student i Uppsala, 1866 Dr. phil. og docent i historie sammesteds. Kort efter flyttede han til Stockholm, hvor han udfoldede en omfattende forfattervirksomhed og samtidig fik lejlighed til på forskellig måde at sætte sig ind i rigsdagsarbejdernes gang.

I 1872 deltog han i møntkonferencen mellem Sverige, Norge og Danmark og bidrog såvel ved officielle udtalelser og betænkninger som ved artikler i blade og tidsskrifter i væsentlig grad til gennemførelse af en for Sverige og Danmark, senere også for Norge fælles møntkonvention.

I 1873 udsås Forssell til administrativ direktør for Centraltrykkeriet i Stockholm, udnævntes 1874 til sekretær i Rigsbanken og blev 11. maj 1875 finansminister. Efter at værnepligtsloven var forkastet på rigsdagen 1880, indgav Forssell tillige med ministeriets øvrige medlemmer begæring om afsked, men indtrådte tillige med nogle af kollegerne i det nye kabinet, som efter friherre Louis de Geers afgang samme år dannedes af grev Arvid Posse.

Allerede december samme år afgik han imidlertid som følge af meningsforskel med denne og udnævntes nogle uger senere til præsident i Kammerkollegiet. Medens Forssell var finansminister, gennemførtes en ny ordning af lønningsforholdene i embedsstanden og i sammenhæng dermed større eller mindre Omorganisationer af Embeds-væsenet. Han tog derhos Initiativet til Beslutning om Dannelse af en Nødhjælpsfond for Bankerne under den store Krise 1879 og gennemførte samtidig Inddragelsen af »enskilda bankernas« Femkronesedler.

På rigsdagen 1877 fremsatte Forssell forslag til en delvis afskrivning af grundskatterne i den udstrækning, som statsindtægterne tillod, men dette strandede på lantmannapartiets fordring paa en bestemt successiv Afskrivning. F. blev 1879 Medlem af Rigsdagens første Kammer. F., der var Manchester-Mand, kom efterhaanden i Opposition til første Kammers protektionistiske Flertal, hvis Stilling i Unionssagen han desuden flere gange kritiserede skarpt. Han fik derfor ikke sit Rigsdagsmandat fornyet 1897.

F. har udg. flere tidsskrifter (bl. A. »Svensk tidskrift« 1870-75) og bl.a. skrevet »Sveriges inre historia från Gustaf I« (2 Bd, 1869-75); »Sverige 1571« (I 1872, II 1884); »Studier och kritiker« (1875-1888); »Sveriges jordbruksnäring i sextonde seklet« (1884), hvilket sidste han selv anser for det betydeligste af sine Arbejder, samt tre store Biografier i »Svenska akademiens Handlingar«: »Anders Fryxell« (hans Indtrædelses-tale i »Svenska Akad.«), »Erik Benzelius den yngre« (1883) og »Gustaf af Wetterstedt« (1889). Ligeledes har han med en biografisk Indledning udg. Hans Järta’s »Valda skrifter« (1882-84). F., der som Historiker ejede en glimrende Fremstillingsevne, var Medlem af adskillige lærde Selskaber, baade i Sverige, Danmark og Norge.

Kilder[redigér | redigér wikikode]