Harald 2.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Harald 2.
Konge af Danmark
Regerede 3. februar 1014-1018
Forgænger Svend Tveskæg
Regent Harald 2.
Efterfølger Knud den Store
Fulde navn Harald Svendsen
Hus Jellingdynastiet
Far Svend Tveskæg
Mor Gunhild af Polen
Født ca. 989
Død 1018

Harald 2. (død 1018), søn af Svend 1. Tveskæg og konge af Danmark fra 1014-1018.

Eftertiden ved meget lidt om Svend Tveskægs søn og arving. Det skulle dog være temmelig sikkert at da Svend Tveskæg i 1013 udbød leding og stod over Nordsøen for at erobre England, gjorde han sønnen Harald til regent i sit fravær.

Ved Svend Tveskægs død i februar 1014 valgte hans mænd sønnen Knud til konge, men i Danmark kongehyldede stormændende broderen Harald. I England kaldte rigsrådet den fordrevne kong Ethelred hjem, og Knud måtte rejse til Danmark for at samle støtte. Ifølge nogle kilder anmodede han storebroderen Harald om at få del i styret af Danmark, men Harald skal have afvist ham. Han skal dog have lovet Knud militær støtte og hjælp til at tilbageerobre England, som åbenbart blev opfattet som Svend Tveskægs arv til sønnen Knud. Muligvis var det Svend Tveskægs intention at Danmark skulle have én konge, Harald, og England en anden, Knud, således at de begge kunne bruge hele deres energi på ét rige.

Vi ved ikke meget andet om Harald II end at han døde i 1018, hvorefter danskerne tog broderen Knud til konge, vistnok i 1019.

Anetavle

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Hardeknud[1]
 
 
 
 
 
 
 
Gorm den Gamle
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Harald Blåtand
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Thyra Dannebod
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Svend Tveskæg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Mistivoj
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Tove af Danmark?[2]
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Harald 2.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Mieszko 1. af Polen?[3]
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Gunhild af Polen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Foregående: Kongerækken Efterfølgende:
Svend 1. Tveskæg
9871014
Knud 2. den Store
10191935

Kilder