Harry og Bahnsen
Harry og Bahnsen er en dansk reklamefilm for DSB. I reklamefilm optræder den lilla dukke Harry (med stemme af Søs Egelind) sammen med sin kollega og ven Bahnsen (Søren Pilmark).
Harry er inkarneret bilist, og er ret glad for sin brune Taunus, mens Bahnsen er mere glad for at køre tog.
Selvom Harry er en lilla dukke med en markant frisure af rødt garn, så er der ingen der lader til at lægge mærke til det.
Reklameuniverset med Harry og Bahnsen er skabt af reklamebureauet Bates Y&R og filmselskabet BSL for DSB. Det har vundet flere priser, og har mange gange været kåret til ugens bedste tv-reklame "Den glade seer".
Holdet bag reklamefilmene har stort set været det samme gemmen alle årene. Det gælder også for instruktør Kenneth Kainz, der har instrueret samtlige 90 film. En hovedbagmænde bag Harry-universet er kreativ direktør Ib Borup fra Bates Y&R
Selve Harry-dukken, der på trods af sine Muppets-lignende træk ikke har noget med denne serie at gøre, er designet i Danmark og produceret i Canada. Harry er blevet styret af den canadiske dukkefører Matt Ficner fra 2001-2004, og sidenhen af den ligeledes canadiske dukkefører Bob Stutt. Sidsnævnte har blandt andet været dukkefører i Fragglerne.
Der er udgivet en del merchandise med Harry, heriblandt Harry-dukker, nøgleringe og postkort.
I 2010 fyldte Harry 10 år, og i de år er "Den brune bisse", "Oraaaange" og "Klart klart" blevet en integreret del af det danske sprog og den lille lilla dukke er nærmest blevet synonym med DSB.
I november 2011 meddelte DSB, at der ikke kommer flere reklemefilm med Harry og Bahnsen.
[redigér] Se også
[redigér] Personer
| Rolle | Skuespiller |
|---|---|
| Harry | Søs Egelind |
| Bahnsen | Søren Pilmark |
| Solvej | Søs Egelind |
| Fru Bahnsen | Søren Pilmark |
| Hr. Bahnsen | Søren Pilmark |
| Stemmen | Ellen Hillingsø |
[redigér] Eksterne henvisninger
- EKKO-artikel, 2004
- Muppet Central Q'n'A med Matt Ficner
- "DSB's lilla guldæg", Artikel i Jyllands-Posten, 27.08.06 - kræver login for at læse
- "DSB giver Harry kniven", Artikel i Ekstra Bladet, 22.11.11
- DR2 har fået et særligt kig bag om kameraet på optagelserne, fået historien om hvordan universet blev til og forklaringen på hvorfor det er blevet så populært.