Harold Mahony

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Harold Mahoney
Harold mahony.jpg
Nationalitet Storbritannien Storbritannien
Fødselsdag 13. februar 1867
Fødeby Edinburgh, Skotland
Bopæl
Dødsdag 27. juni 1905 (38 år)
Dødsby County Kerry, Irland
Højde 191 cm
Vægt
Prof. siden 1890 (amatør)
Karriere slut 1905 (død)
Spillehånd højrehåndet
Pengepræmier
Single
Sejre/nederlag
Titler
Højeste rangering Nr. 2 (1896, Karoly Mazak)[1]
Bedste Grand Slam-resultater i single
Australian Open
French Open
Wimbledon Mester 1896
US Open 4. runde 1903
Double
Sejre/nederlag
Titler
Højeste rangering
Medaljeoversigt
Sølv Paris 1900 Herresingle
Sølv Paris 1900 Mixeddouble
Bronze Paris 1900 Herredouble

Harold Segerson Mahony (13. februar 1867 i Edinburgh, Skotland27. juni 1905 i County Kerry, Irland) var en irsk tennisspiller, der er bedst kendt for at have vundet Wimbledon i 1896.

Han blev født i 21 Charlotte Square i Edinburgh som søn af Richard John Mahony, en irsk advokat og fremstædende jordejer. Familien havde et hjem i Skotland med tilbragte det meste af sin tid på Dromore Castle i County Kerry, Irland. Harold trænede på en on a specialbygget tennisbane på Dromore.[2]

Mahony debuterede i Wimbledon i 1890, hvor han blev slået ud i første runde, men han nåede semifinalerne i 1891 og 1892.[2] Mahony opholdt sig en tid i Amerika midt i 1890'erne, inden han vendte tilbage til England og endelig vandt Wimbledon-titlen i 1896. I finalen besejrede han Wilfred Baddeley i fem sæt: 6-2, 6-8, 5-7, 8-6, 6-3.[2] Under udfordringssystemet havde han ret til at forsvare sin titel i 1897, men han tabte med 3-0 i sæt til Reginald Doherty. Han var den sidste skotskfødte spiller, der vandt en grand slam-titel, indtil Andy Murray vandt US Open i 2012.

Han vandt endvidere herresingletitlen i British Covered Court Championships i 1893, der blev spillet i Queen's Club i London, og han forsvarede med held sin titel året efter. I 1895 opgav han at forsvare sin titel på grund af sygdom.[3]

Ved de olympiske lege i Paris i 1900 vandt Mahoney sølvmedalje i herresingle og mixeddouble og bronzemedalje i herredouble. Han sejrede endvidere i Kent Championships i 1899, hvor han vandt over Wilberforce Eaves i finalen, og i 1904, hvor Brame Hillyard tabte i finalen.

Mahony was 191 cm høj og rådede over en formidabel baghånd. Han forhånd var mindre bemærkselværdig, og han konkurrent, George Hillyard, skrev bl.a. at "he never did acquire the right method of hitting the ball on the forehand".[2]

Mahony blev dræbt den 25. juni 1905 i et cykelstyrt på vej ned ad en stejl bakke nær Caragh Lake i County Kerry, 38 år gammel.[2][3]

Grand slam-finaler (1)[redigér | redigér wikikode]

Sejre (1)[redigér | redigér wikikode]

År Mesterskab Finalemodstander Finalescore
1896 Wimbledon Storbritannien Wilfred Baddeley 6–2, 6–8, 5–7, 8–6, 6–3

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Mazak, Karoly (2010). The Concise History of Tennis, p. 24.
  2. 2,0 2,1 2,2 2,3 2,4 David Randall (Sunday 31 January 2010). "Scotland's only winner of a Grand Slam. So far". The Independent. http://www.independent.co.uk/sport/tennis/scotlands-only-winner-of-a-grand-slam-so-far-1884533.html. Hentet 2 April 2012. 
  3. 3,0 3,1 "ME. H. S. MAHONY KILLED.". Bunbury Herald (WA: National Library of Australia): s. 1. 14 August 1905. http://nla.gov.au/nla.news-article87141563.