Harald Wieselgren

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Harald Wieselgren
Anders Zorns En skål i Idun fra 1892.
Personlig information
Født 2. november 1835 Rediger på Wikidata
Västerstads sogn, Sverige Rediger på Wikidata
Død 17. marts 1906 (70 år) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Harald Ossian Wieselgren (født 2. november 1835, død 17. marts 1906) var en svensk historiker og forfatter, søn af Peter Wieselgren.

Wieselgren blev student 1852 i Lund, men bestemte sig snart for at gå biblioteksvejen og blev 1877 bibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek i Stockholm. Ved siden af sin biblioteksgerning udfoldede han en stor virksomhed som forfatter; fortsættelsen af Svenskt biografiskt lexikon 2—6 (1858—68) skyldes således ham; 1866—79 redigerede han Ny illustrerad tidning. Desuden udgav han Den helige Bernhards skrifter (1866 i Svenska fornskriftssällskapets samlingar), En kunglig familjs själfbiografi (1867), Öfver Atlanten, resebref (1876); men han fandt sit egentlige felt i sagkyndige, pietetsfulde biografier; foruden de større biografiske studier over faderen samt Lars Johan Hierta (1880), Cavour (1884) med flere har han særlig forfattet nekrologer, udgivne blandt andet i samlingen Ur vår samtid, femtio porträtt med nekrologer (1880), samt de læseværdige Bilder och minnen og I gamla dagar och i våra (1901). Tillige var Wieselgren kendt som en ypperlig taler og som energisk og dygtig leder af de tanker, han søgte at føre ud i livet; mest skattet var måske nok hans virksomhed for den litterære Stockholm-forening Iduns trivsel.

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder[redigér | rediger kildetekst]