Harald Bohr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Harald Bohr
Harald Bohr og Luitzen Brouwer (1932)
Personlig information
Født Harald Augustus Bohr Rediger på Wikidata
22. april 1887 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død 22. januar 1951 (63 år) Rediger på Wikidata
Gentofte Kommune, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Assistens Kirkegård Rediger på Wikidata
Nationalitet Danmark Dansk
Far Christian Bohr Rediger på Wikidata
Mor Ellen Bohr Rediger på Wikidata
Søskende Niels Bohr Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Københavns Universitet (1904-1910) Rediger på Wikidata
Medlem af Videnskabernes Selskab,
Kungliga Vetenskapsakademien,
Bayerische Akademie der Wissenschaften Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Pædagog, universitetsunderviser, matematiker, fodboldspiller Rediger på Wikidata
Fagområde Matematik, matematisk analyse Rediger på Wikidata
Deltog i Sommer-OL 1908 Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Danmarks Tekniske Universitet (1915-1930), Københavns Universitet (1930-1951) Rediger på Wikidata
Kendte værker næsten periodisk funktion, Bohr-Mollerups sætning Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Harald August Bohr (født 22. april 1887 i København,[1] Død 22. januar 1951 i Hellerup) var en fremtrædende dansk matematiker og professor ved Københavns Universitet. Han var også en kendt fodboldspiller.

Uddannelse og karriere[redigér | rediger kildetekst]

Han blev født i København som tredje barn af Christian Bohr og Ellen Adler og var bror til fysikeren Niels Bohr[1]og storesøsteren Jenny Bohr (1883-1933).

Harald Bohr blev student fra Gammelholms Skole 1904, mag.scient. 1909 og dr.phil. 1910 (De Dirichletske Rækkers Teori). I 1910 tildelte Carlsbergfondet ham et stipendium til studieophold hos Edmund Landau ved Göttingen Universitet.[2] Han blev docent ved Københavns Universitet og blev professor i matematik ved Den polytekniske Læreanstalt 1915 og ved Københavns Universitet i 1930. Han behandlede analytisk talteori og rækketeori, blandt andet i forbindelse med primtalsteorien. Blandt dem Bohr samarbejdede med, kan nævnes G.H. Hardy. Han grundlagde 1924-27 de næstenperiodiske funktioners teori. Han var Regensprovst 1946.

Tillidshverv[redigér | rediger kildetekst]

Han var medredaktør af Acta Mathematica, af Rendiconti del Circolo Matematico di Palermo, blev medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 1918, af Det Finske Videnskabsakademi 1922, af Gesellschaft der Wissenschaften zu Göttingen 1925, af Bayerische Akademie der Wissenschaften 1926 og af Fysiografiska Sällskapet i Lund 1929, æresmedlem af Mathematical Society i Calcutta (nu Kolkata) 1931 og af Societé Mathématique de Belgique 1934, medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber 1937, æresmedlem af Wiskundig Genootschap i Amsterdam 1938 og af London Mathematical Society 1939, Dr. honoris causa ved Universitet i Grenoble 1939, medlem af Vetenskapssocietéten i Upsala 1943, æresmedlem af Lunds matematiske Sällskap og af Matematiska Foreningen i Uppsala, medlem af American Philosophical Society 1945 og af det norske Vitenskaps-Akademi i Oslo 1948, formand for Matematisk Forening 1926-29 og fra 1935 til sin død og medlem af kontrolkomitéen for forsikringsselskabet Nye Danske af 1864 1936-44 og fra 1945.

Fodboldspiller[redigér | rediger kildetekst]

Danmarks OL-hold i London 1908

Bohr var som ung en dygtig fodboldspiller. Han spillede for AB 1903-1909, opnåede fire landskampe og vandt en olympisk sølvmedalje ved 1908. Han scorede to mål i landsholdets første kamp nogensinde. Der var i OL-kvartfinalen mod Frankrigs andethold.[3]

Han skulle have deltaget i de olympiske mellemlege 1906, men sendte afbud,[4] idet han måtte blive hjemme for at hjælpe sin bror Niels Bohr med forberedelser til hans doktordisputats. [5]

Hans nevø, Ernest Bohr, Niels Bohrs yngste barn, var også olympisk deltager, da han var med det danske hockeyhold ved OL 1948.[6]

Kaj Munk[redigér | rediger kildetekst]

Efter mordet den 4. januar 1944 på Kaj Munk bragte De frie Danske udtalelser fra flere indflydelsesrige skandinaver, herunder fra Bohr.[7]

Foregående: Provst for
Regensen
1947-1951
Efterfølgende:
Knud Fabricius Søren Holm

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Politiets Registerblade. Københavns Stadsarkiv. 7. juni 1892. Station Dødeblade (indeholder afdøde i perioden). Filmrulle 0002. Registerblad 3341. ID 3308989.
  2. ^ Jens Ulff-Møller (2019), "Niels og Harald Bohr, forfølgelsen af jødiske videnskabsmænds og udviklingen af atombomben i USA", Rambam, 28Wikidata Q109415375
  3. ^ Football, Men – Round One, Match #1, olympedia.org, hentet 19. juni 2021
  4. ^ Harald Bohr, olympedia.org, hentet 19. juni 2021
  5. ^ B 93s spillerprofiler
  6. ^ Ernest Bohr, olympedia.org, hentet 19. juni 2021
  7. ^ "KAJ MUNK IN MEMORIAM". De frie Danske. januar 1944. s. 6. Hentet 18. november 2014. Meddelelsen om denne nye Voldsdaad i Danmark, Mordet paa en af vore største Digtere og modigste Personligheder, har opfyldt os alle med Afsky og Forfærdelse, og vi forstaar, at Kaj Munks Anseelse og den Beundring man nærede for ham her i Sverige, var saa stor, at vore Følelser deles af det svenske Folk

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]