Hasselmus
| Hasselmus | |
|---|---|
 | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (IUCN 3.1) | |
 Truet (DKRL) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
| Orden | Rodentia (Gnavere) |
| Familie | Gliridae (Syvsovere) |
| Slægt | Muscardinus |
| Art | M. avellanarius |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Muscardinus avellanarius Linnaeus 1758 | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Hasselmusen (latin: Muscardinus avellanarius) er en lille gnaver. Arten er den eneste i slægten Muscardinus. Den bliver 6-9 cm lang og har en hale på 5,7-7,5 cm. Hasselmusen føder i juli 2-7 unger. Selv om dens form kunne minde om en mus, er den ikke en rigtig mus, da den ikke er med i musefamilien, men i stedet syvsoverefamilien
Hasselmusen er hovedsagelig et natdyr og lever overvejende i træerne og kommer kun sjældent ned på jorden. Musen ligger i hi fra oktober til april-maj.
Hasselmusen er ret sjælden i Danmark[1], hvor den næsten udelukkende ses på Sydfyn, Midt-, Vest og Sydsjælland. På trods af dette er den på verdensplan ikke truet.
Beskyttelse[redigér | rediger kildetekst]
På IUCN's rødliste har hasselmusen været kategoriseret under "least concern" (ikke truet) ved vurderingerne i 2008 og 2016. Ved en tidligere vurdering i 1996 var den sat til grænsekategorien "Lower Risk/near threatened" (næsten truet).[2]
I Danmark er hasselmusen en såkaldt bilag IV-art. Skov- og Naturstyrelsen udarbejdede i 2000 en handlingsplan for artens bevarelse[3] og i 2011 udarbejdede Naturstyrelsen en forvaltningplan.[4] Den er nævnt i Jagt- og vildtforvaltningsloven, hvor det er angivet at[5]
| „ | Miljø- og fødevareministeren iværksætter de bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at det ikke medfører en væsentlig negativ virkning for bevaringsstatus for de pattedyr, som er nævnt i bilag 1 til loven, når de utilsigtet indfanges eller slås ihjel. Bevaringsforanstaltninger iværksættes på grundlag af overvågning eller yderligere undersøgelser. | “ |
Af andre pattedyr der er nævnt i samme lovbilag som hasselmusen er birkemus, odder og alle arter af hvaler og flagermus.
Hasselmusen fik i 2008 en faunapassage over Svendborgmotorvejen (primærrute 9) til 18 mio kr, da motorvejen mellem Odense og Svendborg skulle skære sig igennem Ravnebjerg Skov hvor den levede.[6]
Hensynet til hasselmusen, birkemus og flagermus fik i 2021 Miljø- og Fødevareklagenævnet til at ophæve en miljøtilladelse til Baltic Pipe.[7] Efter at byggeriet havde stået stille i otte måneder og Rusland havde begyndt sin invasion af Ukraine den 24. februar 2022 kunne byggeriet genoptages. I den forbindelse fik hasselmusen en midlertidig bro hen over en adgangsvej.[8]
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Artsgrupper i den danske rødliste". bios.au.dk. 2018. Hentet 2018-12-15.
- ^ Hutterer, R.; Kryštufek, B.; Yigit, N.; Mitsainas, G.; Meinig, H.; Juškaitis, R. (18. august 2016), Muscardinus avellanarius, doi:10.2305/IUCN.UK.2021-1.RLTS.T13992A197519168.EN, Wikidata Q113815710
- ^ Handlingsplan for bevaring af den truede art hasselmus, Muscardinus avellanarius, 2000, Wikidata Q113815402
- ^ Helle Vilhelmsen (2011), Erling Krabbe (red.), Beskyttelse og forvaltning af hasselmusen, Muscardinus avellanarius og dens levesteder i Danmark, Naturstyrelsen, ISBN 978-87-7279-092-3, Wikidata Q109486069
- ^ Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning, 26. marts 2019, Wikidata Q113815483
- ^ Fuglsig, Sara (16. juli 2018). "Nu kan musen til 18 millioner ses på Fyn". TV2 Fyn. Hentet 15. december 2018.
- ^ Ole Frank Rasmussen (3. juni 2021), "Afgørelse i klagenævn: Baltic Pipe stoppet af hasselmus", tv2fyn.dk, Wikidata Q113621113
- ^ Morten Tiirikainen (1. marts 2022), "Byggeri af gasledning kan genstarte - ny bro skal bygges til hasselmusen", tv2east.dk, Wikidata Q113621157
