Europæisk hare

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Hare)
Gå til: navigation, søg
  Europæisk hare ?
Lièvre brun (Causse Méjean, Lozère).jpg
Bevaringsstatus
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Lagomorpha (Haredyr)
Familie: Leporidae (Harefamilien)
Slægt: Lepus
Art: L. europaeus
Videnskabeligt artsnavn
Lepus europaeus
Pallas 1778
Europæisk Hares udbredelse
Europæisk Hares udbredelse

Den europæiske hare (Lepus europaeus), eller blot kaldt haren, er en hareart, der findes i Europa samt som indført art i både Australien, Syd- og Nordamerika. Den findes i mange forskellige slags terræn, især dog i det dyrkede landbrugsland. Haren er en typisk planteæder og er mest aktiv om natten. Den er i Danmark udbredt over hele landet, men er blevet betydeligt sjældnere i de seneste årtier. Den er et vigtigt jagtvildt.

Harens unger kaldes harekillinger. Især i jagtsprog kaldes hunnen for en sætter og hannen for en ramler.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Pelsen er meget tæt og langhåret. Den er på ryggen mørkt gulbrun, på siderne, halsen og benene rustbrun, mens undersiden er hvid. Ørerne er lange, de rager ud over snudespidsen, når de bøjes fremover. I spidsen af ørerne findes en sort plet. Ørernes bagside er delvis hvid. Halen, der er 7-11 cm lang, er sort på oversiden og hvid på undersiden. Sommer- og vinterpelsen minder om hinanden.[1]

Overlæben er tyk og meget bevægelig. Den er spaltet i et såkaldt hareskår. Øjnene er store og haren har et stort synsfelt. Bagbenene er meget længere end forbenene. Bagfoden er stærkt forlænget. Der findes ingen trædepuder, men i stedet et tykt, groft hårlag. Forfoden har fem tæer, mens bagfoden har fire tæer. Alle tæer har lange, smalle kløer.[1]

Voksne individer vejer omkring 4 kg og måler 48-67 cm. Hunharen vejer gennemsnitlig lidt mindre end hannen. Det er ikke muligt på afstand at se forskel på kønnene.

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Haren er udbredt i store dele af Europa. Mod syd erstattes den på den Iberiske Halvø og Sardinien af kapharen (Lepus capensis) og mod nord i Skandinavien af sneharen. Mod øst findes den i Centralasien.[1] Den er desuden indført som jagtvildt mange steder i verden. Det gælder for eksempel dele af Sverige, Canada, USA, Sydamerika og Australien.[2]

I Danmark findes de tætteste harebestande på Øerne, især på Bornholm. I Jylland er haren mindre almindelig.[3]

Tilbagegang[redigér | redigér wikikode]

Siden 1960'erne er antallet af harer gået meget tilbage både i Danmark og resten af Europa. Man mener, at det skyldes landbrugets intensivering.[2]. I Danmark regnes haren nu for at være sårbar for udryddelse. Især i Jylland regnes haren for at være udryddelsestruet. Risikoen er beregnet til at være større end 10%, for at haren vil forsvinde inden for de næste 100 år.[3]

Levevis[redigér | redigér wikikode]

Haren er mest aktiv om natten eller i skumringen. Den sidder om dagen stille i sit "sæde", der er en skålformet fordybning, der passer til bagkroppen. Her sidder haren med forbenene fremme, så den hurtigt kan flygte. Haren kan under flugten komme op på 80 km/t.[1]

Haren findes især i det åbne land. I Danmark er den særlig almindelig i det dyrkede land, men findes også i småskove, moser, klitter og enge.

Føde[redigér | redigér wikikode]

Alt efter årstiden æder haren blandt andet græs, kløver, røllike og mælkebøtte. Om sommeren kan den både æde modent og umodent korn. Om vinteren kan den æde af vintersæden.[1]

Haren kan f.eks. forårsage skade ved at afgnave barken på frugttræer eller ved at æde af roeplanter.

Spor[redigér | redigér wikikode]

Harespor:
a: Græsning, b: Løb, c: Flugt.

Når haren bevæger sig i sine hop eller spring, sættes karakteristiske aftryk. Der fremkommer et regelmæssigt spor, hvor hver pote sætter sit eget aftryk. Forpoterne sættes først i jorden, derefter bagpoterne, der dog placeres foran forpoterne. Bagpoterne sættes i jorden næsten ved siden af hinanden, mens forpoterne næsten er på linje i forhold til bevægelsesretningen.

Forplantning[redigér | redigér wikikode]

Parringstiden indledes i Danmark som regel i februar, hvor man kan se harer forsamlede på marker. Her kan man ofte se harer forfølge hinanden eller stå på bagbenene med front mod hinanden, mens de slår ud efter hinanden med forpoterne. Tidligere mente man, at det var hannerne som kæmpede om hunnerne, men det drejer sig snarere om hunner, der kæmper mod hanner, fordi de ikke er parringsparate.[4] Hunnen føder normalt 3-4 kuld om året. Den er drægtig i cirka 43 dage og får som oftest 2-5 killinger pr. kuld.[1]

Ungerne fødes meget udviklede med pels og øjne. Yngelplejen er sparsom, kun 1-2 gange i døgnet omkring solnedgang eller solopgang, vender moren tilbage til ungerne, så de kan die.[5] Ungerne lever meget skjult, og spreder sig omkring fødestedet. Efter 3-4 uger kan ungerne klare sig selv.

Dobbeltdrægtighed[redigér | redigér wikikode]

Den europæiske hare kan være dobbeltdrægtig, hvilket vil sige, at hunnen kan parre sig og blive drægtig, inden den foregående drægtighedsperiode er afsluttet. I et forsøg blev hunharen befrugtet på 37. drægtighedsdag ud af de ca. 43 dage, en hare er drægtig. Embryonerne udvikler sig i æggelederen, indtil livmoderen bliver ledig. Sædcellerne har med andre ord passeret de næsten fødeklare harekillinger i livmoderen på vej hen til ægget.[6]

Jagt[redigér | redigér wikikode]

Haren er et yndet jagtvildt. Hvert år nedlægges cirka 55.000 dyr i Danmark (2013/2014).[7] Der er generel jagttid på hare fra 1. oktober til 15.december. På øerne Bornholm, Sejerø, Fejø, Femø, Strynø, Als og Endelave gælder andre jagttider.[8]

Jagten er muligvis ikke bæredygtig i dele af Jylland.[9]

Jagtsprog[redigér | redigér wikikode]

Haren hedder på jagtsprog »skrædder« eller »Morten«, ørerne »løflerne«, øjnene »lysene«, skulderen »bladet«, benene »løbene«, halen »blommen« og haarene »ulden«.[10]

Billeder[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 Preben Bang (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 9, side 133-147. ISBN 87-423-0076-2.
  2. 2,0 2,1 Smith, A.T. & Johnston, C.H. 2008. Lepus europaeus Hentet 11. dec. 2014
  3. 3,0 3,1 Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste, 2004: Hare, Lepus europaeus Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, [2004]-. http://redlist.dmu.dk (opdateret april 2010)
  4. Wildpro - The Encyclopaedia Lepus europaeus - Brown hare - Sexual Behaviour Hentet 12. dec. 2014.
  5. IUCN, 1990: Rabbits, Hares and Pikas, side 76-78
  6. Nordahl, Marianne (6. oktober 2010). "Harer kan blive dobbelt-drægtige". videnskab.dk. forskning.no. http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/harer-kan-blive-dobbelt-draegtige. Hentet 5. april 2012. 
  7. AARHUS UNIVERSITET, DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI, 2014 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2013/14 Hentet 12. dec. 2014
  8. Naturstyrelsen, 2014: Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. Hentet 12. dec. 2014.
  9. Noer, H., Asferg, T., Clausen, P., Olesen, C.R., Bregnballe, T., Laursen, K., Kahlert, J., Teilmann, J., Christensen, T.K. & Haugaard, L. 2009: Vildtbestande og jagttider i Danmark: Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2010. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 288 s., side 72. – Faglig rapport fra DMU nr. 742.
  10. Salmonsens konversationsleksikon, 1915-1930 Opslaget "Hare"

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: