Harve

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
en harve

En harve er et for agerdyrkningen vigtigt redskab. Det varierer stærkt i form og bygning. Enkelte grundtræk er dog fælles for de fleste harver. På alle moderne harver er de arbejdende dele den eneste harve, som brugtes på bøndergårdene. De lige, spidse tænder findes også i de svære brakharver og i de lette frøharver; de i sin tid så almindelige ukrudtsharver har lige, butspidsede, mejseldannede og i tværsnit halvrunde tænder. Harver med lige tænder går ikke dybt, medmindre der er megen vægt på harven; de egner sig derfor kun til overlig behandling. Ved grundigere bearbejdning og delvis blanding af jorden anvendes harver med fremadrettede tænder, der hyppig har trekantede tandplader, de såkaldte gåsefodstænder, der på grund af formen holder sig selv i jorden under harvens fremtrængen. Til denne gruppe hører svensk-harven, der omkring 1840 indførtes i dansk agerbrug af N.E. Hofman Bang. Svensk-harver medførte næsten en revolution i jordbearbejdningen, idet den erstattede ploven ved forårsbehandlingen til sæd. En forbedret og større form er Fogh’s patentharve. Den samme tandform som i svensk-harven er anvendt i sæddækkeren, en harve, der i sidste fjerdedel af det 19. århundrede fik en betydelig udbredelse til nedharvning af bredsået sæd. De her nævnte harver har stive tænder; fra begyndelsen af det 20. århundrede begyndte harver med fjedrende eller elastiske tænder at brede sig, med tænderne af jern eller stål. Tænderne kan være lige og tilspidsede som på fold-harven eller den gamle danske harve, der generationer igennem og indtil midten af det 19. århundrede var forbavsende hurtigt og synes foreløbig at fortrænge både sæddækker og svensk-harver, fjedertands-harven fremstilles i reglen med hjul og kaldes hyppigt "kultivator".

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind X, s. 933-934; opslag: Harve